DTU sætter fokus på bæredygtighed

Bæredygtighed er en af grundstenene i DTU’s arbejde og indgår som et af de tre pejlemærker i DTU’s strategi. Den næste måned vil store bannere på husmurene i Lyngby og Ballerup vise eksempler på, hvordan universitetet arbejder med bæredygtighed på campus.

Bannerne synliggør nogle af de mange store og små bæredygtighedsinitiativer, der foregår i og omkring DTU’s bygninger og på universitetets grønne områder. Samtidig sætter de fokus på, hvordan DTU hele tiden arbejder på at gøre universitetet mere bæredygtigt. I samme periode gør DTU opmærksom på, hvilken rolle universitetet spiller på forsknings- og uddannelsesområdet med debatindlæg og artikler i pressen.

Læs historierne bag bæredygtighedsbannerne

DTU arbejder med biodiversitet og bæredygtighed på vores store grønne områder – det gælder bl.a. den 17 hektar store randskov rundt om DTU Lyngby Campus, de vilde græsarealer på DTU Ballerup Campus og ved området Veddelev på DTU Risø Campus, hvor der er etableret vandhuller. Samtidig understøtter DTU biodiversiteten ved at etablere små miljøer for vilde blomster, insekter, sommerfugle, fugle og padder.

Ved at vente med at slå græsplænerne i foråret kommer der f.eks. mange steder vilde blomster på Lyngby Campus. Samtidig spares en klipning eller to med græsslåmaskinen. Det understøtter levesteder for planter og dyr.

På nordsiden af DTU Ballerup Campus, bliver der kun slået stier i græsset. Resten får lov til at vokse vildt - til gavn for bl.a. urter.

Alle eksisterende lysmaster på DTU Lyngby Campus er udskiftet til ny LED- teknologi – det gælder både lysmaster og lampehoveder. Det giver en strømbesparelse på ca. 50 pct. Der er i alt moderniseret 800 lysmaster. Ud over at de er udskiftet til LED-teknologi er de konstrueret, så man kan tilbygge moduler til lysstyring, bevægelsessensorer og andre smarte teknologier.

Foto: OpenHouse

I 2019 overgik DTU til en ny sammensætning af varmeforsyning. Tidligere kom en stor del af varmen fra gasfyret kedelvarme. Nu er DTU varmeforsynet fra Vestforbrænding og varmen er sammensat fra affald, elvarme og gas. Det har sænket CO2-udledningen til varme med mere end 50 pct. I dag samarbejder DTU og Vestforbrænding om at projektere og etablere en 2-3MW varmepumpe-løsning, der flytter overskudsvarme fra DTU’s interne kølevandsring til DTU’s interne varmesystem.

Man kan sige, at de nye DTU-bygninger har behov for køl, mens de gamle bygninger har større varmebehov. På den måde udnytter man synergien mellem bygningerne.

Projektet bliver også til et ’Living Lab’ i samarbejde med Danfoss. Her får studerende fra f.eks. DTU Mekanik mulighed for at bruge data til projekter og i deres undervisning. Læs mere i DTU's Årsrapport.

DTU Lyngby Campus har fået en DGNB Guld plancertificering. Det betyder, at DTU forpligter sig til at arbejde ud fra nogle helt konkrete mål for bæredygtighed i udviklingen af campus. Det gælder for eksempel i forhold til CO2 udledning, ressourcespild, biodiversitet, mobilitet og rammer for socialt liv.

Plancertificeringen er opnået på baggrund af DTU’s strategiske campusplan. DTU Lyngby Campus er med sine mere end 100 bygninger fordelt over 106 hektar det hidtil største plancertificerede byområde i Danmark. I dag er bæredygtighed et ledende princip ved alt nybyggeri.

Foto: Rasmus Degnbol

DTU udvikler løbende den bæredygtige mobilitet. I øjeblikket tester ansatte og studerende tre selvkørende shuttle-busser på DTU Lyngby Campus. Gennem testen indsamler forskere erfaringer med driften af selvkørende shuttles og passagernes oplevelse med at bruge dem. Målet er at integrere den selvkørende teknologi i den kollektive trafik bedst muligt i fremtiden. DTU står for alt det datatekniske arbejde i projektet.

LINC er et af de største projekter med selvkørende shuttles i Danmark. Læs mere om LINC.

Som et 'Living Lab'-projekt er der på DTU Ballerup Campus installeret bevægelige solpaneler, som følger solen. Bevægeligheden af panelerne øger energiproduktionen over en dag. Solpanelerne er produceret på Risø.




På DTU Lyngby Campus bruger man en EPS-komprimator, der er specielt egnet til flamingo. Ved at presse luften ud af flamingoen bliver materialet 50 gange mindre.

Flamingokasser består af lidt plastik og en hel masse luft, og der skal ikke mange af dem til at fylde en skraldevogn. Hvis man i stedet presser al luften ud, står man tilbage med et råstof, som let kan transporteres væk til genanvendelse.

Ud over at recirkulere flamingoen får studerende samtidig adgang til data fra EPS-flamingopresseren. Data kan bl.a. bruges til at beregne, hvor store energibesparelser man opnår med færre skraldebiler på vejene og ved at genanvende flamingoen.

DTU har sin egen genbrugskoordinering, der sørger for at brugbare ting, der skal kasseres fra DTU, kan få en ny ejer på eller uden for campus. Gennem genbrugskoordineringen har bl.a. en hospitalsrobot og 42 stole fået nyt liv et andet sted på campus.