Villigheden til at investere tidligt i grøn teknologi er for lav, og det forsinker nye, bæredygtige løsninger i at komme ud på markedet og gøre en forskel. Skal vi nå vores fælles klimamål, må vi finde en ny investeringsmodel, der skaber større vovemod.
Til dette års Folkemøde deltog jeg i paneldebatten ’Hvad er Danmarks næste grønne eventyr?’ Debatten var arrangeret af pensionsselskabet PFA, der lyttede nysgerrigt til panelets bud på morgendagens grønne erhvervseventyr: Bæredygtigt byggeri, grønne brændstoffer, CO2-fangst og klimaskove. De mange gode bud fik hurtigt visionerne for en mere bæredygtig fremtid til at lette fra scenen.
Men ligesom jeg oplever det til hverdag i DTU’s samarbejder med den finansielle sektor, oplevede jeg også denne dag, at visionerne stagnerer, når talen falder på tidlige investeringer.
I debatten erkendte PFA’s investeringschef Kasper Lorenzen, at der mangler risikovillighed, når det kommer til at investere tidligt i ny, grøn teknologi. Konsekvensen er, at innovative løsninger bremses. Det forhindrer os i at få de næste, grønne gennembrud. Og endelig forsinker det Danmarks og EU’s ambitiøse 2030-mål om at reducere CO2-udslippet med henholdsvis 70 og 55 procent.
Vovemodet
Skal vi tale om Danmarks næste, grønne eventyr, må vi derfor først tale om at højne vovemodet hos dem, der kan gøre eventyret til virkelighed.
Viljen til at investere grønt fejler heldigvis intet. I 2019 annoncerede statsminister Mette Frederiksen at pensionsbranchen ud af den samlede pensionsformue på knap 3500 mia. skulle investere 350 mia. i den grønne omstilling frem mod 2030. Allerede et år efter havde branchen lagt de første 50 mia., og flere af de store selskaber kunne belønne deres kunder med et pænt afkast.
Det tegner umiddelbart godt. Alligevel er det nødvendigt at se på tallene med en vis skepsis. Dykker man ned i de konkrete investeringer, er afkast-sikre projekter med kendte teknologier nemlig altdominerende. Det gælder f.eks. milliardinvesteringen i Danmarks første energiøer. Et projekt, der bygger på vindenergi, som blev udviklet for snart 50 år siden. Imens udebliver de modige investeringer i mulige grønne nybrud.
Modellen for tidlige investeringer, kaldet venturemodellen, er gearet til at hente penge til hurtigt skalérbare virksomheder, der giver tidligt afkast. Det matcher ikke profilen på grønne start ups, der udvikler sig over tid, og derfor holder kapitalselskaberne sig væk. Risikoen er for stor.
Det nødvendiggør, at vi udvikler en ny investeringsmodel, som reducerer risikoen hos investorerne. Og her kan erhvervslivet yde et vigtigt bidrag.
Sammen står vi stærkere
For nylig investerede Mærsk 150 millioner kroner i den danske pionervirksomhed, Green Hydrogen Systems, der udvikler elektrolyseudstyr til udvinding af brint til grønne brændstoffer. Med investeringen i hus kan Green Hydrogen Systems nu udvide produktionen, og imødekomme den store interesse, de oplever – også fra pensionsbranchen, der ifølge virksomheden selv ’står på spring for at investere’.
Eksemplet viser, at tidlige samarbejder mellem store, etablerede virksomheder og små start ups er med til at løfte ny teknologi til et andet niveau og signalere til andre investorer, at potentialet er stort og risikoen værd at løbe.
Den tryghedsskabende effekt kan vidensinstitutionerne være med til at booste. På DTU arbejder vi ambitiøst med at dokumentere nye teknologiers bæredygtighedsprofil, bl.a. for at reducere den udbredte frygt for greenwashing, der er i erhvervslivet. På baggrund af forskningsbaseret data gør vi teknologiens grønne profil synlig og gennemsigtig. Det sikrer virksomhedens tryghed og forbrugernes tillid.
Gennem tidligere og tættere samarbejder på tværs af værdikæden kan vi altså bane vejen for en ny, grøn investeringsmodel og nye teknologiske landvindinger. Men det kræver, at de der har evnen, forpligter sig. Lige nu gør vi det forventelige, og det bringer os ikke i mål.