Der er brug for sundhedsteknologiske løsninger til at forebygge, diagnosticere og behandle et stigende antal sygdomstilfælde.
Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer. I takt med at vi bliver ældre, ser man også flere aldersrelaterede sygdomme, livsstilssygdomme og kroniske sygdomme. Det betyder, at flere får f.eks. demens, gigt, astma, allergi og hjertesygdomme. Samtidig er sundhedsvæsenet presset økonomisk.
På samme tid foregår der en rivende teknologisk udvikling, som skaber et stort potentiale for at forbedre eksisterende løsninger og udvikle nye sundhedsteknologier. På DTU betyder udviklingen, at stadig flere ingeniører i dag arbejder med sundhedsteknologier end for ti år siden. Og den sundhedsteknologiske forskning involverer flere forskellige institutter og fagligheder end tidligere.
”Teknologi og ’bioengeneering’ skaber flere og flere muligheder for bedre behandling og forebyggelse i sundhedssektoren, og dermed får samarbejdet mellem læger og ingeniører større betydning,” mener Niels Axel Nielsen, koncerndirektør ved DTU.
”For at sikre at ingeniører forstår lægernes udfordringer, og lægerne ser de teknologiske muligheder, er det vigtigt at skabe et tæt og stabilt fagligt samarbejdsmiljø. Det giver indsigt i hinandens fagområder og resulterer i et dynamisk udviklingsmiljø, hvor også kliniske resultater og erfaringer løbende indgår.”
Drug delivery og telemedicin
For at imødekomme sundhedssektorens udfordringer udvikler DTU løsninger inden for både forebyggelse, diagnose og prognose, behandling og monitorering, rehabilitering samt sundhedsinfrastruktur. Det involverer f.eks. forskning inden for biofotonik, sensorer, medicinsk signalbehandling, drug delivery med nanokapsler, telemedicin og robotteknik.
Den sundhedstekniske forskning bliver styrket ved, at DTU indgår i en række strategiske samarbejder med virksomheder og sundhedssektoren. Det giver ingeniørerne mulighed for at afprøve deres teorier i praksis og komme i dialog med potentielle brugere.
Et eksempel er det samarbejde, der foregår mellem klinisk professor og overlæge Poul Jennum og lektor Helge B. D. Sørensen fra DTU Elektro. Til daglig arbejder Poul Jennum på Dansk Center for Søvnmedicin, Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet – Glostrup, hvor man beskæftiger sig med fysiologiske metoder og diagnosticerer hjernesygdomme.
Sammen har de to erfaret, at tidlige tilsynekomster af Parkinsons sygdom gemmes i reguleringen af drømmesøvnen – nærmere bestemt i den såkaldte REM-søvnfase, hvor de fleste drømme finder sted. Nu udvikler de et værktøj baseret på en række elektrofysiologiske markører, som kan finde de fremtidige patienter. Det vil åbne muligheder for at udvikle medicin, der kan stoppe den nedbrydningsproces, som Parkinsons sygdom medfører.
Vi har brug for hinanden
Samarbejdet er et blandt flere på afdelingen for klinisk neurofysiologi, hvor der til daglig arbejder syv ingeniører. Her mærker Poul Jennum, at arbejdsprocesserne er under betydelig omvæltning og kravene til ingeniørerne er steget betydeligt. Det samme er kompleksiteten i de teknologiske løsninger:
”Samarbejdet mellem læger og ingeniører kræver en enorm specialviden inden for bl.a. metodekendskab, måleteknologier og datahåndtering. Når vi f.eks. udfører fysiologiske målinger, fylder de over seks gigabyte. Vi er i en hel anden klasse af datahåndtering end tidligere. Desuden udvikler teknologierne sig rigtig stærkt – bl.a. inden for bærbare devices. Derfor har vi brug for hinanden.”
Slut med ’fix it and forget it’
Et andet forhold, der ændrer sig kraftigt, er måden, man kommer til at arbejde med sundhedsteknologier i fremtiden
. Her vil man primært arbejde inden for de fire begreber personalisering, forebyggelse, inddragelse og forudsigelse. Det mener professor på DTU Compute Jakob E. Bardram. Han er desuden direktør for Copenhagen Center for Health Technology (CACHET), hvor DTU sammen med Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet udvikler og afprøver nye sundhedsteknologier, som kan hjælpe patienter til en bedre hverdag og samtidig lette presset på sundhedsvæsenet.
Jakob E. Bardram, Professor DTU Compute
Tendensen betyder, at vi vil se en mere personlig diagnosticering og behandling ved hjælp af ny teknologi. Men vi vil også se en større inddragelse af patienter, der fremover selv skal være med til at forebygge, monitorere og diagnosticere deres egen sygdom. Desuden vil man kunne forudsige sygdomsudviklingen ved at indsamle og analysere store mængder af kliniske og adfærdsrelaterede data, der kan bruges præventivt til at skræddersy behandlingsforløb.
”Det danske sundhedsvæsen er – ligesom andre vestlige sundhedsvæsener – basereret på en model, som kunne kaldes ’fix it and forget it’, hvor man kommer ind på sygehuset og får ’fikset’ sin sygdom, hvorefter sundhedsvæsenet ’glemmer’ patienten, indtil næste gang vedkommende fejler noget. Den model passer ikke til det sundhedsbillede, vi ser nu og kommer til at se fremover,” mener Jakob E. Bardram.
”I dag er vi kommet til en erkendelse af, at hvis folk skal være sundere, må det blive et personligt projekt. Det nytter ikke, at sundhedssystemet alene tager ansvaret. Det handler om at forebygge og behandle patienter over langvarige forløb. Derfor er patienten nødt til at være en del af behandlingen.”
Man kan ikke bare ’glemme’ patienten
Tendensen afspejles i hele verden og ses bl.a. i USA, hvor præsident Barack Obama i januar lancerede Precision Medicine Initiative, som er et initiativ, der skal hjælpe læger med at skræddersy behandlinger til den enkelte patient.
I begyndelsen af 2016 rejste Jakob E. Bardram til USA sammen med en række andre forskere fra DTU for at høre om amerikanske sundhedsteknologiske løsninger på bl.a. Massachusetts Institute of Technology (MIT), Harvard Medical School samt en række hospitaler og virksomheder. Her oplevede Jakob E. Bardram, at amerikanerne er knivskarpe, i forhold til at landets sundhedsvæsen står foran en udfordring:
”Amerikanerne satser kraftigt på, at teknologiske løsninger er vejen frem. De har en kæmpe innovationslyst og samarbejdsiver, som minder om dotcom- bølgen i 90’erne. Samtidig bliver udviklingen støttet politisk. Bl.a. er det besluttet, at hospitalerne ikke får refunderet udgifterne, hvis en patient bliver genindlagt inden for en måned efter en behandling. Det stiller krav til både behandlingen på hospitalet og til opfølgningen i hjemmet, hvor teknologi til løbende monitorering og opfølgning bliver helt centralt i behandlingen. Med andre ord: Patienten ’glemmes’ ikke, men følges også efter behandlingen.”
Fokus på dataanalyser og patientdata
Winnie E. Svendsen, der er lektor ved DTU Nanotech, var også med på inspirationsturen til USA. I dag står hun bag startup-virksomheden POC Solutions sammen med Dan Høgdall, der er læge på Herlev Hospital og ph.d.-studerende fra Københavns Universitet. Sammen har de udviklet en chip til at diagnosticere kræftsygdomme på et tidligt stadium.
”Noget af det, jeg bemærkede i USA, var et større fokus på det, man kan kalde ’biomedical technology’, hvor man bruger dataanalyser og patientdata på en anden måde inden for bl.a. diagnostik og monitorering. Desuden så jeg, at der er et stort fokus på innovation hos de unge studerende – som i Danmark – men også hos postdocer og fastansatte forskere, hvilket man til gengæld sjældnere ser i de danske universitetsmiljøer, hvorfor et stort potentiale går tabt,” siger Winnie E. Svendsen.
Sundhedsteknologien er Danmarks chance
"Der skal ske et meget intensivt samarbejde mellem industrien, universiteterne, sundhedsvæsenet og kommunerne."
Poul Jennum, klinisk professor og overlæge, Rigshospitalet - Glostrup.
Spørger man Poul Jennum, hvad vi kan forvente os af fremtidens sundhedsteknologi, mener han, at det handler om at holde sig på beatet. I dag ligger Danmark i topti inden for udviklingen af sundhedsteknologier og et af de områder, vi kan komme til at leve af i fremtiden. Men Danmark er et lille og sårbart land i forhold til USA. Derfor skal vi udnytte alle de kontakter og samarbejder, som vi kan:
”Sundhedsteknologien er Danmarks chance. Derfor skal der ske et meget intensivt samarbejde mellem industrien, universitetsmiljøerne, sundhedsvæsenet og kommunerne. Samtidig skal vi sikre, at de unge bliver uddannet, at vi ser ud over grænsen, opfører stærke forskningscentre og centre, der integrerer sundhed og industri og løfter fagsektorerne, så vi arbejder mere intensivt. Hvis vi kan lykkes med det, ligger der et kæmpe potentiale foran os.”
’Bring it on’
Men hvad bliver så udfordringen for borgerne, der skal anvende de nye sundhedsteknologiske løsninger? Det bliver at finde motivationen til at leve et sundere liv. Det mener i hvert fald forfatter Johan Peter Paludan, der er tidligere direktør for Instituttet for Fremtidsforskning. I dag holder han bl.a. foredrag for sundhedsvæsenet under overskriften ’Velfærdsteknologi – Love it or Leave it’. Han mener, at der først bliver virkelig ’run’ på de nye sundhedsteknologier om ti år, når de store årgange runder 80 år:
”Generationen, der er født i 40’erne, vil stille større krav til at leve et langt og sundt liv. Og det vil de nok blive ved med. Mennesket er utrolig ømskindet omkring sit helbred. Vi vil helst have det sjovt så længe som muligt. Så hvis teknologien kan hjælpe os med at få et godt liv og et godt helbred, så ’bring it on.’”