Forsøgsdyr og forsøgspersoner bliver erstattet med lange matematiske formler og datakraft, der uden risiko for helbredet vil kunne beregne effekten og bivirkningerne af nye lægemidler. Sådan ser fremtidsudsigterne ud for udviklingen af ny medicin
Når vi har hovedpine, sluger vi en pille. I løbet af kort tid gør det ikke ondt mere, og vi bekymrer os ikke om, hvordan pillerne virker. Sagen er imidlertid, at de forskere der har udviklet pillerne i mange tilfælde heller ikke ved i detaljer, hvordan den virker.
”Den succes, vi de sidste 50 år har haft med udviklingen af lægemidler mod mange forskellige sygdomme, overgår langt den forståelse vi har af de underliggende biologiske processer”, fortæller professor Erik Mosekilde, Institut for Fysik.
”Et andet problem er, at det typisk tager 8-10 år at udvikle et nyt lægemiddel. Undervejs har et stort antal forsøgsdyr og forsøgspersoner lagt krop til for at vise, at medicinen er effektiv og uden væsentlige bivirkninger.
Hvis vi kunne beskrive de komplicerede biologiske fænomener, der udspiller sig i de enkelte celler, i cellernes vekselvirkning og i de overordnede fysiologiske kontrolprocesser i større detaljer, kunne vi udvikle ny og effektiv medicin både hurtigere og billigere. På den måde kunne medicinalindustrien f.eks. frigøre ressourcer til udvikling af medicin, der er tilpasset til den enkelte person”, foreslår Erik Mosekilde.
Kuren hedder biosimulering. Ideen er at udvikle detaljerede computermodeller af kroppens komplicerede fysiologiske processer. Ofte kræver dette en forståelse af moderne kaosteori. Modellerne skal anvendes i det løbende udviklingsarbejde til fastlæggelse af forsøgsbetingelserne og fortolkning af de opnåede resultater. Men de skal også bruges i de afgørende situationer, hvor det f.eks. skal bestemmes om der skal satses 1 mia. kr. på udviklingen af et nyt lægemiddel. Perspektivet er hurtigere udvikling af de nye lægemidler, sikrere og billigere medicin og færre forsøg på mennesker og dyr.
EU-kommissionen har fået øjnene op for de store muligheder i denne teknologi og har derfor støttet det interdisciplinære forskningsprojekt BioSim med 10.7 mio. euro over fem år. 40 forskningsinstitutioner, virksomheder og regulerende myndigheder deltager i netværket, der koordineres af Erik Mosekilde, DTU.
Også i EU’s næste rammeprogram forventes biosimulering at blive en af de helt store satsninger bl.a. i forbindelse med forskningsplatformen ”Innovative Medicines for Europe”.
Yderligere oplysninger
Professor Erik Mosekilde
Tlf. 4525 3104
BioSim's hjemmeside: biosim-network.net