Torsken tager hjem hver dag

Selvom voksne torsk har hele havet til rådighed, vælger hver torsk alligevel et ’stam-vrag’, som de trofast svømmer tilbage til dag efter dag. Det afslører forskning, hvor akustiske mærker sladrer om, hvad torsk foretager sig under havoverfladen.

Da ph.d.-studerende Junita D. Karlsen fra DTU Aqua indsatte de geografiske positioner for 15 mærkede torsk på et kort, dannede torskenes positioner en fin silhuet af et skibsvrag. Det kom bag på hende. Ikke fordi torskene befandt sig ved skibsvraget, for det er velkendt, at torsk ofte ’står’ ved vrag. Men fordi hendes resultater viser, at de samme torsk dag efter dag vender tilbage til det samme vrag og dermed har et ’stam-vrag’.

 

”Det er overraskende, at torskene bliver ved det samme vrag, fordi de er meget mobile og kan svømme mange kilometer om dagen. Størrelsen på et skibsvrag er jo vældig lille i forhold til det område, som torskene har mulighed for at bevæge sig i”, fortæller Junita D. Karlsen, som den 12. april forsvarede sin afhandling med titlen: ’I halen af stor Atlantisk torsk: Et interdisciplinært studie af adfærd ved skibsvrag i Nordsøen’.

 

I projektet studerede Junita D. Karlsen voksne torsks adfærd på skibsvrag i den centrale Nordsø ved at mærke torsk med såkaldte akustiske mærker og ved at analysere maveindholdet fra torsk, som var fanget ved skibsvrag. Hendes forskning afslører, at voksne torsk er stedbundne, og det er viden, som kan bruges i forvaltningen af torsk i Nordsøen.

 

Flere æg og større æg
Torskebestanden i Nordsøen har været lav i mange år, og især de store torsk spiller en vigtig rolle i genopretningen af torskebestanden. De store torsk lægger nemlig både flere og større æg, som er af højere kvalitet end æggene fra de mindre torsk. Og det gør forskning i de store torsks adfærd vigtig.

 

”Viden om de store torsks adfærd er vigtig for at kunne passe bedst muligt på dem i perioder med en svag bestand og dermed øge chancerne for, at der i fremtiden bliver flere torsk i Nordsøen”, fortæller Junita D. Karlsen.

 

Læs hele artiklen af Kristine Bohmann her