Foto: Colourbox

Begræns mængden af tomme kalorier og forebyg overvægt

Ernæring og kostvaner Fødevarekvalitet

Mange danskere er optaget af, hvorfor mange børn og unge er overvægtige. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem højt indtag af tomme kalorier og fastfood og antallet af overvægtige børn og unge. Det fremgår af en populærvidenskabelig artikel fra DTU Fødevareinstituttet, som beskriver de mest betydningsfulde faktorer, der har indflydelse på børn og unges overvægt.

Siden 1995 er indtaget af slik og chokolade, saft, sodavand og fastfood i Danmark steget med cirka 30%. Mere end 8 ud af 10 danske børn overskrider det anbefalede indtag af de såkaldte tomme kalorier, som slik, chokolade, kager og sodavand. De kaldes tomme kalorier, fordi de er rige på kalorier, sukker og/eller fedt, men fattige på kostfiber, vitaminer og mineraler.

Læs hele pressemeddelelsen fra DTU Fødevareinstituttet.