Illustration: Colourbox

Sådan bliver Europa mere innovativ

Hvad der skal til for at gøre europæerne mere innovative?  Det giver fjorten professorer og lektorer fra de fire EuroTech-universiteter et bud på i et nyt debatoplæg, der skal præsenteres for Europakommissionen.

I de seneste uger har fjorten professorer og lektorer inden for innovation og iværksætteri på de fire EuroTech-universiteter analyseret, hvad der skal til for at gøre europæerne mere innovative. Resultatet, et debatoplæg om "Fremtiden for EU som en inkluderende og bæredygtig innovativ økonomi", der nu præsenteres for udvalgte repræsentanter fra forskellige generaldirektorater i Europakommissionen, samt det Europæiske Forskningsråd og den Europæiske Investeringsbank.

Ifølge professorerne skal følgende fem betingelser være opfyldt, for at EU kan blive den førende økonomi i verden ved at udnytte sin distribuerede og inkluderende natur og sit potentiale for banebrydende innovationer:

  1. Uddannelses- og forskningslandskabet skal ændres. Der skal overføres midler fra institutioner, som udelukkende fokuserer på forskning, til universiteter, som systematisk binder forskning og uddannelse sammen.
  2. Der skal skabes ideelle rammer for unge iværksættere og deres innovative virksomheder, så de får optimale muligheder for at udvikle nye (akademiske) idéer, skabe nye virksomheder og få dem til at vokse, og der skal stilles tilstrækkelige mængder af investeringskapital til rådighed.
  3. De meget uensartede nationale skattesystemer skal forenkles og samles i ét enkelt og gennemskueligt skattesystem, som ikke hæmmer, men tværtimod stimulerer innovation og vækst.
  4. Der skal skabes et velfungerende patentsystem og marked for teknologi, så innovatører belønnes for og motiveres til at tænke i nye baner.
  5. Gennem intelligent specialisering skal lokale økosystemer for innovation, især i mindre udviklede regioner, styrkes og mobiliseres.

Download debatoplægget.

EuroTech Universities er en strategisk alliance mellem fire førende tekniske universiteter i Europa:

  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL)
  • Eindhoven University of Technology (TU/e)
  • Technical University of Munich (TUM).
       

Læs mere om alliancen på dtu.dk.