Koreansk institut for grøn vækst er flyttet ind på DTU

Den 11. maj åbnede den koreanske organisation Global Green Growth Institute (GGGI) deres første regionale kontor på DTU. Det skete i forbindelse med statsbesøget fra den koreanske præsident, Lee Myung-bak. Sammen med blandt andre H.K.H. Kronprins Frederik, udviklingsminister Søren Pind og klima- og energiminister Lykke Friis var han på Risø DTU for at åbne kontoret.

GGGI er et globalt nonprofit-institut baseret i Seoul, Korea, der skal fremme grøn vækst i udviklingslande. GGGI arbejder ud fra en tanke om, at økonomisk vækst og bæredygtig udvikling ikke står i et modsætningsforhold til hinanden, men tværtimod er gensidigt afhængige. GGGI etablerer kontoret på Risø DTU for at udvikle projekter, der retter sig mod at hjælpe udviklingslande med initiativer inden for energi, transport og klima, der baserer sig på grøn vækst.

Valget hviler blandt andet på, at DTU i forvejen er anerkendt i Korea for sit store arbejde med grønne teknologier. Helt specifikt er UNEP Risø Centre på Risø DTU allerede i samarbejde med GGGI omkring aktiviteter i udviklingslande, og der forventes et endnu mere ekstensivt samarbejde mellem de to centre i årene, der kommer.

 

class="normal">

             Global Green Growth Institue flytter ind på Risø DTU
 

Den koreanske præsident og Danmarks udviklingsminister, Søren Pind, er på

Risø DTU for at åbne GGGI's første regionale kontor.

Foto: Thorkild Amdi Christensen

 

I forbindelse med åbningen holdt præsident Lee Myung-bak en tale, hvori han understregede vigtigheden af GGGI's arbejde:

 

"Denne begivenhed er en af de væsentligste under mit besøg indtil videre. Ikke alene har den betydning for vores to lande, men den har også stor betydning for menneskehedens fremtid. Vi har en forpligtelse til at tilvejebringe og dele de nødvendige midler og den nødvendige ekspertise med udviklingslande, og i den sammenhæng er GGGI umådelig vigtig."

 

Den danske klima- og energiminister, Lykke Friis, der har modtaget en bestyrelsespost i GGGI, hilste det regionale kontor på DTU velkommen med ordene:

 

class="normal">

"Klimaforandringer kender ingen           

grænser, men de har de største

konsekvenser i de lande, der

har bidraget mindst til problemet.

Jeg håber, at åbningen af GGGI

vil give lejlighed til at dele vores

erfaringer, samtidig med at det

kan styrke vores fælles evne til

at udvikle ny viden. Det er helt

afgørende, hvis Danmark og

Korea skal lykkes med vores

fælles mission om en fremtid

med lavt CO2-udslip. Derfor skal

vi have skabt en værktøjskasse,

som er læsset med knowhow

og ekspertise, så vi kan hjælpe

udviklingslande til at hjælpe

sig selv." 

Lykke Friis på DTU

Klima- og energiminister Lykke Friis.

Foto: Thorkild Amdi Christensen    

 

 

DTU's rektor, Lars Pallesen, sagde i sin tale til åbningen, at Danmark og DTU har haft en lang tradition for at udvikle bæredygtige løsninger på globale udfordringer, og at han ser frem til at disse løsninger nu kan målrettes grøn vækst i udviklingslande.

 

"DTU er taknemmelige for denne unikke mulighed for et tæt samarbejde med GGGI og Korea; et land, som har forstået at bruge videnskab og teknologi som et stærkt værktøj i udviklingen af økonomier, der er fokuseret på bæredygtighed. Vi ser etableringen af kontoret som en stor anerkendelse af vores arbejde, og vi er stolte over, at GGGI har valgt DTU som stedet, hvor de placerer det første regionale kontor uden for Korea," udtaler Lars Pallesen.

 

class="normal">

            

DTU-GGGI-aftale

 

Ved åbningen af kontoret på DTU skrev udviklingsminister Søren Pind og

GGGI's direktør, Richard Samans, under på aftalen og det danske bidrag til GGGI.

Derudover underskrev Richard Samans og bestyrelsesformanden for Danfoss,

Jørgen Mads Clausen, en samarbejdsaftale mellem GGGI og Danfoss.

Foto: Thorkild Amdi Christensen

 

Skrevet af: Tore Vind Jensen