I 2008 startede de første studerende på en ny type kandidatuddannelse i Bæredygtig Energi. Nu er 14 af dem dimitteret og på vej ud i ”den virkelige verden” – måske en smule foran deres tid, men med sikkerhed gearet til fremtidens store opgaver.
En kandidatuddannelse med vægt på bæredygtig energi, der delvist foregår på Risø DTU, tiltrak en del danske og udenlandske studerende første gang uddannelsen blev udbudt. 23 meldte sig til, heraf ni med en bachelor fra DTU og resten med en adgangsgivende eksamen fra et udenlandsk universitet.
Nu har 14 studerende fra første hold taget afgangseksamen, nogle er rejst tilbage til deres hjemlande og har fået arbejde der, tre er i gang med en ph.d. ved DTU, nogle arbejder på DTU, en er ved at starte sit eget firma, og nogle søger job. Uddannelsen er selvfølgelig ikke kendt vidt og bredt på ingeniørarbejdspladserne endnu, og industrien er måske heller ikke gearet til at bruge de specielle kompetencer, som Bæredygtig Energi-kandidaterne kommer med, men det vil ændre sig de næste år, mener de nybagte ingeniører.
”Vi var tiltrukket af muligheden for at fokusere på energifagene, og det var spændende også at få en mere politisk/teoretisk vinkel på dem,” siger tidligere PF-formand Torben Schmidt Ommen, som nu er videnskabelig assistent ved DTU Mekanik og samtidig søger midler til et ph.d.-studium inden for termisk energi.
Uddannelsen i Bæredygtig Energi lærer de studerende at opbygge noget nyt gennem samarbejde indenfor energisektoren. Torben Schmidt Ommen (tv) og Erasmus Damgaard Rothuizen demonstrerer her en lidt aparte teknik.
Foto: Thorkild Amdi Christensen.
”Sandt at sige var vi nok lidt skuffede over, hvor teoretiske kurserne på Risø DTU var til at starte med. Jeg havde forventet noget mere ”hands-on”, hvor man kom til at regne på eksperimenter. Men jeg er glad for, at jeg har fået en bredere viden om det danske energisystem og i det hele taget er blevet sporet ind på anvendelsestankegangen og det mere politiske og holdningsmæssige. Vi kommer med en viden om, hvordan hele elsystemet fungerer, og det tror jeg der vil blive brug for ude i de store virksomheder,” forudser Torben.
En af dem, der er gået ind i en dialog med virksomhederne, er Malte Markussen, som har været til et par jobsamtaler.
”På studiet fik vi også indblik i energipolitiske sammenhænge, blandt andet handel med energi, og lærte at anlægge et mere langsigtet perspektiv, end virksomhederne er vant til. Det er en øjenåbner for mange, og jeg tror og håber, det vil blive værdsat, at vi har den kompetence med os oven i vores rent tekniske viden,” siger han.
Flere veje til Rom
Flere bacheloruddannelser fra DTU giver umiddelbart adgang til kandidatuddannelsen. Bachelorer i teknisk videnskab fra relevante ingeniøruddannelser på andre universiteter kan begynde på kandidatuddannelsen, hvis deres forudsætninger svarer til DTU civilbachelorernes. De danske studerende kom fra linjer som Produktion og Konstruktion, Design og Innovation samt Elektroteknologi, mens de udenlandske havde en baggrund i mekanik, elektro og kemi. På de efterfølgende hold er spredningen større, nu er der også deltagere fra de bioteknologiske linjer.
”Det er et kæmpe plus at lære studerende med andre baggrunde at kende. Det giver nogle gode diskussioner,” siger Erasmus Damgaard Rothuizen, som er i gang med en ph.d. om brinttankstationer ved DTU Mekanik.
For Argyrios Altiparmakis fra Grækenland var det noget af en forandring at starte på Bæredygtig Energi-studiet: ”Jeg var slet ikke vant til arbejdsformen med projekter og teamwork,” siger han.
Men han endte med at blive glad for samarbejdet og i det hele taget for den danske livsstil. Efter eksamen er han blevet ansat på Risø DTU i Afdelingen for Intelligente Energisystemer, hvor han laver stokastiske beregninger på energisystemer, blandt andet for den græske regering og danske energinet.dk. Argyrios har foreløbig kontrakt for et år, men håber, han kan blive længere på Risø, hvor han synes godt om både arbejdet og det afslappede arbejdsmiljø.
Fremtidssikret uddannelse i international atmosfære
Uddannelsen foregår på engelsk og har i det hele taget et internationalt præg, som de studerende i høj grad værdsætter.
”Det er spændende at møde unge fra andre lande og se, hvordan de griber studiet an. Franskmændene var for eksempel vant til at regne ti timer om dagen, og de var nok også de mest kritiske over for Risøs mere holdningsorienterede undervisning,” siger Torben Ommen.
Hårde beregninger eller blød ingeniørkunst. De første kandidater lader generelt til at være glade for, at de har fået begge dele med sig. ”Vi har et bredt overblik over de bæredygtige energiteknologier og er rustet til at argumentere for og arbejde med fremtidens integrerede energisystemer,” opsummerer Erasmus Damgaard Rothuizen.
Skrevet af: Marianne Vang Ryde