250.000 kr. til DTU professor

DTU professor Ole Fanger modtog tirsdag d. 7. juni Birch og Krogboe Prisen 2005 på 250.000 kr.

Birch og Krogboe Fondens formand, Hans Peter Jensen, begrunder valget af P.O. Fanger som prismodtager:

 

"Der er to årsager til, at vi med glæde giver Birch og Krogboe Prisen 2005 på 250.000 kroner til P.O. Fanger. For det første ønsker vi at hædre Fangers banebrydende og standardsættende resultater indenfor indeklimaforskningen, hans enestående evne til at markere dansk ingeniørvidenskab på verdensplan og store formidlingsevne. For det andet ønsker Birch og Krogboe Fonden at bidrage til, at Fangers forskningsindsats kan fortsætte, nu da han som 70-årig seniorprofessor ikke længere har sin faste professorløn."

 

P.O. Fanger opfylder til fulde fondens to centrale hensyn, nemlig på dels at gavne danske ingeniørers dygtiggørelse og dels at styrke dansk ingeniørvirksomheds anseelse både i Danmark og i udlandet.

 

For yderligere information kontakt venligst :

- Hans Peter Jensen, formand i Birch og Krogboe Fonden, telefon 7234 6104 (Danmarks Fødevareforskning), mobil 4060 4711 eller på e-mail: hpj@dfvf.dk  

- civilingeniør Lars D. Christoffersen, medarbejdervalgt medlem af fondsbestyrelsen, telefon hos Birch og Krogboe: 4595 5313