Et samarbejde på tværs af hele DTU, Quantum DTU, skal sikre national og international førerplads, når kvantemillionerne i de kommende år uddeles.
I løbet af de kommende ti år vil kvanteteknologier indtage og revolutionere vores dagligdag. Det sker med computere, sensorer, kryptering og meget andet – og på en måde, som det kan være svært for os helt at begribe.
Oprustningen både inden for forskning og udvikling i virksomhederne vil også accelerere.
”EU's kommende flagskibsprojekt med 1 mia. Euro i ryggen vil fra 2018 koncentrere sig om kvanteteknologi, ligesom flere europæiske lande investerer massivt i området. I Danmark har Innovationsfonden bidraget med 80 millioner kr. og i løbet af de næste par år er det sandsynligt, at der kommer flere bevillinger til yderligere kvanteforskning”, fortæller professor Ulrik Lund Andersen, DTU Fysik.
Han er initiativtager til det nye samarbejde på tværs af DTU: Quantum DTU. Foreløbig er seks institutter involveret, men håbet er, at mange flere vil følge efter.
”Vi har nogle unikke kompetencer på DTU, som vi gerne vil styrke og gøre mere synlige ved hjælp af Quantum DTU. Intet andet dansk universitet er så dygtig til at gøre forskningen anvendelig for det øvrige samfund, som DTU er – og det skal vi udnytte internt og gøre mere opmærksom på eksternt. Kvanteforskning sker inden for rigtig mange af de fagområder, vi beskæftiger os med på DTU, så forhåbentlig kan vi samle repræsentanter fra stort set hele universitetet,” siger professor Jesper Mørk, DTU Fotonik.
DTUs styrkepositioner skal dyrkes
Andre danske universiteter, bl.a. KU og Århus Universitet, har også internationalt førende forskere inden for kvanteteknologi. Tanken bag Quantum DTU er at skabe et stærkt forskningsmiljø på tværs af fagretninger, der vil stille DTU stærkere i kampen om forskningsmidlerne. Derudover skal det bidrage til at gøre opmærksom på de felter, hvor DTUs forskere er blandt verdens fremmeste. Det gælder bl.a. inden for kommunikation med lys, sensing med lys og diamanter og udvikling af nye materialer og lyskilder.
”På disse områder har vi også verdensklasse laboratoriefaciliteter, som kan understøtte vores kommende forskning og samarbejde med virksomheder. Et samarbejde, som skal underbygges ved hjælp af netværk med relevante virksomheder og andre forskergrupper både i Danmark og udlandet,” siger Jesper Mørk.
Et af de andre væsentlige samarbejdspunkter i Quantum DTU er ønsket om at uddanne flere kvanteteknologi-ingeniører, som i stigende grad vil blive efterspurgt. Det skal både ske ved at tilbyde alle DTU-studerende kurser i kvanteteknologi, understøttet af det nye Quantum Lab, der er indrettet i Nanoteket og ved at styrke den nye kandidatspecialisering Quantum Engineering. Derudover vil Quantum DTU oprette en ph.d.-skole, hvor der tilrettelægges et fælles teoretisk og praktisk forløb for alle ph.d.-studerende, der i deres projekter arbejder med kvanteteknologi, uanset hvilket institut, de er tilknyttet.
”Endelig har vi et ønske om at skabe god og forståelig kommunikation rettet mod resten af samfundet. Vi vil gerne forklare, hvad kvanteteknologi er – og give praktiske eksempler på, hvordan den kan anvendes af virksomheder. I dag kan en del af kvanteteknologien nærmest virke mystisk, når vi fx taler om entanglement, der er en speciel type korrelationer mellem kvantepartikler. Ligesom det er vanskeligt at begribe eksempelvis de enorme antal beregninger, som en kvantecomputer vil være i stand til at gennemføre på kort tid – og som vi kan sikre ved at kryptere dem. Det vil vi gerne bidrage til at forklare og gøre forståeligt,” siger Ulrik Lund Andersen.
Se mere: quantum.dtu.dk