Forskere vil undersøge signalmolekyle bag kræftcellers stofskifte

Postdoc Rune Busk Damgaard får bevilling på 10 mio. kr. til at udforske signalmolekyler, der regulerer kræftcellers stofskifte.

Fremmer inflammatoriske tilstande kræftcellers vækst ved at ændre deres stofskifte? Det spørgsmål har postdoc Rune Busk Damgaard fået en bevilling på 10. mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at besvare med en ny forskergruppe på DTU Bioengineering.

Forskningen fokuserer på de kemiske signalmolekyler, kroppens immunforsvar producerer, når mennesker bliver ramt af inflammation. Signalmolekylerne har også den egenskab, at de får kræftceller til at vokse, og Rune Busk Damgaard har i forsøg påvist, at de signalmolekyler, der styrer aktiveringen af immunceller og inflammation, også regulerer kræftcellers stofskifte. 

Rune Busk Damgaard forklarer, at signalmolekylerne har karakter af små kemiske modifikationer, såkaldt ubiquitin, på proteiner. Ubiquitin-signaler bliver brugt i kroppens immunforsvar, hvor de styrer receptorer på overfladen af immunceller og påvirker det, der sker inde i cellerne. Rune Busk Damgaard sammenligner processen med et stafetløb, hvor receptorerne og ubiquitin sætter en stafet i gang fra overfladen af cellen, som bliver bestemmende for, hvilke gener og stofskifteprocesser, der bliver tændt inde i cellen. 

”Det spændende er, at vi har opdaget, at de samme processer kan fremme kræftudvikling og er vigtige for kræftcellernes vækst. Hvis vi kan forstå det på biokemisk niveau, så har vi mulighed for på den lange bane at manipulere det og bruge det til at tænde eller slukke for kræftcellernes vækst,” siger Rune Busk Damgaard.

Slukker kræftcellers stofskifte

Kræftsygdomme forårsaget af kronisk inflammation, som blandt andet leverkræft, tegner sig for op mod hvert femte kræfttilfælde.

Rune Busk Damgaard forklarer, at sammenhængen mellem kronisk inflammation og kræft har været kendt længe, men at det fortsat er uklart, hvilke biokemiske processer, der styrer denne form for kræftudvikling. Fokus på signalmolekylet ubiquitins rolle er en helt ny vinkel inden for dette forskningsfelt og åbner mulighed for helt at afskære de signaler, som aktiverer kræftcellers stofskifte og vækst.

Rune Busk Damgaard har en ph.d. i molekylær cellebiologi fra Københavns Universitet og har de seneste år forsket i signalmolekyler og ubiquitin på Cambridge University's Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology. Han ser gode muligheder for at udføre forskningen i signalmolekyler med afsæt i DTU's teknologiske platforme inden for proteomics og massespektrometri.

”Det bliver et fantastisk stærkt afsæt for forskningsgruppen at være placeret på DTU, fordi de teknologier, vi skal bruge, er i verdensklasse og placeret med kort afstand til hinanden, og fordi DTU Bioengineering har nogle virkelig interessante eksisterende forskningsgrupper inden for inflammation og immunologi,” siger Rune Busk Damgaard.

Udvikling af ny biomedicin

Direktør for DTU Bioengineering Bjarke Bak Christensen sætter stor pris på, at Rune Busk Damgaard har valgt at samle sin gruppe på DTU Bioengineering.

”Bioteknologi og sundhed er et strategisk satsningsområde for DTU, og derfor har det stor betydning for udviklingen af nye teknologier og behandlingsformer, at vi kan tiltrække forskning på eliteniveau. I det lys er Rune Busk Damgaards forskning et meget vigtigt bidrag til DTU's strategiske mål inden for biomedicin,” siger Bjarke Bak Christensen.

Rune Busk Damgaard forventer at samle sin forskningsgruppe bestående af fire medarbejdere på DTU Bioengineering i januar 2020.