Innovation spiller en væsentlig rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Det kræver, at hospitalerne har en innovationskultur. Derfor uddanner Region Hovedstaden nu sine topchefer i innovationsledelse. Uddannelsen foregår på DTU.
Under patienten ligger en madras, der er specialdesignet til at forhindre, at hun får liggesår. Det er godt for patienten og for samfundsøkonomien. De trykfølsomme madrasser er med til at nedbringe antallet af liggesår på landets hospitaler. Men en madras koster i omegnen af 20.000 kroner. Derfor er det en udfordring for hospitalerne ikke at købe flere madrasser, end der er brug for. Når madrassen skal bruges med en times varsel, er det vigtigt at have styr på, hvor på hospitalet den befinder sig. Tidligere betød det en risiko for, at hospitalerne købte for mange madrasser for at være sikker på at have nok. Men så opstod den idé, at man med en kendt teknologi kunne opspore madrasserne. Det er i sidste ende kommet til at betyde, at hospitalerne har behov for færre madrasser. Og for tiden arbejder Herlev Hospital med et projekt for opsporing af madrasserne ved hjælp af såkaldte tags.
Hvis idéen med sporbare madrasser ender med at blive ført ud i livet, har hospitalet været innovativt i Region Hovedstadens forstand. For i regionens innovationspolitik hedder det: ’Når det er nyt, nyttigt og nyttiggjort, er det innovation.’
Alligevel kan vejen fra idé til virkelighed sommetider være lang i et sundhedsvæsen, der i de senere år samtidig har skullet indfri større produktivitetsmål, leve op til kvalitetsstandarder og holde budgetter. Gode idéer og smarte løsninger kan risikere at blive nedprioriteret i det daglige arbejde med patienterne. Derfor vil Region Hovedstaden gøre det nemmere for hospitalerne at fremme nye løsninger.
Ledere på skolebænken
Et led i regionens nye satsning på smarte løsninger er at tilbyde regionens topchefer at blive uddannet i innovationsledelse. Selvom cheferne allerede har stor indsigt i deres faglige felter, ved de ikke nødvendigvis så meget om innovationsledelse, altså om hvordan nye idéer bedst fremmes og nyttiggøres i en stor organisation. Derfor deltager en række ledere i et uddannelsesforløb, som DTU Business har tilrettelagt i samarbejde med det ansete amerikanske universitet Stanford University.
”Udgangspunktet var, at uddannelsen virkelig skulle rykke noget, og det sker kun, hvis den har et meget højt niveau. Og det vidste vi, at forløbet på DTU og Stanford kunne levere,” siger Kristian Johnsen. Han er leder af Region Hovedstadens Videncenter for Innovation og Forskning.
Kræver smarte løsninger
Portørerne, plejepersonalet, lægerne, professorerne, mellemlederne og topcheferne skal alle i højere grad bidrage til at fremme innovationen. Og det skal de slet og ret, fordi nye idéer er nødvendige for, at sygehusene kan klare samfundets stigende forventninger til dem.
”Nye behandlingsmetoder, nye teknologiske muligheder og flere kronisk syge er blot nogle af de tendenser, som medvirker til at øge presset på sundhedsvæsenet i en tid, hvor man ikke kan regne med, at løsningen bliver flere penge til formålet. De senere år har sundhedsvæsenet gennem rationaliseringer og effektiviseringer kunnet klare flere opgaver for færre penge. Men alt tyder på, at effektiviseringer i fremtiden ikke vil være nok. Derfor er der behov for nye og smarte løsninger. Og dem vil vi have banet vejen for ved hjælp af den nye innovationspolitik, som regionsrådet besluttede i 2012,” forklarer Kristian Johnsen, der er leder af Region Hovedstadens Videncenter for Innovation og Forskning.
Et af de konkrete resultater af uddannelsesforløbet er, at Rigshospitalet nu har søsat projektet ’IdéRiget’, der skal fremme idéudvikling og innovation i dialog med medarbejderne på hospitalet. Hensigten er at udvikle nye løsninger, der gavner såvel sygehuset som de virksomheder i hovedstadsområdet, der skal levere nye produkter og ydelser til hospitalet.
Første offentlige virksomhed
”Den overordnede idé med kurserne i innovationsledelse er at skabe en kultur, der fremmer de gode idéer i stedet for at bremse dem,” fortæller programdirektør i DTU Business, professor Peter Bruun, som har stået for udviklingen af forløbet.
Mens talrige ledere fra det private erhvervsliv har gennemgået kursusforløb i innovationsledelse på DTU, er Region Hovedstaden den første offentlige virksomhed, som har efterspurgt et kursusforløb. DTU Business udviklede derfor sammen med Stanford University forløbet ’Innovation Leadership Challenge’, som bestod af først to dage på DTU efterfulgt af fem dage på Stanford og tre dages virksomhedsbesøg i Silicon Valley. Hjemme igen fulgte endnu en dag på DTU samt to opfølgende heldagsseminarer henholdsvis tre og seks måneder efter hovedforløbet.
Et omdrejningspunkt for kurset var aktuelle cases om innovationsledelse i hverdagen på de hospitaler, lederne kom fra. Lederne skulle identificere ledelsesmæssige udfordringer og komme med løsningsforslag, der kan implementeres ude på institutionerne. De opfølgende seminarer tjente til at afdække, hvordan det gik med at gennemføre de nye løsninger.
Også ledere fra en række virksomheder deltog i forløbet. Det skete for at tilgodese såvel innovationen i sundhedsvæsenet som den vækst, der kan skabes i de private virksomheder, der skal levere produkter og ydelser til sektoren.
Siemens Healthcare er storleverandør af bl.a. skannere, røntgenudstyr og it-løsninger til hospitalerne. Direktør Bjarne Roed var en af de virksomhedsledere, der deltog i efteruddannelsen på DTU. Han er tilfreds med udbyttet og samarbejdet mellem ledere fra offentlige og private arbejdspladser: ”Vi indgik på lige fod med lederne fra Region Hovedstaden og Region Nordjylland i gruppearbejdet med de cases, som regionernes hospitaler havde ønsket at få fokus på under kurset,” fortæller Bjarne Roed. Han gik ind til kurset med den forventning, at det ville være en god mulighed for at få et bedre indblik i, hvordan regionens ledere tænkte om muligheden for at fremme innovation i deres organisationer. ”Det var opmuntrende at være vidne til, at regionerne i den grad var indstillede på at prioritere innovative løsninger i kampen for at opnå mere sundhed for pengene,” siger Bjarne Roed.
Patienten fører journal
Som et eksempel på hvordan innovation og nytænkning kan betyde, at opgaver og roller kan ændres til gavn for både patienter og samfundsøkonomi peger Bjarne Roed på området for kroniske sygdomme:
”For 20 år siden skulle vi alle hen i banken med bankbogen for at hæve eller overføre penge. Nu klarer de fleste forretningerne, når de har tid og mulighed hjemme foran computeren. På samme måde kan patienter med kroniske sygdomme som sukkersyge eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) måske helt eller delvist passe deres egen journal hjemmefra. De kan sende testresultater ind online – det kan måske endda ske automatisk,” siger Bjarne Roed.
I følge Bjarne Roed er der dog nogle forudsætninger, som skal være opfyldt, før der for alvor bliver sat fart på implementering af nye, smarte løsninger i sundhedsvæsenet:
”Sygehusene skal give plads til, at der bliver arbejdet med de nye idéer, og det skal være muligt at vægte værdien af innovation på langt sigt. Løsningerne kan nemlig være dyre i starten, og det kan blive et problem, så længe der er udbudsregler, der pålægger regionerne at vælge de billigste løsninger. Men kurset på DTU vidner om, at regionerne vil give rum for innovation. Og jeg ved, at der arbejdes hårdt på at reducere den begrænsning for nye innovative løsninger, som udbudsreglerne hidtil har været,” slutter Bjarne Roed.