Frygtet fiskesygdom udryddet i Danmark

’Egtvedsyge’ siger formentlig de færreste mennesker noget, men det var ikke desto mindre en stor nyhed, da sygdommen for nylig blev erklæret for endeligt udryddet i Danmark. Efter mere end 45 års kamp imod den. Blandt dambrugere i Danmark og andre europæiske lande er fiskesygdommen nemlig både frygtet og velkendt, fordi den slår voldsomt mange fisk ihjel. Den er ekstremt smitsom og har i årevis været årsag til, at mellem en og fem millioner regnbueørreder hvert år døde i danske dambrug. I værste fald kunne et udbrud betyde økonomisk ruin for en dambruger. Derfor er udryddelsen en rigtig god nyhed, som kan få mærkbar økonomisk betydning for erhvervet i fremtiden. At det er lykkedes at udrydde sygdommen, skyldes professor på DTU Niels Jørgen Olesen og hans kollegers forskning ved DTU Veterinærinstituttet. Siden 1982 har han været optaget af egtvedsygen – også kaldet viral hæmorrhagisk septikæmi, VHS. Dengang vidste man – takket være de pionerer, der fandt og isolerede virus første gang i 1962 fra syge regnbueørreder i Egtved Å – at VHS skyldtes en virusinfektion. Niels Jørgen Olesen blev ansat til at styrke og intensivere det bekæmpelsesprogram for sygdommen, der var igangsat nogle år forinden. 

Forskningen 

Kuren mod sygdommen var i princippet kendt i 1982: Inficerede dambrug blev tømt for fisk, renset, desinficeret og lagt tørre i fire uger. ”Da vi påbegyndte undersøgelserne, kunne vi konstatere, at den hidtidige indsats med tørlægninger i enkelte inficerede dambrug ikke var effektiv nok, for antallet af smittede brug var stagneret. Undersøgelserne viste, at fugle og fritlevende regnbueørreder udgjorde en stor risiko, og man indførte derfor skærpede krav til indhegning af dambrug mod fugle og bedre foranstaltninger til at undgå udslip af ørreder. Samtidig blev tørlægningsperioden øget fra fire til seks uger. Ved en omfattende risikoanalyse fandt vi endvidere, at risikoen for smitte i den sydlige del af Jylland var tre gange højere end i den nordlige, og to zoner blev etableret for at undgå indslæbning af virus fra syd til nord. Få år senere lykkedes det helt at udrydde sygdommen i den nordlige del af Jylland. Med udvikling af metoder til påvisning af antistoffer mod virus kunne vi også påvise raske smittebærere i vilde fisk og dermed vurdere sandsynligheden for, at en tørlægning ville lykkes. Endelig kunne vi ved udvikling af molekylære metoder følge smitteudbrud fra et dambrug til et andet og derved forstå de mekanismer, der gjorde sig gældende for de hyppige udbrud i Midtog Sønderjylland,” siger Niels Jørgen Olesen. 

Gennemgribende tørlægning 

Efter en intensiveret bekæmpelse var dambrugene i midten af halvfemserne i den nordlige halvdel af Jylland blevet smittefri, men det stod samtidig klart for forskerne, at hvis VHS skulle udryddes helt i Danmark, måtte der andre midler til. ”I 1997 udarbejdede vi en plan, der skulle inddrage alle de inficerede dambrug og alle dem, som blev anset for at være i risikozonen, og som havde haft hyppige tilbagefald efter forsøg på udrensning. Fordi VHS er en ekstremt smitsom virus, måtte dambrug tæt på de inficerede brug derfor også tørlægges,” fortæller Niels Jørgen Olesen. Den begrænsende faktor i den hidtidige indsats havde været af økonomisk karakter, fordi tørlægningen af dambrugene havde fundet sted for dambrugernes egen regning. I 2008 lykkedes det at tilvejebringe økonomiske midler til en intensiv bekæmpelse. Det skete med en bevilling på 48 mio. kr. fra Den Europæiske Fiskerifond, som er den EU-strukturfond, der støtter udviklingen af fiskeri og akvakultur. I 2009 tog dambrugserhvervet i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Veterinærinstituttet i 2009 fat på at tørlægge alle inficerede dambrug samt alle dem, man vidste, var i stor risiko for at blive smittet. I løbet af 2009 og 2010 blev henholdsvis 19 og 13 dambrug tørlagt i seks uger, medens seks blev tørlagt i to år. Den gennemgribende tørlægning har virket. Siden april 2009 har der ikke været VHS i Danmark. 

Dambrugernes indsats 

Formanden for dambrugernes brancheorganisation, Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen, betegner det som ’et meget vigtigt problem, der nu er blevet løst.’ ”Uden en kompetent forskning i fiskesygdomme ville vi ikke have set de resultater, vi nu ser, og det er resultater, der kan få stor økonomisk betydning for det danske dambrugserhverv,” siger han. Han fremhæver dog også dambrugerhvervets egen indsats for at komme VHS til livs: ”Efter en noget fodslæbende holdning fra erhvervets side i firserne og halvfemserne nåede erhvervet selv omkring 2005 til den erkendelse, at der måtte gøres noget radikalt, hvis VHS skulle udryddes. Og som noget nyt var alle medlemmerne nu villige til at tage den nødvendige medicin, nemlig samtidig tørlægning af alle de smittede dambrug plus dem i risikozonen. Tidligere var økonomien i erhvervet sådan, at man lettere kunne tåle et tab på grund af VHS, end man kan i dag i den hårde internationale konkurrence i fødevarebranchen,” forklarer Karl Iver Dahl-Madsen. 

Stort eksporterhverv 

Danmark er en af verdens store producenter af opdrættede regnbueørred med en produktion på over 32.000 ton i de danske ferskvandsbrug og 11.000 ton i havbrugene. Erhvervets produktionsværdi har ligget på over en milliard kroner de seneste ti år, og 75 procent af ørrederne går til eksport. Danmark er også verdens største eksportør af regnbueørredæg. I EU udgjorde den samlede produktionsværdi af dambrugene i 2004 næsten 19 milliarder kroner – og de økonomiske tab som følge af sygdomme skønnes ifølge Niels Jørgen Olesen at være ca. 20 procent af dette beløb. Egtvedsygen spiller en meget væsentlig rolle i dette regnskab. 

Fremtiden 

Risikoen for et nyt udbrud af VHS i Danmark er fortsat til stede, men Niels Jørgen Olesen vurderer, at risikoen er størst inden for den nærmeste årrække. Derfor står Fødevarestyrelsen og DTU Veterinærinstituttet klar til at rykke ud for at tørlægge eventuelt smittede dambrug. Det er endvidere lykkedes forskerne ved DTU Veterinærinstituttet at udvikle en dna-vaccine mod VHS. På længere sigt skal den i kombination med tørlægningsmetoden bruges til at sikre mod nye sygdomsudbrud. Vaccinen er i sig selv ikke nok til at slå sygdommen helt ned, men i kombination med tørlægning er den meget effektiv.