Ny bestyrelsesformand for DTU

Sten Scheibye er ny bestyrelsesformand for Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

På sit møde mandag den 5. januar 2009 konstituerede DTU’s nye bestyrelse sig med Sten Scheibye som bestyrelsesformand.

 

Den 57-årige bestyrelsesformand er uddannet cand.scient. og lic. scient. i kemi fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er adjungeret professor i anvendt kemi. Han har endvidere en HD inden for markedsføring.

 

Sten Scheibye har haft en række forskellige positioner i den danske lægemiddelindustri, dels på Løvens Kemiske Fabrik og dels på Coloplast A/S, hvor han fra 1995 og frem til udgangen af 2008 var administrerende direktør.

 

Sten Scheibye er bestyrelsesformand for Novo Nordisk A/S og medlem af bl.a. bestyrelsen for Danske Bank.

 

Sten Scheibye afløser Mogens Bundgaard-Nielsen som formand for DTU’s bestyrelse.

 

 

scheibyetilweb.jpg