En mitte er kun en lille myg. Men når den stikker, kan den ødelægge husdyrbesætninger og eksportmuligheder. Derfor er det dårligt nyt for landbruget, at den langsigtede vejrudsigt tegner lovende for smittebærende mitter og myg. Hvis klimaforskernes forudsigelser om et varmere og vådere klima holder stik, får de blodsugende insekter fremover bedre muligheder for at overføre farlige smitsomme sygdomme til danske heste, køer og grise.
I bedste fald kan risikoen for smittespredernes ødelæggende aktivitet holdes nede med intensiveret overvågning og beredskabsplaner for forebyggelse og bekæmpelse. Men i værste fald kan insekternes forbedrede arbejdsvilkår medføre tab af hele husdyrbesætninger og betydelige eksportindtægter. Det er derfor nødvendigt at få styr på, hvor stor risikoen er for smitsomme sygdomme i et varmere klima.
Bluetongue i Europa
I perioden 2006-2008 ramte et uventet udbrud af virusinfektionen bluetongue drøvtyggere i store dele af Europa. I forhold til nabolande som Tyskland, Belgien og Holland slap Danmark billigt gennem udbruddet. Kun 16 danske besætninger af kvæg og får blev ramt, før en nyudviklet vaccine standsede udbredelsen i 2008. Men selvom kun få besætninger blev syge, var alene udviklingen af vaccine og det efterfølgende vaccinationsprogram alligevel et dyrt bekendtskab for erhvervet.
Bluetongue-udbruddet var sammen med krav fra EU om en styrket overvågningsindsats årsagen til, at Fødevarestyrelsen henvendte sig til DTU Veterinærinstituttet. Hensigten var, at få instituttet til at give styrelsen det bedst mulige grundlag for at vurdere risikoen for spredning af virus, bakterier og parasitter med insekter:
”Vi er vidner til, at stadig flere vektoroverførte sygdomme (sygdomme, der smitter ved hjælp af et smittebærende dyr, f.eks. myg, red.) etablerer sig i Europa og tæt på Europa. Derfor er det relevant at kende til forekomsten og udbredelsen af kendte insekter, der kan sprede smitte i Danmark,” siger dyrlæge Anna Huda fra Fødevarestyrelsens enhed for dyresundhed.
”Vi har derfor bedt DTU om at udarbejde et risikobaseret overvågningssystem for vektorbårne infektioner. Og vi har aftalt, at DTU Veterinærinstituttet skal levere konkrete resultater i form af modeller og risikovurderinger for nye infektioner, som vurderes at udgøre en trussel,” siger hun.
Hun peger på, at styrelsen og erhvervet skal bruge resultaterne som en del af grundlaget for at beskytte landbrugets husdyrbesætninger mod smittespredningen fra insekter.
”Med risikovurderingen i hånden kan vi – og dermed landmændene – få vigtige oplysninger om, hvordan dyrene beskyttes bedst muligt og i så god tid som muligt. Beskyttelsen kan eksempelvis bestå i ændringer af tekniske og mekaniske metoder i driftsformen og viden om, hvor omfattende et eventuelt vaccinationsprogram skal være for at sikre beskyttelsen,” siger Anna Huda.
Globalisering øger risiko
Vektorbårne sygdomme som denguefeber, der rammer mennesker, og bluetongue, der inficerer drøvtyggere, har da også gennem de seneste 10-15 år fundet vej fra Asien og Afrika til det sydlige Europa, fortæller epidemiolog René Bødker, DTU Veterinærinstituttet.
”Vi har set flere udbrud af de to sygdomme i Spanien, Italien og Grækenland. Og vores modelberegninger viser, at risikoen for smittespredning i de nordiske lande stiger med temperaturen,” siger René Bødker.
Han advarer om, at såvel landbruget som folkesundheden står foran en farlig cocktail af varmere klima og globalisering.
”Globaliseringen betyder, at varer, forretningsrejsende, turister og migranter bevæger sig over landegrænser som aldrig før. Det øger risikoen for, at sygdommene rejser med og dermed for, at myg og mitter kan sprede sygdommene,” siger René Bødker.
Flere stik i varmen
Der er flere grunde til, at varmere og vådere vejr letter tilværelsen for de smittebærende insekter. Heftige regnskyl giver flere våde områder at boltre sig i for myggelarverne, og længere perioder med varmt vejr øger muligheden for, at myggene kan nå at sprede smitten, før de dør.
Varmen betyder for det første, at myggene stikker oftere. Men lige så vigtig er den betydning, som varmen får for myggens organisme. Når en myg stikker dyr eller mennesker for at suge proteinet i blodet til sig, sker det, at sygdomsfremkaldende virus følger med ned i mavesækken på myggen. Normalt går der mange dage, før virusset finder vej fra mavesækken til det spyt, myggen sprøjter ind, når den stikker. Men når det er varmt, går den proces hurtigere. Myggen kan altså nå at stikke flere dyr og mennesker, samtidig med at der er en større risiko for, at stikket er sygdomsfremkaldende.
En matematisk model for smittespredning udviklet på DTU Veterinærinstituttet kommer samlet set frem til, at muligheden for spredning af vektorbårne sygdomme bliver mere intens som følge af klimaforandringer. Sygdommene når længere op i Skandinavien, og risikoen strækker sig over længere perioder. Modellen efterligner de biologiske processer, der kendetegner sygdommene og er samtidig koblet til DMI’s klimamodeller for Skandinavien.
”Modellerne er gode til at ramme ændringen i risiko ved højere temperaturer. Og med modellerne som hjælp forsøger vi at indkredse de perioder, hvor risikoen er størst, og at finde frem til, hvor i landet det er tilfældet. Vi kan se, at de perioder bliver uforholdsmæssigt meget hyppigere, hvis temperaturen stiger med to til tre grader, som klimaforskerne forudser,” siger René Bødker.
Skybrud giver myggeliv
Ud over at højere temperaturer i sig selv øger myggenes mulighed for at sprede eventuelle sygdomme, vurderer klimaforskerne også, at varmere vejr giver os flere episoder med skybrud som det, der oversvømmede betydelige dele af København i 2011. Og René Bødker peger på, at netop episoder med heftigt regnskyl måske yderligere kan øge risikoen for spredning af de vektorbårne sygdomme. Instituttets myggetællinger viste nemlig, at stik fra eksempelvis skov- og strandengmyg steg til det tidobbelte i en periode på et par måneder efter det skybrud, der satte København delvist under vand den 2. juli 2011.
Den stærkt forøgede stikkeaktivitet hænger sammen med, at de enorme vandmængder gav myggelarver flere vådområder at leve i. René Bødker vurderer på den baggrund, at forskerne nu bør intensivere opmærksomheden på de heftige regnskyls betydning for spredning af de myggebårne sygdomme.
Tørre somre giver færre myg
Mens våde og varme perioder øger risikoen for vektorbårne sygdomme, trækker andre klimaændringer den modsatte vej. Klimaforskerne regner med, at somrene generelt bliver mere tørre, hvilket ikke er ideelt for myggene. Samtidig er der også en grænse for, hvor megen varme de kan lide. Bliver det meget varmt, vil dødeligheden blandt myggene stige.
”Desværre ser det ud til, at den mest risikable varmeforøgelse er en stigning i gennemsnitstemperaturen inden for intervallet 15 til 21 grader, det vil sige netop inden for det interval, Danmark kan blive udsat for,” siger René Bødker.
Ifølge de klimascenarier, der ligger til grund for regeringens klimastrategi, ventes middeltemperaturen nemlig om sommeren at stige fra 15,2 grader i perioden 1961-90 til godt 17 grader frem mod 2100. René Bødker understreger, at forskerne ikke er i stand til at kortlægge de fremtidige mønstre for smittespredning særlig præcist, fordi der er andre faktorer på spil end klimaændringer og globalisering.
”Miljøfaktorer og øget husdyrtæthed er bud på andre kilder til forståelsen, men vi ved det ikke. Forøgelsen af risikoen er dog under alle omstændigheder stor nok til, at vi må anbefale landbruget og sundhedsmyndighederne at have beredskabsplaner liggende klar i skuffen. De kan eksempelvis indeholde forholdsregler om vaccination og restriktioner på import af dyr fra områder med smitterisiko,” siger René Bødker.
Artiklen har været bragt i Dynamo nr. 37. Se artiklen her.