Et nyt forskningsprojekt viser, at ekstremregnen historisk har kørt i naturlige bølger med ca. 40 års mellemrum. Projektet viser også, at en stor del af den stigning i oversvømmelser, vi har set de sidste år, formentlig ikke skyldes menneskers udledning af drivhusgasser.
Der kan gå lang tid, inden vi igen oplever den samme type ekstremregn, som borgerne i Greve oplevede i august 2002. På bare tre timer faldt 100 mm regn, hvilket førte til, at rådhus, gymnasium, skoler og private boliger lå under vand.
I juli 2007 blev Greve igen oversvømmet. Denne gang var det en langvarig såkaldt ’koblet regn’, hvor jorden ikke kunne optage mere regn, og vandløbene løb over. Dermed mærkede Greve konsekvenserne af de globale klimaforandringer på den hårde måde, som en af de første kommuner i Danmark.
Men efter al sandsynlighed vil danskerne opleve færre og mindre voldsomme regnskyl de næste år. Herefter vil regnen igen vende tilbage med endnu større intensitet. Det skyldes, at mængden og intensiteten af den ekstreme nedbør sandsynligvis kører i bølger med 35-40 års mellemrum. Det viser et nyt forskningsprojekt, ’Regn under fremtidens klima’, som er udarbejdet af DTU, DHI, Greve Solrød Forsyning, Aarhus Vand og Krüger.
Vi skal planlægge robuste løsninger
”Vores mest realistiske bud er, at vi kan forvente 30 procent mere ekstremregn i løbet af de næste 100 år. Vores pessimistiske bud er, at der kommer 70 procent mere ekstremregn om 100 år. Det kan godt blive endnu værre, men det mener vi ikke, at vi skal planlægge efter på nuværende tidspunkt. Vi skal heller ikke planlægge syv spor på motorvejen, fordi der kan ske et uheld i de to inderste spor. Ingen byer er beregnet til at kunne tage 100 mm regn på to timer. Men vi skal planlægge robuste måder at håndtere vand i byerne, så kommunerne kan klare det mest sandsynlige scenarie,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor og ekspert i ekstremregn ved DTU.
Studiet er det første af sin art herhjemme, hvor man har sammenlignet data fra fem pålidelige danske vejrstationer siden 1880. Med forskningsprojektet har teamet fastlagt, hvordan regnen faldt historisk over Danmark de seneste 137 år. Det har givet forskerne indsigt i, hvordan regnen sandsynligvis vil falde fremover.
Resultat var overraskende
Resultaterne kommer bag på forskerne, der havde forventet, at de simple beregninger, de udførte for fem år siden, ikke viste de samme resultater som det nye forskningsprojekt, der er baseret på kvalificeret viden, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen:
”Vi havde forventet, at vi nåede frem til en beregning, der var anderledes. Enten værre eller bedre. Vi havde også forventet, at den stigning af ekstremregn, der er sket de sidste 30 år, ville være mindre end den regn, som vi forventer i fremtiden. Det var overraskende. Det betyder, at kommunerne skal håndtere en stigning i ekstremregn, der svarer til den stigning, vi har set fra 1980 til nu. Det er dog stadig en voldsom udfordring,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Tættere på en forklaring
"Vores mest realistiske bud er, at vi kan forvente 30 procent mere ekstremregn i løbet af de næste 100 år. Vores pessimistiske bud er, at der kommer 70 procent mere ekstremregn om 100 år. "
Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen
Forskningsprojektet begyndte i 2010 med ph.d.-studerende på DTU Miljø Ida Bülow Gregersen og hendes vejledere, Henrik Madsen fra DHI og Karsten Arnbjerg-Nielsen. Baggrunden var, at klimamodeller fra DMI forudsagde klimaforandringer i fremtiden. Men forskerne ville gerne vide, hvordan de skulle forholde sig til klimamodellerne, og om forandringerne skyldtes naturlige forandringer eller klimaforandringer. Derfor satte de sig for at finde årsagen til den voldsomme stigning i intensiteten af regn fra 1980 til 2000.
For at finde svaret analyserede forskerne historiske nedbørsmålinger, sammenlignede data med tilsvarende observationer fra Belgien og linkede dem sammen med større klimavariabler. I dag er de kommet tættere på en forklaring på, hvorfor regnen varierer, som den gør.
”Der er mange grunde til at tro, at der er perioder i vores klima med lave og høje ekstremer. Vi kan se, at El Niño, der er et naturligt klimafænomen i det tropiske Stillehav, har stor betydning for klimaet i b.la. Australien og USA. Der findes noget af det samme på den nordlige halvkugle, som hedder The North Atlantic Oscillation (NAO). Derfor fandt vi data, der repræsenterede noget tilsvarende for at vise, at når specielle trykforskelle over Atlanten holder ved, opstår der årtier med specielle atmosfæriske forhold, som åbenbart fører ekstremregn med sig,” siger Ida Bülow Gregersen.
Faren er ikke ovre
Forskerne pointerer, at de ikke kender årsagen til variationerne. Derfor er de heller ikke sikre på, hvad fremtiden bringer af ekstreme regnskyl, fortæller Ida Bülow Gregersen:
”Der er masser i vores klima, vi ikke forstår. Vi kan se gennem det statistiske materiale fra de sidste 130 år, at der er nogen forhold i vores klima, der gør, at regnen cykler med 35-40 år. Men et eventuelt fald i ekstremregnen betyder ikke, at faren er ovre. Klimaændringerne spiller også en stor rolle, og de kan måske ændre regnens cyklus mere grundlæggende. Det ved vi ikke noget om endnu.”
Ekstremregn skyldes naturlige svingninger
Selv om forskerne ikke kender årsagen til variationerne, mener de, at en stor del af den stigning i oversvømmelser vi har set de sidste år, formentlig ikke skyldes menneskers udledning af drivhusgasser, men derimod naturlige svingninger. Det er en bekræftelse på, at de klimamodeller, som kommunerne hidtil har anvendt, er gode nok. Derfor anbefaler forskerne at fastholde den samme klimafaktor på 1,3, som kommunerne har arbejdet efter siden 2008.
Det betyder, at forsyningsvirksomhederne fortsat skal dimensionere kloakkerne efter den samme klimafaktor, som er den procentdel, man forventer, at nedbøren ændrer sig på grund af klimaændringer. Som noget nyt får kommunerne nu også et tal på, hvor slem regnen maksimalt kan blive i fremtiden. Resultaterne danner grundlag for en ny dansk praksis, der skal klæde landets ingeniører, byplanlæggere og anlægsgartnere bedre på til at undgå fremtidige oversvømmelser.
Indsats intensiveres i Aarhus
”Tidligere famlede vi os lidt frem. Men med forskningsprojektet har vi nu fået et bud på, hvordan regnen vil udvikle sig i et højt klimascenarie. Fremover vil vi bruge klimafaktorerne som hidtil, men når vi har fundet nogle løsninger, vil vi efterprøve dem med det høje klimascenarie, så vi kan bedømme robustheden i de løsninger, vi vælger,” fortæller projektleder Anne Laustsen fra Aarhus Vand.
Hun fortæller, at Aarhus Kommune og Aarhus Vand allerede er langt med bestræbelserne på at forebygge oversvømmelser og minimere følgevirkninger af monsteregn. Toppen er taget af de størst mulige oversvømmelser ved, at der er etableret engsøer og større regnvandsbassiner. Derudover har Aarhus Vand etableret et avanceret overvågnings- og varslingssystem til at håndtere regnvand i byen, og man arbejder med at adskille regnvand og spildevand. Indsatsen intensiveres yderligere i de kommende år.
Også i Greve har man været hurtig til at klimatilpasse afstrømningssystemer og udarbejde beredskabsplaner. Det har bevirket, at kommunen er godt rustet til at modstå fremtidens regnmængder. Alligevel giver forskningsresultaterne anledning til eftertanke.
”Det kommer bag på mig, at der er tale om så store svingninger i forekomsten af ekstremregnen, og at vi i virkeligheden ligger på toppen af sådan en svingning. Det har man ikke vidst tidligere. Resultatet giver anledning til at diskutere, hvilke klimafaktorer man vil bruge i fremtiden. Når vi ved, at intensiteten af regn kommer til at gå nedad de næste ti år, skal vi så vente med at dimensionere vores kloakker op eller hvad? Det er interessant,” siger Birgit Paludan, der er fagchef for klimatilpasning i Greve Solrød Forsyning.
Det værst tænkelige scenarie
Men hvad nu hvis forskningsprojektet havde vist, at kommunerne skulle tage højde for 200 procent ekstra regn? Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen ville man så dybest set skulle designe en helt ny by:
”København ville skulle ligne Cairo, hvor høje kantsten fungerer som bassiner til at opsamle og dirigere regnvandets strømning. Hvis du kigger på fortovskanterne ned gennem Europa, får du en fornemmelse af, hvor meget regn man forventer. Jo højere ekstremer, jo højere kantsten. Men også kloakkerne skulle dimensioneres til at håndtere helt andre regnmængder. Kloakker er den dyreste type infrastruktur i en by og har de største omkostninger. Det ville blive dyrt.”