Vækstfremmere og antibiotikaresistens er varme emner på den internationale fødevaredagsorden. Danmark var det første land, hvor vækstfremmere blev forbudt, og national overvågning blev etableret på et videnskabeligt grundlag.
De danske erfaringer bruges nu som et godt eksempel i eksempelvis USA. Også FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, vil have andre lande til at følge det danske forbud. Det kan lyde som dommedagsretorik, men udsigten til et samfund, hvor almindelige lidelser som lungebetændelse eller et salmonellaangreb ikke kan behandles, fordi bakterierne er blevet resistente over for antibiotika, kan få de fleste til at gyse. Antibiotika er i dag det vigtigste våben mod bakterieinfektioner, men det risikerer at miste sin styrke – med dødelige konsekvenser for patienter i fremtiden til følge. Amerikanske fortalere for et forbud mod vækstfremmere – som ofte består af antibiotika tilsat husdyrfoder – henter en del af deres argumenter i danske stalde og i den danske metode til at overvåge udbredelsen af antibiotikaresistens: ”Baseret på EU’s og de danske erfaringer er der flere elementer, som kan være brugbare i USA,” siger Janice Poling, som er senioranalytiker for det amerikanske Government Accountability Office (GAO), der er den amerikanske kongres’ upartiske revisionsagentur. De amerikanske myndigheder har i disse år stort fokus på de problemer, resistente bakterier medfører. ”Antibiotika er en uhyre vigtig del af vores samfunds værn mod infektionssygdomme, så vi er nødt til at tage meget strenge forholdsregler, for at behandlingerne kan blive ved med at have en effekt”, siger Dr. Tom Chiller. Han er vicedirektør for epidemiologisk forskning hos Disease Control and Prevention (CDC), som er den amerikanske myndighed, der står for beredskab og andre opgaver inden for sygdomskontrol og -forebyggelse. I 1995 stoppede danske landmænd med at give deres dyr særlige typer vækstfremmere. Danske forskere påviste nemlig, at de lave doser antibiotika kunne forårsage resistente bakterier, der kan overføres fra dyr til mennesker. Det blev begyndelsen på enden for vækstfremmerne i Danmark. Forbuddet blev samme år akkompagneret af et dansk overvågningsprogram, som hedder DANMAP. DANMAP-programmet udgiver en årlig rapport, der opgør forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker – og følger udviklingen, og hvad forandringerne skyldes. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. I DANMAP-programmet arbejder mikrobiologer, epidemiologer, dyrlæger, fødevarespecialister og læger sammen om at fortolke data og videregive resultaterne til henholdsvis Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at data fra overvågningsprogrammet har dannet grundlag for tiltag, som har været med til at sænke forbruget og niveauet af resistente bakterier i dyr og fødevarer (se figur.) Den viden om resistens, som præsenteres i DANMAP-rapporten, er unik i forhold til andre landes monitorering. Det mener professor Peter Collignon fra The Australian National University i Canberra. ”Danmark viser vejen for alle andre lande ved at tilvejebringe transparente data og bruge dem til at forhindre spredningen af resistente bakterier. Det så man bl.a. i slutningen af 90’erne, hvor danskerne dæmmede op for vancomycin-resistente enterokokker (en specifik type antibiotikaresistente bakterier, red.),” fortæller han. DANMAP-rapporten betyder ifølge Peter Collignon, at Danmark er langt foran, når det kommer til overvågning, og det er en fordel, når nye resistente bakterier dukker op. ”Man har brug for viden om resistensniveauerne for at være på forkant med udviklingen. Jo tidligere vi kan opdage resistente superbakterier, jo før kan vi begynde at forhindre udbredelsen af smitten,” siger Peter Collignon.
Dansk forbud er blevet en del af amerikansk debat
Disease Control and Prevention (CDC) er en af de amerikanske myndighedsinstitutioner, som arbejder med at dæmme op for antibiotikaresistens i USA. Ifølge Tom Chiller er man i CDC særligt interesseret i den danske metode til at dokumentere, hvor meget antibiotika der anvendes. ”Indtil for ganske nylig har amerikanske myndigheder ikke haft ret til at indhente oplysninger om, hvor meget antibiotika der anvendes og til hvilke formål. Resultatet er, at vores data på området ikke har kunnet bruges til at påvise en sammenhæng mellem resistens hos dyr og mennesker, som man kan i flere europæiske lande,” fortæller Tom Chiller. ”Den danske erfaring viser, at et stop af brugen af vækstfremmere faktisk hæmmer udviklingen af resistente bakterier, som kan overføres til mennesker, samtidig med at hverken producenter eller forbrugere økonomisk stilles dårligere,” fortsætter han. Den viden er ikke tilgængelig i USA. I Danmark er antibiotika receptpligtigt, og forbruget til mennesker og dyr overvåges ganske nøje, mens man i USA kun har fødevareproducenternes frivillighed at gøre godt med. Det vil sige, at blandt amerikanske landmænd kan man finde alt fra elektroniske systemer til dosering og overvågning af forbruget, til lapper af papir og tilfælde, hvor forbruget slet ikke noteres. Derfor har et centralt overvågningssystem med tilhørende juridiske beføjelser til at indhente oplysninger om forbruget længe være højt på ønskesedlen hos bl.a. CDC.
"Danmark viser vejen for alle andre lande ved at tilvejebringe transparente data og bruge dem til at forhindre spredningen af resistente bakterier."
Peter Collignon, professor ved The Australian National University i Canberra
Travl trafik over Atlanten
Janice Poling og andre repræsentanter fra det amerikanske Government Accountability Office (GAO) var i sommer på besøg i Danmark for at evaluere, hvordan de danske erfaringer kan bruges i USA. Og en dansk delegation bestående af repræsentanter fra bl.a. DTU Fødevareinstituttet var tidligere på året inviteret til USA. Her skulle de tale for Kongressen og fortælle om det danske vækstfremmerforbud. ”Vi valgte at kigge nærmere på EU’s og Danmarks erfaringer med at forbyde brugen af vækstfremmere, netop fordi der er en høj grad af videnskabelig dokumentation og data, som kan belyse effekterne af et forbud,” siger Janice Poling. Hun var senere med til at sammenfatte rapporten til Kongressen om de danske erfaringer. Janice Poling og hendes kollegaer kunne ved selvsyn i stalde og gennem samtaler med repræsentanter fra fødevareindustrien, myndigheder og forskere konstatere, hvordan bl.a. dyrevelfærden ikke er blevet påvirket af vækstfremmerforbuddet. Også på dette område kan USA lære af Danmark: ”Amerikanske fødevareproducenter og dyrlæger fortæller os, at de er meget bekymrede for at stoppe med at bruge vækstfremmere. Deres bekymringer går bl.a. på, at det vil gå ud over dyrenes velfærd og helbred,” fortæller Janice Poling. I seks ud af otte tilfælde er der kun en etiket til forskel på en vækstfremmer og et antibiotikum. Der er derfor ifølge Janice Poling en del amerikanske sundhedsorganisationer, som er noget tilbageholdende med at rose FDA ’s (Food and Drug Administration) anbefalinger om at regulere forbruget af visse antibiotika som vækstfremmere til dyr: ”De frygter, at landmændene ikke vil efterleve de frivillige retningslinjer eller 3blot betegne brugen af vækstfremmerne som sygdomsbekæmpelse,” er Janice Polings vurdering.
Fødevareforskning sætter resistens på dagsordenen
Om DTU Fødevareinstituttets rolle i den internationale antibiotikaresistens- debat udtaler Peter Collignon: ”Instituttet har medvirket til at sætte antibiotikaresistens på den internationale dagsorden, og Danmark har vist, at det er muligt at sænke resistensniveauerne ved at stoppe brugen af vækstfremmere,” pointerer han. Både danske myndigheder og fødevareproducenter var opmærksomme på de danske undersøgelser, som viste, at der var forbindelse mellem resistente bakterier hos dyr og mennesker. Politisk blev en lov vedtaget mod anvendelse vækstfremmeren Avoparcin. Da det senere stod klart, at der var andre vækstfremmere, som på samme måde kunne resultere i resistens hos mennesker, valgte fødevareproducenterne selv at stoppe brugen af de vækstfremmere i dialog med myndighederne.
WHO bekymret
Det er ikke kun i USA, at resistensproblematikken giver anledning til bekymring. ”Den altafgørende katalysator for resistensen er overforbruget af antibiotika hos både mennesker og dyr. I mange lande overstiger antibiotikaforbruget hos dyr forbruget hos mennesker. Både som en del af en behandling og med vækstfremmende formål,” forklarer Awa Aidara-Kane, som er leder af WHO’s afdeling for antimikrobiel resistens. Store mængder antibiotika, som minder meget om dem, vi behandler mennesker med, bliver givet til dyr, som vi senere skal spise. Der er ifølge Awa Aidara-Kane brug for helt nye boller på suppen, hvis resistensproblemet skal løses: ”Vi kommer aldrig til at vinde kampen mod resistente bakterier i vores fødevarer, hvis ikke vi handler på både globalt plan og i de relevante sektorer.” Derfor ønsker WHO, at brugen af vækstfremmere stoppes, så mennesker fortsat kan behandles effektivt,” siger hun. Ifølge Awa Aidara-Kane har WHO fulgt ’det danske eksperiment’, som WHO betegner den danske indsats, med stor interesse. Overvågningstiltaget DANMAP og beslutningen om at forbyde vækstfremmere stemmer nemlig rigtig fint overens med WHO’s anbefalinger til, hvordan man bedst kommer resistens til livs. ”På den internationale scene har der været talt meget om, at et forbud mod vækstfremmere ville få fødevarepriserne til at stige voldsomt. Danmark har vist, at det uden de store problemer for produktion og priser er muligt at producere fødevarer uden brug af vækstfremmere,” siger Awa Aidara-Kane