Kan man lære en robot gode manerer? Og hvorfor er det bedre at falde om på gaden på en stille villavej end midt på Rådhuspladsen? Det var blot nogle af de spørgsmål, DTU’s alumner fik svar på, en lun forårsaften i DTU Bibliotek. Vincent F. Hendrics, der er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, og lektor Thomas Bolander, DTU Compute, fortalte om deres arbejde med informationsteori, logik og kunstig intelligens – med udgangspunkt i dagligdags hændelser og hverdagseksempler.
Bolanders arbejdsfelt er bl.a. at få robotter til at opføre sig ordentligt og lade være med at afbryde og støde ind i os mennesker – en ikke helt enkel opgave, forstod man. Bl.a. fordi robotten så skal udstyres med social intelligens. Men det kræver, at man udvikler en matematisk formel for den sociale intelligens. Og det er heller ikke helt nemt, men kan dog lade sig gøre, hvilket Bolander i øvrigt demonstrerede ved hjælp af røde og grønne klodser, der blev anbragt og forbyttet i kagedåser.
Filosoffen Hendrics, der betegner sig selv som ’skabsmatematiker’, forsker og underviser bl.a. i, hvordan mennesker agerer i forhold til den information, de har til rådighed. En af hans tankevækkende pointer var, at meget information ikke nødvendigvis fører til, at vi tager bedre beslutninger. Tværtimod er der risiko for ’fejlslagne informationskaskader’ – altså at mange mennesker gør det forkerte – blot fordi de andre gør det. Der er f.eks. større sandsynlighed for, at ingen hjælper dig, hvis du falder omkuld på en befærdet gade. Fordi vi kigger på, hvad andre gør, før vi selv gør noget. Og hvis de andre ikke gør noget, gør vi det sandsynligvis heller ikke. Det er den såkaldte ’bystandereffekt’. Så Hendrics anbefaler, at man i stedet falder omkuld på en stille villavej med kun få forbipasserende.
Fotos: Thorkild Amdi Christensen