Foto: Colourbox

Eksperter i sygdomsbekæmpelse fra hele verden samlet på DTU

Fødevaresikkerhed

DTU Fødevareinstituttet er den 27. og 28. februar 2013 vært for et internationalt møde med 170 deltagere fra hele verden om global sygdomsbekæmpelse under initiativet kaldet Global Microbial Identifier. Initiativet er baseret på revolutionerende ny teknologi, som kan skabe den største ændring i bekæmpelse af infektioner siden opdagelsen af penicillinen.

Omkring 22 procent af alle dødsfald skyldes en infektionssygdom. Effektiv behandling og kontrol bliver ofte hæmmet af forsinket diagnostik og mangel på aktuelle data om den sygdomsfremkaldende mikroorganisme.

Et initiativ kaldet Global Microbial Identifier ledet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med førende internationale institutioner kan revolutionere og markant forbedre identifikation af sygdomsfremkaldende bakterier. 170 eksperter fra hele verden mødes på DTU den 27.-28. februar 2013 for at udforme en strategi og en arbejdsplan, som skal sikre initiativets succes.

Læs hele pressemeddelelsen fra DTU Fødevareinstituttet.