På trods af et lille fald på fire pladser fastholder DTU sin position som det bedst placerede danske universitet på ny ranking.
DTU er i år placeret som nummer 121 af verdens bedste universiteter på Times Higher Education (THE) World University Rankings liste for 2014-2015. Det markerer et lille fald på fire pladser efter en placering som nummer 117 sidste år. I 2012 var DTU nummer 149 og i 2011 nummer 178.
I rankingen måles universiteterne på fem kategorier, der omfatter undervisning, citationer, forskning, international profil (andelen af internationale studerende, medarbejdere og forskningsprojekter) og innovation. DTU scorer især på kategorierne citationer, international profil og innovation.
Læs mere om Times Higher Education World University Rankings 2014-2015.
Læs mere om rankings af DTU.