Et nyt grundvidenskabeligt studie viser, at mennesker livet igennem færdes højst 25 steder. Resultatet giver ny viden om den menneskelige mobilitet.
På ethvert givet tidspunkt vil mennesker altid have højst 25 steder, som de regelmæssigt vender tilbage til. Mere kan vores hjerne ikke kapere. Det viser et videnskabeligt studie, der afslører helt nye sider af, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi fungerer.
Studiet er netop offentliggjort i Nature Human Behaviour og bygger på analyser af 40.000 menneskers mobildata og fire datasæt – heriblandt data fra dataindsamlingsprojektet SensibleDTU, hvor DTU-studerende i 2015 fik udleveret en smartphone til at kortlægge deres færden.
Studiet er det første af sin art, hvor man undersøger menneskers mobilitet over tid og studerer, hvordan adfærden ændrer sig. Bag projektet står DTU, City, University of London og Sony Mobile Communications.
”Jeg forventede, at der ville være forskel på de DTU-studerendes adfærd og et bredt udsnit af befolkningens. Men det var der ikke. SensibleDTU viste, at de studerende havde et begrænset antal steder, de besøgte, selv om stederne ændrede sig over tid. Det samme resultat fandt vi, da vi skalerede projektet op til 40.000 mennesker fra hele verden med forskellige vaner og køn. Det var overraskende,” siger Laura Alessandretti, der er postdoc på DTU Compute.
Gamle steder forsvinder
Et vigtigt delresultat af studiet er, at mennesker konstant er i bevægelse og bliver ved med at finde nye steder. Man kan f.eks. flytte til en ny bolig, skifte favoritrestaurant, finde en ny bar eller dyrke fitness et andet sted, end man plejer. Men antallet af steder er konstant på 25 i en given periode. Hvis der kommer en ny lokalitet til, forsvinder en af de gamle. Samme mønster går igen, når forskerne deler lokaliteterne ind i kategorier efter, hvor ofte og hvor længe man befinder sig på lokaliteten.
”Mennesker er ikke statiske. Vi har typisk vores sommer-, vinter, forårs- og efterårssteder, som vi holder af. Men de ændrer sig på en interessant måde. Der er konstant en fast størrelse af steder, som vi tager hen til – og det skyldes ikke tidnød. Meget tyder på, at det er hjernen, der siger, at den ikke har lyst. Vi kender ikke mekanismen, der ligger bag. Men studiet fortæller os, at alle mennesker har en begrænsning, som vi ikke er bevidste om,” siger Sune Lehmann, der er lektor på DTU Compute.
Mange venner og lokaliteter
Han bemærker, at studiet har en lighed med undersøgelser fra den engelske antropolog Robin Dunbar, der påviste, at mennesker har en begrænsning på, hvor mange bekendte, de har. Studierne fra SensibleDTU viser således, at hvis man har tendens til at være mange steder, har man også tendens til at have mange venner. Sammenhængen mellem det sociale og antallet af lokaliteter har ikke været påvist før.
”Vi kan bruge studiet til at blive bedre til at forstå menneskers mobilitet og adfærd. Vi er milliarder af mennesker på kloden, og vi bevæger os hele tiden mellem mange steder, når vi skal på arbejde, købe ind osv. Det skaber både forurening og kaos. Jo bedre vi er til at forstå menneskers færden, jo bedre kan vi designe de systemer, vi bruger til at bevæge os rundt i det offentlige rum,” siger Sune Lehmann.
Læs ’Evidence for a Conserved Quantity in Human Mobility’