Det var egentlig ikke meningen, at hun skulle være forsker, men kombinationen af erhvervs- og universitetslivet fungerer godt for Julie Dam Larsen, der har påbegyndt tredje og efter planen sidste år af sin erhvervs-ph.d.
Egentlig var hun klar til at blive færdig med biologistudiet og komme ud i erhvervslivet. Forskerdrømme havde Julie Dam Larsen i hvert fald ikke, da hun påbegyndte kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet. Det var før, hun vidste særlig meget om, hvad en erhvervs-ph.d. var.
Nu er Julie i gang med sit sidste år af en sådan og derfor både indskrevet på DTU og ansat i Orbicon A/S, et rådgivende ingeniørfirma, der arbejder med miljø, byggeri og forsyning. Her bruger hun sin hverdag på at forske i biologiske slamanlæg, som er konstruerede vådområder, der bruges til behandling af slam.
Fra speciale direkte til forskning
Interessen for feltet fik hun i et undervisningsforløb på kandidatuddannelsen, hvor hun blev fanget af emnet. Tilfældet ville, at hun ikke skulle slippe det igen. Orbicon havde, kort før Julie gik på jagt efter et speciale, været i kontakt med AU om muligheden for at få en studerende til et erhvervs-ph.d.-projekt om biologiske slamanlæg. Da Julie henvendte sig til AU med sit ønske om specialeemne, blev hun præsenteret for erhvervs-ph.d.-projektet og valgte at sige ja.
Projektet ændrede sig, af forskellige årsager, fra at være et samarbejde mellem AU og Orbicon til i stedet at være et samarbejde mellem Orbicon og DTU. Det faglige i projektet forblev dog det samme, og Julie valgte derfor at færdiggøre specialet på AU og derefter skifte til DTU:
”Jeg blev færdig i maj 2013. I august var jeg flyttet til København og i fuld gang med at forske,” fortæller Julie.
To verdener og en masse planlægning
I dag er det nemmest at få fat på Julie over telefonen. Hun har ellers som erhvervs-ph.d. både kontor på DTU og Orbicon – men også en ganske booket kalender. For Julie handler det ikke alene om forskning, reagensglas og hvide kitler. Hun skal organisere og planlægge møder. Hun skal planlægge, hvordan og hvornår der kan indsamles data på de involverede renseanlæg, og hun må holde møder med kunder og chefer og kolleger – på to vidt forskellige arbejdspladser.
”Det er ganske udfordrende. Man lærer virkelig noget om organisering og planlægning og at opdatere sin kalender 1000 gange om ugen for at få det hele til at hænge sammen. Som forsker er man i høj grad også en slags projektleder – måske endnu mere med en erhvervs-ph.d., fordi man er ansat to meget forskellige steder.”
"Jeg har lært ikke kun at tænke på projektet som ren forskning, men også som et produkt, der har økonomisk værdi for Orbicon. Det lyder måske hårdt, men hvis man vil gøre noget for miljøet, er man også nødt til at lave noget, der kan bruges."
Julie Dam Larsen, erhvervs-ph.d. hos Orbicon og DTU
Med to arbejdspladser må man huske på at komme jævnligt begge steder– nogle gange bare for at sige hej, så man forbliver en del af begge fællesskaber. Men det har sine tydelige fordele at være to steder:
"Netop fordi det er to forskellige verdener, er der jo også rigtig mange muligheder, to slags ressourcer og to grupper af kollegaer, jeg kan trække på. Men med friheden kommer der også ansvar, for der er ingen, der holder styr på, om jeg nu også møder op og er der til tiden; hvis jeg ikke er det ene sted, regner kollegaerne med, at jeg er det andet.”
Ud, hvor det er virkeligt
En af de vigtigste forskelle for Julie på den traditionelle ph.d. og erhvervs-ph.d.en er, at hun er med til at videreudvikle et produkt, der er de biologiske anlæg. Hos Orbicon er hun medarbejder i et firma, der har ansat hende til at forske i noget meget specifikt. Det driver Julie, og det får hende til at tænke lidt anderledes:
”Jeg har lært ikke kun at tænke på projektet som ren forskning, men også som et produkt, der har økonomisk værdi for Orbicon. Det lyder måske hårdt, men hvis man vil gøre noget for miljøet, er man også nødt til at lave noget, der kan bruges.”
Julie er ikke i tvivl om, at hendes forskning vil blive brugt. Hun er glad for den tætte kontakt med erhvervslivet og håber på en stilling hos Orbicon, når hun har afleveret sin ph.d. afhandling. Med ph.d.-stillingen fik Julie en vej ind i erhvervslivet. Snart skal hun igen ud blandt siv og rensningsanlæg og samle data.
”Jeg kan godt lide at komme ud, hvor det er virkeligt – i min stilling kan du ikke sidde og gemme dig i laboratoriet!”
Formålet med Julies projekt er at sammenligne behandling af slam i biologiske slamanlæg med behandling på slamcentrifuge.
Sammenligningen udføres i henhold til livscyklusvurderings-princippet, hvilket går ud på, at man laver en opgørelse over det totale forbrug af strøm, kemikalier, brændstof m.m. for hver af de to behandlingsmetoder.
Det beregnes, hvor meget disse forbrug bidrager til forskellige miljøfaktorer, f.eks. global opvarmning og forurening af akvatiske miljøer.
Biologiske slamanlæg anses for at være miljøvenlige, bl.a. pga. et lavt strømforbrug; dette gør dem samtidig også billige i drift. Sammenligningen vil danne grundlag for en såkaldt livscyklusvurderings-rapport, der opsummerer miljømæssige og økonomiske egenskaber ved de to metoder, hvilket er værdifuld viden for Orbicon ift. videreudvikling af biologiske slamanlæg og et brugbart salgsværktøj.