DTU sender eksperimenter op i stratosfæren i en heliumballon samme dag, som Andreas Mogensen bliver opsendt til Den Internationale Rumstation. Projektet, som kan følges live på DR3, skal gøre seere og forskere klogere på, hvad der sker i rummet.
Onsdag den 2. september får seerne på DR3 en fornemmelse af, hvad der sker, når man bevæger sig ud i rummet som den danske astronaut Andreas Mogensen, der bliver opsendt til Den Internationale Rumstation.
DR3 sender nemlig en tre meter høj heliumballon, som medbringer et GoPro-kamera og fire DTU-eksperimenter, op i luften fra Karup. Seerne kan følge ballonfærden i programmet ’Live fra rummet’ eller på appen littlstar.
Under den to timer lange udsendelse bliver billederne sendt direkte fra ballonen til DR, hvor civilingeniør René Fléron fra DTU Space sidder i et ekspertpanel sammen med bl.a. meteorolog Søren Brodersen, Anja C. Andersen, der forsker i stjernestøv på Niels Bohr Instituttet, og DR-vært Nikolaj Sonne. Her kommenterer de, hvad der sker, når ballonen svæver gennem atmosfæren.
Første skridt ud i rummet
”Vi medvirker i projektet, fordi vi gerne vil arbejde i stratosfæren, der er det første skridt ud i rummet. Balloneksperimentet minder om en rummission, hvor tryk og temperatur falder, og UV-strålingen øges. Men vigtigst af alt får vi afprøvet de lange afstande mellem en sender og en modtager i stratosfæren. Det har stor betydning for vores forskning,” siger René Fléron.
Han har pakket fire eksperimenter sammen i en kasse, der sidder under ballonen. Det første eksperiment består af et termometer og et reagensglas med væske, der fortæller om de store tryk- og temperaturfald, man er udsat for, når man rejser ud i rummet. Temperaturen falder for eksempel fra 17 grader ved jorden til omkring minus 70 grader i 29 km’s højde. Der er også en mobiltelefon med, som spiller musik og viser, hvordan lyden bliver svagere og svagere i takt med, at lydtrykket falder.
Fantastisk public service
I det tredje eksperiment sætter DTU Space en propel på en fjederarm for at måle motorens kraft og omdrejningstal, samtidig med at det omgivende tryk måles. Oplysningerne skal bruges til at blive klogere på, hvad der sker, hvis forskerne en dag sender et luftskib op i stratosfæren med propelmotorer. Endelig tester DTU Space en fuglesender til at tracke trækfugle. Oplysningerne skal bruges til at følge især gøgens trækruter og navigation i fremtiden.
”Eksperimenterne har en fantastisk public service-funktion. Man lærer noget om mekanik og fysik. Samtidig kan man kigge hele vejen rundt om ballonen og måske ovenikøbet se, når ballonen springer. Det vil føles, som om man selv er med ombord,” siger René Fléron.
Læs mere på DR.