Deres Majestæt, Deres Excellencer, kære gæster og kolleger, fantastiske studerende, mine damer og herrer.
Når jeg står her i dag som rektor, og netop har haft fornøjelsen af at hilse på de mange smilende og glade gæster, der er kommet til DTU’s årsfest 2012, så er det let at føle sig godt tilpas!
Når jeg så yderligere tænker på det forløbne år, hvor DTU endnu en gang har formået at markere sig med samfundsgavnlige resultater – som f.eks. at optaget af nye ingeniørstuderende er steget med 13 %, og at antallet af dimittender er steget med 6 % – så må humøret yderligere stige et par grader!
Og jo – vi har faktisk en hel masse at glæde os over – og det skal en dag som denne ikke mindst bruges til.
Når det så er sagt, så er der imidlertid også vilkår, der maner til en anden form for omtanke. Her tænker jeg på, at vi i Danmark – såvel som internationalt – snart har talt om krise i så mange år, at det er ved at være en for naturlig del af vores bevidsthed.
Kriseretorikken afspejler naturligvis, at der i disse år er betydelige udfordringer for vores samfund. Men vi må imidlertid ikke være blinde for, at især den tomme del af retorikken – altså den, der ikke peger på latente løsninger og aktive handlinger – også rummer en risiko for, at vi til sidst ikke længere tager problemerne alvorligt nok.
Nogle kan måske fristes til at tænke, at der ikke rigtig skete noget slemt – andre måske, at det jo ikke gik ud over mig eller min familie! Så er der virkelig behov for, at vi skal gøre en ekstra indsats?
I store dele af den vestlige verden har vi længe handlet ud fra en antagelse om, at vi grundet vores talent kunne vælge de mest attraktive arbejdsopgaver og få andre dele af verdens befolkning til at tage sig af det tungere slid.
I denne proces har vi i tankerne lagt produktionssamfundet bag os – og det værste er, at vi også i praksis har set det ske.
Det er således en realitet, at vi siden 1990 har mistet 200.000 industriarbejdspladser i Danmark.
Det er naturligvis først og fremmest en ulykke for de mennesker, som har mistet deres arbejde. Men de negative konsekvenser er imidlertid større. For i takt med, at vi taber produktionsvirksomhed, så mister vi også kilden til inspiration for, hvordan vi forbedrer den næste generation af produkter.
Med andre ord risikerer vi, at tabte produktionsjob resulterer i en svækket innovationskraft i det danske samfund. En udvikling, som vi som samfund må have vendt.
Vi skal være i stand til at udvikle og udmønte løsninger, der er så gode, at vi kan skabe nye produktionsarbejdspladser i Danmark. Arbejdspladser, der kan give velfærd og glæde til det enkelte menneske og være med til at sikre, at virksomhederne også fremover vil være tiltrækkende samarbejdspartnere på den internationale scene.
Jeg er helt sikker på, at sådanne løsninger fordrer et meget stærkt element af ingeniørkunsten. Ja, faktisk mener jeg ikke, at vi som nation kan klare os uden netop ingeniørerne, når udfordringerne skal tackles.
Det er også årsagen til, at DTU må være en uundværlig del i løsningerne, og at vi som universitet føler et betydeligt ansvar for at løfte disse opgaver.
Høje ambitioner og stålsat ageren fra DTU’s side gør det imidlertid ikke alene. De politiske beslutningstageres prioritering af teknisk forskning har også betydning for, hvad universitetet kan bidrage med. Sagen er nemlig den, at vi her i landet har valgt at afsætte mindre end 14 % af de offentlige forskningsmidler til teknisk forskning. I vores nærmeste nabolande anvendes næsten dobbelt så meget, og blandt verdens absolut førende vækstøkonomier som Korea bruger man ikke mindre end 56 % af de offentlige forskningsmidler på teknisk forskning.
Disse forskelle vil naturligvis få indflydelse – ikke kun på DTU’s potentiale – men på det danske samfunds muligheder for at konkurrere og samarbejde på internationalt plan.
Og hvordan har vi så fra DTU’s side tænkt os at bidrage til løsningen af samfundets opgaver?
Der er kort fortalt tre områder, hvor universitetet i de kommende år kan, skal og vil spille en fremtrædende rolle. Disse områder kan beskrives under overskrifterne:
’DTU – det bæredygtige universitet’
’DTU – innovationens universitet’ og
’DTU – universitet i verdensklasse’
På alle tre områder er der centrale udfordringer, som universitetet må adressere.
Lad os først se på: DTU – det bæredygtige universitet.
Der er næppe tvivl om, at med mere end syv milliarder mennesker, der naturligt ønsker at leve et – også materielt set – bedre liv, står verden over for nogle klare ressourcebegrænsninger. Dem vil vi direkte føle – og føler vi allerede gennem f.eks. stigende energipriser. Og netop energiudfordringen adresseres også politisk gennem ambitiøse mål for at gøre Danmark mere uafhængig af fossile brændstoffer.
Der er således klare motivationsfaktorer, der peger mod en bedre udnyttelse af jordens ressourcer, men også andre faktorer gør sig gældende.
Den videnskabelige udvikling muliggør i dag løsninger, som for få år siden var utilgængelige. Her kan f.eks. nævnes teknologiske muligheder for at designe og fremstille nye og effektive materialer, muligheden for at systematisere viden gennem udnyttelse af moderne informationsteknologi og bioteknologiske muligheder, der på fornem vis repræsenterer området biosustainability.
DTU skal udvikle disse muligheder videre – med den målsætning, at vi skal skabe grundlag for nye virksomheder – og især arbejdspladser. Ikke kun til ingeniører, men til mange faglige kompetencer.
DTU’s tilgang til bæredygtighed skal være bred, videnskabeligt velfunderet og operationel. I særdeleshed skal vi kunne bidrage til, at man objektivt kan vurdere, hvilken af to mulige løsninger der er mest bæredygtig – og at det er en evne, der opdyrkes hos samtlige ingeniørstuderende.
Hele DTU må således være et kraftcenter for forskning og uddannelse inden for bæredygtige teknologier, og universitetet skal være en showcase for universitetssamarbejde om fremtidens grønne teknologiske løsninger.
Den anden hovedoverskrift, som jeg gerne vil uddybe, er: DTU – innovationens universitet.
Vores universitet har siden sin etablering været drevet af ønsket om at virke til gavn for samfundet, og det er fortsat vores mission. Ud over det at levere dygtige ingeniører til private virksomheder og offentlige organisationer så har samarbejdet med disse altid været i centrum i DTU’s virke.
DTU indgik sidste år omkring 1200 kontrakter med forskellige virksomheder, og universitetet har siden 1991 medvirket ved opstart af 86 nye virksomheder.
Hvert år indleverer DTU-forskere omkring 100 nye patentidéer, og der bliver hvert år ansøgt om mere end 50 nye patenter baseret på DTU-forskeres videnskabelige arbejder. Disse resultater er alle meget opmuntrende og af international klasse, men DTU’s ambitioner stopper dog ikke her. Nej, det er snarere afsættet for de processer, der skal føre til endnu flere spin-out-virksomheder og flere aftaler med industri og offentlige myndigheder.
DTU ønsker gennem sit eksempel at blive kendt i samfundet som innovationens universitet.
Konkret betyder det, at vi skal udvikle og videreudvikle en bred vifte af aktiviteter for at løfte denne opgave. Jeg vil her gerne nævne nogle af disse.
For yderligere at styrke innovationen på DTU:
-
skal vi udnytte den faglige og forretningsmæssige kapacitet, der er i institutternes advisory boards, universitetets repræsentantskab og aftagerpanel samt vores alumnenetværk med flere end 17.000 medlemmer.
-
Vi skal lære af og samarbejde med vores allianceuniversiteter på innovationsområdet.
-
Vi skal i tættere dialog med industrivirksomheder og erhvervsorganisationer for at identificere styrker og svagheder i det eksisterende samarbejde.
-
Vi skal teste nye patentidéer af på paneler, de såkaldte Springboards, med eksterne eksperter.
-
Vi skal udvælge specifikke områder, hvor vi kan opnå gensidige fordele ved samarbejde mellem de danske universiteter, og vi skal arbejde for at involvere private virksomheder og offentlige myndigheder i dette.
-
På de interne linjer skal vi gøre brug af det gode eksempel. Vi har etableret innovationsansvarlige på alle institutter, og vi vil fremadrettet have et særligt og forøget ledelsesfokus på netop innovationen på DTU.
Så DTU skal være både bæredygtigt og innovativt, men DTU skal også være: DTU – universitet i verdensklasse.
Vores universitet har gennem det seneste årti opnået en række resultater, som bl.a. har ført til, at DTU på den seneste Leiden Ranking er placeret som nummer 1 i Norden, som nummer 7 i Europa, og som nummer 45 blandt verdens universiteter. Denne krævende placering er det vores opgave at arbejde for at videreudvikle.
Et vigtigt element i denne proces er en kontinuert udvikling af vores organisations faglige fundament.
Et eksempel på dette er dannelsen af en række nye institutter og centre, som skal sikre optimal udnyttelse og udvikling af faglige kompetencer mellem DTU’s campi.
Konkret er følgende nye enheder skabt: DTU Vindenergi, DTU Energikonvertering og -lagring, DTU Management Engineering samt DTU Nutech, Center for Nukleare Teknologier.
Det er ligeledes vigtigt at fremhæve dannelsen af DTU’s nye paraplyorganisation: DTU Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, der skal medvirke til at sikre den bedst mulige adgang for vores samarbejdspartnere til de rette faglige kompetencer inden for bæredygtig energi.
Et mindst lige så vigtigt element i at være et universitet i verdensklasse er vores studerende. Der er i øjeblikket et klart politisk fokus på at få de studerende hurtigere igennem studiet, og der skal ikke herske tvivl om, at DTU gerne vil være med til at løse samfundets opgaver – også på denne front.
I løsningen af denne opgave er det dog helt afgørende, at vi kan bevare den høje kvalitet af de uddannelser, vi giver på DTU, så vores studerende også i de kommende årtier vil blive betegnet som eliten inden for deres fag. Dette skal ikke alene ske for deres egen skyld, men nok så vigtigt for samfundets skyld – for kun med de allerbedste kvalifikationer kan vores virksomheder være i stand til at skabe værdi og vækst.
Et helt centralt element for DTU’s globale position er vores evne til at kunne tiltrække samarbejdspartnere og dermed udvikle ny viden med de fremmeste i verden. Her tænker jeg i særdeleshed på DTU’s allianceuniversiteter, der her i Norden omfatter vores Nordic 5 Tech-partnere, NTNU i Norge, KTH og Chalmers i Sverige samt Aalto-universitetet i Finland.
I det øvrige Europa omfatter DTU’s allianceuniversiteter TU München i Tyskland, TU Eindhoven i Holland, og EPFL i Schweiz.
I Asien er vores væsentligste allianceuniversiteter KAIST i Korea og Nanyang i Singapore, og i USA er fokus på Rensselaer Polytechnic Institute.
Herudover har DTU mere end 200 samarbejdsaftaler med andre udenlandske universiteter.
Gennem disse væsentlige alliancer og aftaler bliver DTU i stand til at tiltrække højt kvalificerede studerende til landet og kan således virke som en magnet for nationen mhp. at tiltrække talentfuld arbejdskraft.
I vores arbejde med at sikre DTU en fortsat fremstående position blandt verdens tekniske universiteter er det af helt afgørende betydning, at vi sikrer adgangen for vores studerende og medarbejdere til konkurrencedygtig infrastruktur.
Jeg vil her fremhæve – og illustrere – nogle af de væsentlige projekter, som vil komme til at danne rammen om udviklingen af DTU i de kommende år:
- Bygning 324, der skyder i vejret, og som indeholder helt nye undervisnings- og læringsmiljøer med vægt på mulighed for stor interaktion mellem studerende og undervisere.
- Bygning 127, som kommer til at indeholde designstudios og studenterarbejdspladser skabt til nye innovative undervisningsformer på bygningsuddannelserne.
- Testcenteret for store vindmøller i Østerild, hvor der kan placeres vindmøller på op til 250 meters højde.
- Forskerparken Risø Park forventeligt med en ny vindtunnel til forskning, undervisning og samarbejde med erhvervslivet.
- DTU’s netværksskabende laboratoriebygning, der skaber mulighed for samlokalisering af flere institutter inden for life science og bioengineering.
- Den kommende letbane, forhåbentlig med en linjeføring ind på DTU’s campus.
Med ’DTU – det bæredygtige universitet’, ’DTU – innovationens universitet’ og ’DTU – et universitet i verdensklasse’ håber jeg at have givet et indblik i de veje, DTU vil betræde for at udfylde sin mission og medvirke til at tackle de udfordringer, vores samfund står over for i de kommende år.
Når vi skal løfte disse opgaver, vil det ske gennem et intensiveret samarbejde med både private og offentlige partnere. Det vil ske gennem respekten for mennesker og deres dygtighed – for herigennem vil DTU blive til endnu større gavn, både for samfundet og for det enkelte menneske.
Jeg skal herefter give ordet til Polyteknisk Forenings formand, Line Jensen.