Som led i Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-program uddeler fonden legater på i alt 208 mio. kr. til 35 excellente ”DFF: Sapere Aude Forskningsledere”. De får mulighed for at forfølge forskningsidéer på højt internationalt niveau og for at lede eget forskerteam og gennemføre forskning på højt internationalt niveau med betydning for fremtiden. Tre af de yngre forskere er fra DTU.
"Dansk forskning styrkes bredt fra humaniora til teknisk videnskab. Med Sapere Aude-bevillingerne har Danmarks Frie Forskningsfond sikret de allerdygtigste talenter en ny bane at spille på med risikovillige penge i ryggen, som er med til at forny dansk forskning og skabe fundamentet for fremtidige excellencecentre og strategiske satsninger på basis af nye forskningsledere og idéer, som føjer vigtig viden til presserende samfundsproblemer," siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.
Danmarks Frie Forskningsfond har udbudt virkemidlet siden 2010 med en finansiering af 258 yngre forskningsledere til dato, heraf har flere indledt en karriere som ledere af større centerbevillinger. Læs mere i pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond.
De tre DTU-forskere er:
Lektor Kaare Hartvig Jensen fra DTU Fysik modtager 6,2 mio. kr. til projektet Controlling flow through soft intercellular channels (SOFTCELL).
Projektbeskrivelse: Celler i levende organismer kommunikerer og udveksler stof med deres naboer gennem små forbindelsesårer. Overførslen af stof gennem disse porer spiller en vigtig rolle i mange sygdomme. Hidtil har man antaget, at regulering af, hvornår porerne skal åbne eller lukke, har krævet detaljeret styring. Dette koster energi for de enkelte celler.
Ny forskning tyder dog på, at reguleringen sker helt automatisk, fordi forbindelsesårerne består af "bløde" materialer. På samme måde som når en stor ballon er lettere at puste op end en lille ballon, kan overførslen af materiale mellem to celler styres af rent mekaniske forhold.
Projektet vil undersøge, hvordan netværk af celler med "bløde" porer opfører sig, ved at sammenligne resultater fra eksperimenter på levende og kunstige systemer. Kombineret med udvikling af modeller vil dette bidrage til vores generelle forståelse af dynamik i biologiske netværk.
Læs mere om projektet hos DTU Fysik.
Adjunkt Edmund John Railton Kelleher fra DTU Fotonik modtager 6,2 mio. kr. til projektet Ultrafast terahertz spectroscopy and cold-field emission from low-dimensional materials enabled by gas-filled fibre nonlinear optics (ULTRA-LOWD)
Projektbeskrivelse: Det er centralt for al informationsteknologi at kunne kontrollere, hvordan elektroner bevæger sig i faste stoffer. Vi nærmer os en hård grænse for, hvor hurtigt elektroniske systemer kan fungere.
Det er for nylig blevet foreslået at kontrollere elektroners bevægelse ved hjælp af lys. Hvis dette bliver muligt, vil det åbne for helt nye muligheder for ekstremt hurtig elektronik, som ikke findes i dag. I dette projekt vil vi udvikle morgendagens lyskilde, der leverer korte lyspulser i det ultraviolette. Disse lyspulser vil vi bruge til at undersøge og ultimativt kontrollere transport af elektroner i nye lav-dimensionelle materialer. Lav-dimensionelle materialer har egenskaber, som er fundamentalt anderledes end de tre-dimensionelle materialer, som anvendes i elektronik-industrien i dag.
Sådanne materialer kan få afgørende betydning for fremtidens ultrahurtige computere og kommunikationssystemer, og derfor er det relevant at undersøge deres egenskaber på hurtigst mulig tidsskala.
Seniorforsker Andreas Tue Ingemann Jensen fra DTU Nutech modtager 6,2 mio. kr. til projektet Nanocarrier delivery of 125I-UdR for Auger radiotherapy of glioblastoma
Projektbeskrivelse: Glioblastom er en meget aggressiv type kræft i hjernen. Der findes ingen kur, og sygdommen er altid dødelig indenfor få år. På Odense Universitetshospital testede man får nylig et eksperimentelt stof mod glioblastom: 125I-UdR. Dette stof er radiomærket med en isotop af iod, som udsender en byge af kortrækkende, destruktive Auger-elektroner, når den henfalder. Da 125I-UdR kan sætte sig ind i kræftcellers DNA, kan det altså levere disse elektroner til kræftcellens DNA. Dette dræber kræftcellen, mens omkringliggende raske celler i betragtelig grad ikke beskadiges.
125I-UdR var enormt effektiv hos rotter med glioblastom, endda resulterende i, at flere af dyrene blev kurerede. Da man testede i større grisehjerner, skyllede stoffet imidlertid hurtigt ud af hjernevævet som effekt af den større plads, det skulle fordele sig på. Derfor kunne behandlingen ikke overføres til mennesker. Dette vil vi løse ved at udvikle nanosystemer til at fordele og tilbageholde 125I-UdR effektivt i hjernevæv efter administration direkte i hjernen.
Dette er muligt da disse systemer er markant større end 125I-UdR-molekylet og da de ikke kan krydse biologiske membraner. Derudover vil vi designe mekanismer, der kan frigive frit 125I-UdR efter fordeling i hjernen. Dette er vigtigt, da 125I-UdR optages i kræftceller gennem enzymer, der kun genkender stoffet selv, uden kemiske ændringer. Vi vil herigennem udvikle en ny behandlingsform og potentiel kur mod glioblastom i mennesker.
(Fotos: Danmarks Frie Forskningsfond).
- Sapere Aude betyder Vov at vide. Sapere Aude: DFF-Forskningsleder giver excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer. Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karriere, herunder giver virkemidlet de dygtigste talenter mulighed for at sætte et team af forskere og gennemføre forskning på højt internationalt niveau.
- Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 346 ansøgninger og uddelt 35 bevillinger svarende til en succesrate på 10 %.
- Virkemidlet har eksisteret siden 2010 med en finansiering af i alt 258 yngre forskningsledere til dato.
- Et bredt forlig blandt Folketingets partier har afsat cirka 46 millioner kroner på finansloven 2020 til Danmarks Frie Forskningsfonds karriereprogram til særligt talentfulde, yngre forskere, som er parate til at udvikle egne forskningsidéer og lede et forskningsprojekt med flere deltagere på højt internationalt niveau. Danmarks Frie Forskningsfond forhøjer den samlede pulje med cirka tre gange beløbet.
- Danmarks Frie Forskningsfond består af 84 anerkendte forskere fordelt på fem forskningsfaglige råd. Samlet vurderer rådene cirka 3000 ansøgninger og uddeler cirka 1,5 milliarder kroner til 400-500 forskerinitierede projekter årligt. En tværfaglig formandsgruppe har foretaget den endelige bedømmelse af de 35 modtagere.