Sygdomme i fiskeopdræt kan forebygges uden antibiotika

Frisk fisk er en eksklusiv spise, og kiloprisen på eftertragtede spisefisk som torsk og pighvar er i dag så høj, at der er et forretningspotentiale i at opdrætte disse marine arter. Men der er også udfordringer, som afholder danske producenter fra at kaste sig over opdræt af marine fiskearter. Det er især risikoen for sygdom i de første stadier af produktionen, fortæller Kirsten Engell-Sørensen, der ejer analyse- og rådgivningsvirksomheden Fishlab:

“Hvis man oplever pludselig at miste en hel batch af fisk pga. en bakterieinfektion, kan det godt tage modet fra de fleste.”

For små til vaccine

Fishlab hjælper danske fiskeopdrættere igennem de trin i produktionen, som kræver mest viden og teknologi.
Det er især larvestadiet, som er flaskehalsen i produktionen af saltvandsfisk som pighvar. De små fiskelarver skal nemlig have forskellige typer af levende føde, og det kræver et rimelig avanceret økosystem med alger, hjuldyr, krebsdyr og fiskelarver. Samtidig er det også i denne fase, at risikoen for sygdom er størst.

Bekæmpelse af sygdom i akvakultur foregår primært med vacciner. Men det er først muligt at vaccinere, når fiskene har nået en vis alder, da fiskelarverne ikke har et immunsystem, som er tilpas udviklet, til at en vaccine vil have nogen effekt. Opstår der derfor en infektion, mens fiskene endnu er på larvestadiet, kan det koste hele produktionen.

Alternativ til antibiotika

“Selv om man kan behandle bakterieinfektioner med antibiotika, er der ingen, der i dag har lyst til at bruge antibiotika i store mængder pga. faren for udvikling af resistens og de alvorlige negative konsekvenser, det kan få for miljøet og for menneskers sundhed,” fortæller Kirsten Engell-Sørensen.

Derfor er Fishlab en af seks industrielle partnere i forskningsprojektet ProAqua, som derudover har deltagere fra fem forskningsinstitutioner (se faktaboks). Formålet med projektet, der ledes af professor Lone Gram fra DTU Systembiologi, er at mindske behovet for antibiotika ved at udvikle nye bæredygtige strategier til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme i marin akvakultur.

Naturens midler

Målet er at udvikle en såkaldt probiotisk kombinationsstrategi, som kan nedsætte dødeligheden i marin akvakultur, specielt på larvestadiet. Med udgangspunkt i de mikroorganismer, som allerede findes i de marine miljøer, isolerer forskerne i projektet både egnede probiotiske bakterier og bakteriofager (virus). Bakterier kan blive resistente over for både probiotiske bakterier og bakteriofager, men da de virker ved forskellige mekanismer, er det projektets hypotese, at en kombination af disse to strategier mindsker risikoen for udvikling af resistens og derved sikrer den bedste forebyggelse af sygdom.

“Helt konkret får vi prøver fra de tre akvakulturvirksomheder, som er med i projektet, og undersøger, om der i disse prøver findes mikroorganismer, bakterier eller virus, der hæmmer det, som ellers ville gøre fiskelarverne syge. Tanken er, at man ved enten at tilføre eller stimulere til opformering af netop disse mikroorganismer kan holde de sygdomsfremkaldende i skak,” fortæller Lone Gram.

Og der er en vigtig pointe i at lede efter mulige probiotika netop der, hvor de skal bruges, forklarer Lone Gram:

“Vi tror på størst succes, hvis vi tager udgangspunkt i organismer, som allerede findes naturligt i miljøet. Flere forsøg med probiotika har vist, at det i praksis kan være svært at få bakterier til at etablere sig i et fremmed miljø. Det betyder, at man for at opnå en effekt skal tilføre dem hele tiden, og det er jo ikke smart i længden.”

Dette er et uddrag. Hele artiklen kan læses i Magasinet Dynamo.