I de kommende år skyder adskillige byggepladser op på DTU Lyngby Campus. Se animationsfilm om byggeprojekterne i Lyngby.
Fra 2010 til 2022 undergår DTU Lyngby Campus store forandringer, da universitetets campus bliver udvidet med mere end 125.000 m2 nybyggeri.
Selvom et par nye bygninger allerede er opført og taget i brug i Lyngby, så har DTU stadig den største byggeaktivitet til gode. I 2014 bliver der for alvor taget fat, hvor campus i Lyngby vil omfatte hele syv byggepladser. Den største bliver byggeriet til DTU’s aktiviteter inden for life science & bioengineering med 39.000 m2, hvor DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet flytter ind i 2016/2017.
Udover nybyggeri vil DTU gennemføre omfattende renoveringer af flere eksisterende bygninger på DTU Lyngby Campus, ligesom de fleste auditorier vil blive ombygget og indrettet på ny med moderne møbler og teknologi.
DTU investerer i disse år mere end fire mia. kr. i campusudviklingen.