Temperaturændringer gør, at planter og dyr i havet flytter udbredelsesområder med stor fart. En DTU-forsker er blandt forfatterne til det nye studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science.
„Det er velkendt, at planter og dyr kan håndtere global opvarmning ved at flytte til andre områder eller ændre, hvornår de for eksempel kommer ud af dvale eller formerer sig. Men indtil nu er der ikke nogen, der har set på, hvor hurtigt ændringerne sker,“ fortæller seniorforsker Keith Brander fra DTU Aqua, som er blandt forfatterne til et studie, der netop er publiceret i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
I studiet har ikke mindre end 17 eksperter fra hele verden samlet informationer fra globale optegnelser over temperaturen de sidste 50 år og fra over 300 videnskabelige artikler om, hvordan de stigende temperaturer påvirker planter og dyr både til lands og til vands. Resultaterne var overraskende:
„Selvom temperaturerne til lands er steget hurtigere end i havene, så var hastigheden, hvormed arterne havde flyttet deres udbredelsesområder eller ændret timingen af for eksempel deres formering eller dvale, lige så høj i havene, som den var til lands,“ fortæller Keith Brander, som fik idéen til at undersøge, hvor hurtigt arter i havene kunne forventes at ændre sig som reaktion på den globale opvarmning.
Marine arter flytter langt
Dyr og planter er optimalt tilpasset deres omgivelser. Når temperaturerne ændrer sig på grund af global opvarmning, skal de derfor finde en måde at håndtere det på. Én måde er at flytte til områder, hvor temperaturerne er lig dem, som arterne er vant til. Keith Brander og hans kollegers resultater viser, at for at kunne følge med de sidste 50 års temperaturændringer skal verdens planter og dyr i gennemsnit have bevæget sig omkring 2,5 km hvert år. Men forskelle mellem områder betyder, at marine arter i mange dele af verden har flyttet sig meget hurtigere end arterne på landjorden.
„På grund af den hurtigere stigning i landtemperaturerne kunne man forvente, at arter til lands ville flytte sig hurtigere end dem i havene. Vores resultater viser, at det ikke er tilfældet,“ siger Keith Brander og forklarer: „Arter til lands skal ikke bevæge sig så langt for at finde andre temperaturer, som arter i havene er nødt til. For eksempel kan de flytte op i højderne i bjergene. I havene er temperaturerne mere ensartede, og arterne skal bevæge sig længere for at finde den rigtige temperatur.
Nordsøen bugner af fisk
Den gennemsnitlige temperatur i de danske farvande er steget med 1,5 ⁰C i løbet af de sidste 30 år, og for at holde trit med temperaturændringerne har de marine arter været nødt til at flytte.
„For at håndtere de ændrede vandtemperaturer har nogle arter i de danske farvande flyttet deres udbredelsesområder omkring 10 km hvert år i løbet af de sidste 50 år,“ siger Keith Brander. Han fortsætter med at forklare, hvordan arternes mobilitet har ændret sammensætningen af plante- og dyrelivet i Nordsøen:
„Med hensyn til antallet af dyre- og plantearter er biodiversiteten i Nordsøen steget de sidste 30 år,“ siger Keith Brander og forklarer, at arter, der er tilpasset til at leve i varmere vande, nu finder de danske vandtemperaturer passende, mens nogle af de arter, der er tilpasset til at leve i koldere vande, tilsyneladende er i stand til at tilpasse sig de højere temperaturer.
„Antallet af fladfisken tunge er steget i de danske farvande. Tungen er udbredt hele vejen til Afrika og trives derfor nu i de varmere danske farvande. En anden fladfisk, rødspætten, derimod, er tilpasset et liv ved lavere temperaturer, og vi har faktisk set, at antallet af rødspætter i de danske farvande er gået ned sammenlignet med antallet af tunger. Men tag nu for eksempel torsken, som er en koldtvandsart. Den kan blive i de danske vande, fordi den har ændret tidspunktet for, hvornår den gyder,“ fortæller Keith Brander og fortsætter: „I dag er de danske marine arter ikke truede af den globale opvarmning. Men det kan ændre sig. Om hundrede år kan nogle danske marine arter måske være i vanskeligheder.“
Af Kristine Bohmann