To DTU-studerende får priser fra Ingeniørforeningen

De prestigefulde E-kandidatpriser går til to studerende fra DTU Elektro.

Priserne tildeles 'særligt fremragende afgangsprojekter med et betydeligt teknisk-videnskabeligt indhold med perspektiver for praktisk udnyttelse'.

Civilingeniør, nu ph.d.-suderende Søren Jørgensen, DTU Elektro, modtager prisen for sit afgangsprojekt, hvor han har udviklet en ny model til forudsigelse af talegenkendelighed. En model, der kan anvendes bl.a. til at reducere støj inden for mobiltelefoni og høreapparatteknologi.

Diplomingeniør, nu masterstuderende Michael Sevelsted Christensen, DTU Elektro, får prisen for sit afgangsprojekt, som handler om, hvordan matematiske funktioner kan implementeres i hardware. Projektets analyser skal nu anvendes i virksomheden GN ReSound's produktudvikling. 

Læs Ingeniørforeningens pressemeddelelse om prisuddelingen her.