En tolk oversætter til swahili, så Mette Algreen Nielsens budskaber bliver forstået. Mette opdagede, at humor er et godt værktøj, når der skal formidles informationer.
Privatfoto
Af Andreas Østergaard Ohrt
Forældede lærebøger, dårligt internet og en kultur, hvor folk lever med problemerne i stedet for at løse dem. Ulande er et udfordrende arbejdsmiljø for ingeniører.
”Jeg har altid været afhængig af at slå op i mine lærebøger. På universitetet i Tanzania var bøgerne nærmest fra før Anden Verdenskrig, og internetadgangen var begrænset,” fortæller Mette Algreen Nielsen.
Hun er uddannet diplomingeniør fra DTU og er nu i gang med at tage universitetets kandidatuddannelse som kemiingeniør. I foråret 2009 var hun på et tremåneders studieophold i Tanzania, hvor hun udførte et projekt for Ulandsforeningen for Bæredygtig Udvikling (UBU). En mindre dansk ulandsorganisation, hvis medlemmer hovedsageligt er uddannede ingeniører eller studerende fra DTU.
”I forhold til det, jeg har lært på DTU, var det teoretiske niveau i projektet egentlig ikke særlig højt. Til gengæld blev jeg udfordret på helt andre områder,” fortæller hun.
Det gælder især arbejdet som ingeniør i et uland, hvor midlerne er små, og folk lever med problemerne i stedet for at løse dem.
Brune tænder
Det er den virkelighed, Mette Algreen Nielsen møder, da hun står foran en forsamling lokale masaier på et landsbymøde i Tanzania. Formålet er at udbrede brugen af fluoridfiltre i masailandsbyer og undersøge de filtre, som allerede er i brug.
Middagssolen bager, og vinden blæser støvet hen over den knastørre, rødbrune jord og op i luften. Hun beder forsamlingen sige goddag til sidemanden med et stort smil.
”Nu er jeg sikker på, at I alle sammen har set et smil med brune tænder,” siger hun.
En tolk oversætter til swahili. Forsamlingen indrømmer pinligt berørt, at hun har ret. Derefter fortæller hun ved hjælp af plancher om sygdommen fluorosis, der er skyld i masaiernes ødelagte tænder. Sygdommen skyldes store naturlige forekomster af fluorid i drikkevandet. I begrænsede mængder styrker stoffet knogler og tænder. Men får man for meget, virker det modsat. Følgerne er blandt andet smerter i ben og ryg, hævede, ømme knæ og hovedpine. Sygdommen er ikke dødelig, men invaliderende.
Normalt at være syg
”Jeg vil ikke sige, de grinte af mig, første gang jeg tog ud i en landsby for at fortælle om filtrene. Men de anede ikke, hvad fluorid var, og forstod ikke behovet. For dem var det helt normalt, at folk sidst i tyverne havde brune tænder og skæve knogler,” fortæller hun.
”De var slet ikke vant til langsigtet sygdomsforebyggelse. De havde mere akutte behov. For regntiden udeblev, og de havde svært ved overhovedet at skaffe vand. Derfor blev jeg nødt til at starte et helt andet sted,” siger Mette.
I stedet for at fortælle om filtrene begyndte hun at tage rundt til landsbyerne og informere om drikkevand, fluorid og fluorosis. En opgave, hun aldrig havde haft kurser i på DTU. Hun måtte prøve sig frem og samle erfaringer hen ad vejen. Fx så hun, at det skabte opmærksomhed at bruge humor om masaiernes dårlige tænder.
Mere end teknik
”Mettes eksempel viser, hvad det vil sige at være ingeniør i den virkelige verden frem for i en lidt kunstig akademisk situation,” siger Yutaka Yoshinaka, lektor ved DTU Management. Han forsker og underviser blandt andet i ingeniørkompetencer.
Selvom Mette Algreen Nielsen beskriver det teoretiske niveau som lavt, viser projektet sig alligevel at være ret komplekst. Hun kan ikke blot holde sig til de rent tekniske problemstillinger, men må finde en strategi for kommunikation og inddrage brugerne i projektet, pointerer Yutaka Yoshinaka.
”Ikke desto mindre er det i høj grad sådan, ingeniører arbejder. Hun omsætter tilgængelig viden og ressourcer til en konstruktiv løsning, som gør en forskel her og nu.”
Ifølge Yutaka Yoshinaka ligger der et stort potentiale i at arbejde med virkelighedsnære opgaver i ingeniøruddannelsen. Dette skyldes, at der er forskel på viden fra tekniske lærebøger, som andre har afgrænset, og den viden, ingeniører selv tilegner sig gennem arbejdet med at løse praktiske problemer i den virkelige verden. Det kommer især til udtryk i mødet med andre kulturer, forklarer han.
”I en globaliseret verden skal ingeniører kunne tale med folk fra andre kulturer og danne fælles forståelse af ingeniørfaglige problemer. Det kræver, at man kan sætte sig ind i andres måde at se verden på. I den sammenhæng er det guld værd, at en ingeniørstuderende forsøger at løse problemer i en kultur og et land, der er fundamentalt forskelligt fra Danmark og DTU.”
Problemknuser
Mette Algreen Nielsen føler også selv, at hun har lært noget om ingeniørarbejde på studieopholdet i Tanzania.
“Tidligere kunne jeg godt tvivle på mine evner som kemiingeniør, og jeg syntes ikke, jeg vidste alt om kemi. Det gik op for mig, at en ingeniør er en problemløser. Det, jeg kan, er at blive præsenteret for en case, som måske endda ligger uden for mit fagområde, og alligevel sætter jeg mig hurtigt ind i problemerne og løser dem systematisk. Det var egentlig det, jeg lærte og fik bekræftet, at jeg kan. Det er sådan, jeg har lyst til at arbejde.”