Følg DTU’s byggepladser fra luften

Byggepladserne på DTU Lyngby Campus filmes fra en drone, så nu kan du se, hvad der foregår bag byggehegnene.

Nu er det muligt at følge universitetets første byggepladser på DTU Lyngby Campus fra luften. Hver måned overflyves byggepladserne med drone, hvorefter optagelserne klippes sammen til små film.

I denne film følger vi tre byggepladser:

1. Life Science & Bioengineering bygning 201-205, som bliver et bygningskompleks, der består af opførelsen af en ny bygning 202 og en ny bygning 205. Begge nye bygninger kobles sammen med de eksisterende bygninger 201 og 204. Bygningskomplekset skal benyttes af DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet. 
Læs mere her


2. Bygning 211, som er en ny laboratoriebygning til DTU Kemi.
Læs mere her


3. Bygning 220, der med syv etager bliver DTU’s højeste bygning. Bygningen skal indrettes med laboratorier til bioteknologisk forskning til DTU Biosustain.
Læs mere her


Få de nyeste informationer om byggepladserne, samt film og fotos på nytdtu.dk