Verdensrekord i dataoverførsel

Computerswitch på COM•DTU sætter ny verdensrekord med 320 Gigabit pr. sekund

Kø på Internettet. Lange ventetider for downloading af filer fra det globale informations- og underholdningsnetværk er et velkendt problem for mange. Eksisterende forbindelser i form af tv- og telefonkabler er med et stigende antal brugere, og en veritabel eksplosion i behovet for båndbredde til videochat, internet-tv og meget andet efterhånden spændt til bristepunktet.

 

Løsningen har indtil nu været at udnytte de eksisterende forbindelser med stadig nye og forbedrede teknikker. Men den går snart ikke længere, spår ph.d.-studerende Hans Christian Hansen Mulvad. Han arbejder derfor i COM•DTU’s såkaldte højhastighedsgruppe på en helt ny teknik med optiske fiberkabler, som i fremtiden gerne skulle kunne løse trafikpropperne på Internettet.

 

”Vi skal have højere bithastigheder, så Hr. og Fru Jensen kan få meget hurtigere Internet. Så de kan se tv og hvad de ellers har lyst til uden problemer. Det er det, det hele går ud på,” fortæller Hans Christian Hansen Mulvad.

 

 

Hans Christian Hansen Mulvad i sit laboratorium mellem kilometervis

af kabler. Foto: Bo Jarner

 

 

Fiber mod halvleder

Det, Hans Christian Hansen Mulvad og hans medstuderende på COM•DTU har konstrueret, er en såkaldt add-drop switch. Et kontaktpunkt af optiske fibre, der på samme tid kan opsplitte og sammenflette datasignaler ved hastigheder, som indtil nu har været ukendt i forskerverdenen. Den gamle verdensrekord var på 160 Gigabit i sekundet, men i DTU’s højhastighedsgruppe er det lykkedes at fordoble hastigheden med et stabilt signal på 320 Gigabit i sekundet.

 

De høje bithastigheder laves i laboratoriet med små laserbokse, der hver genererer et signal på 10 Gigabit i sekundet. Disse signaler ”stables” derefter ovenpå hinanden for at opnå den bithastighed, man vil arbejde med. Signalerne sendes gennem særlige optiske fibre, kaldet ikke-lineære fibre, som er et alternativ til de halvleder-baserede switche der i dag dominerer højhastigheds-forskningen. Og det går næsten ubegribelig stærkt, når disse signaler kommer susende, forklarer Hans Christian Hansen Mulvad.