Grise i en nordjysk svinestald fik det pludselig dårligt tilsyneladende uden grund. Lektor Esben Larsen fra DTU Elektro satte sig for at finde årsagen, som muligvis har noget med elektrisk strøm at gøre.
En nordjysk svineavler begyndte for nogle år siden at få problemer med grise, der pludselig opførte sig unormalt. De skreg og prøvede at flygte, og flere dyrlæger og andre eksperter måtte opgive at finde plausible forklaringer. Men landmanden mistænkte, at det kunne have noget med strøm at gøre og henvendte sig til DTU, hvor han var så heldig at støde ind i lektor Esben Larsen på DTU Elektro. Forskeren tvivlede ganske vist på strømteorien, men gik alligevel med til at stable et forsøg på benene i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion, nu SEGES, og Aalborg Universitet.
”Jeg er gammel landmandssøn fra Nordjylland, og jeg fik virkelig medlidenhed med denne familie, som kæmpede bravt for deres grises velbefindende. Så jeg fik sat et større måleprogram op, blandt andet med dataloggere på to svinestier,” fortæller Esben Larsen.
Indgår gris i en elektrisk kreds?
Der er, så vidt han kan måle, flere kilder til strøm i stalden. Dels eksterne kilder, såkaldte vagabonderende strømme, dels en kilde i selve stalden, nemlig det, der kan betegnes som ’gyllebatteriet’:
”Statistisk set er der en risiko for, at en gris kan indgå i en elektrisk kreds, når den drikker af en drikkenippel af zink og samtidig tisser på en rist af støbejern,” forklarer han.
”Zink, jern og gylle danner tilsammen et galvanisk element (et batteri), der kan give en spænding på ca. 0,7 volt. Det er mindre end et batteri til en cykellygte. Vi har målt modstanden i dyret – under dyrlægekontrol, selvfølgelig – og konstateret, at vi er nede på ca. 400-800 ohm, så grisen kan blive udsat for en lille milliampere. Men er det tilstrækkeligt til at føle ubehag?”
Mere følsomme end mennesker
Svaret kan være ja. Det er kendt, at dyr er væsentligt mere følsomme over for strøm end mennesker. Mennesker får et alvorligt chok ved 10 milliampere, så det er ikke usandsynligt, at grise vil føle ubehag, hvis de får stød af gyllebatteriet. Desuden er der den væsentlige forskel, at en so ikke kan flygte fra båsen, såfremt hun føler ubehag. Det kan gøre, at grisen bliver stresspåvirket.
Gyllebatterier kan opstå i de fleste grisestier, men det er ikke alle steder, grisene kan komme til at indgå i en elektrisk kreds. Det afhænger af, hvordan stien er designet.
”Vi har altså sandsynliggjort, at der i den nordjyske stald kan skabes en elektrisk kreds, når grisen drikker og tisser samtidig, og at det kan være medvirkende til grisenes reaktioner. Men vi har ikke statistisk belæg for, at gyllebatteriet er den eneste årsag til problemet,” erkender Esben Larsen.
Vagabonderende strømme
To års målinger og seks millioner datasæt har altså desværre ikke ført til en endelig forklaring på grisenes ubehag. Esben Larsen tror ikke, at gyllebatteriet rummer hele forklaringen. Der kan ogsåvære tale om såkaldte vagabonderende strømme i jorden. Der har været udslag på nogle jordspyd uden for gården; men heller ikke her har han kunnet etablere en direkte korrelation til grisenes reaktioner.
Det kan være en statistisk tilfældighed; men Esben Larsen er ikke i tvivl om, at der er noget galt på den nordjyske gård. Og han vil ikke lade dem i stikken, så nu har han udviklet et større system til at måle på vagabonderende strømme, som foreløbig står i DTU Elektros egen baghave. Han håber at få penge til at måle flere steder i landet, for der er mange mennesker, som siger, at de har problemer med jordstrømme, blandt andet i forbindelse med vindmøller.
”Fænomenet er endnu ikke beskrevet videnskabeligt. Så det har jeg tænkt mig at gøre,” fastslår Esben Larsen.