EliteForsk har til formål at belønne, anerkende og synliggøre den indsats og de resultater, som nogle af de allerbedste yngre danske forskere leverer. Det er baggrunden for, at videnskabsminister Helge Sander for nogle år siden valgte at igangsætte EliteForsk-initiativet, skriver Videnskabsministeriets hjemmeside.
I alt otte forskere fra DTU har fået en af de tre EliteForsk priser. Priserne fordeler sig på tre forskellige kategorier:
· Videnskabsministeren uddeler syv EliteForsk-priser a en mio. kr. Prisen gives til fremragende forskere under 45 år og består af 800.000 kr. til forskningsaktiviteter inden for eget forskningsområde og en personlig hæderspris på 200.000 kr.
· Videnskabsministeren uddeler 19 EliteForsk-rejsestipendier a 250.000 kr. Prisen gives til de dygtigste og mest talentfulde ph.d.-studerende indskrevet på danske universiteter og skal bidrage til, at de kan få mindst et længerevarende studieophold ved et af de allerbedste internationale forskningsmiljøer.
· Det Frie Forskningsråd uddeler 24 Ung Eliteforsker-priser a 200.000 kr. Prisen gives til talentfulde unge forskere under 35 år i tillæg til konkret projektstøtte fra et af de fem faglige forskningsråd. Prisen gives som en 'særlig driftsudgift', der kan frit anvendes til rejser, udlandsophold, forskningsudstyr eller andre forskningsrelaterede udgifter."
EliteForsker-prisen 2008:
Professor Ole Sigmund, DTU Mekanik.
Metoder og computerprogrammer til optimering af materialefordeling og -forbrug i alle mulige konstruktioner, spændende fra flyvemaskiner til mikrorobotter og fra kompositmaterialer til nano-fotoniske krystaller
Fagområde: Optimering af strukturelle og multifysiske systemer
Kort beskrivelse af projektet
Populært sagt så forsker jeg i ”optimale huller”. Jeg udvikler med andre ord metoder og computerprogrammer til at optimere materialefordeling og -forbrug i alle mulige konstruktioner, spændende fra flyvemaskiner til mikrorobotter og fra kompositmaterialer til nano-fotoniske krystaller.
For flyvemaskiner drejer det sig f.eks. om at optimere sig frem til den lettest mulige vingekonstruktion uden at gå på kompromis med sikkerheden. Metoden, som jeg arbejder med, kaldes topologioptimering og består i gentagne computerberegninger af konstruktionens respons til ydre belastninger og materialeomfordelinger baseret på matematiske optimeringsmetoder.
Metoden blev oprindeligt udviklet til optimering af maskinkonstruktioner, men er i de senere år blevet udvidet til at omfatte optimering af alle mulige problemer inden for mikro-robotter, væskestrømninger, antenner, nano-optik m.m.
Læs mere om professor Ole Sigmund’s forskning. Klik her.
Rejsestipendie:
Ph.d. Anders Dohn Hansen, Institut for Informatik og Matematisk Modellering
Anvendt matematik: operationsanalyse
Mandskabsplanlægning: Optimal udnyttelse af begrænsede ressourcer inden for bl.a. sundheds- og transportsektoren.
Kort beskrivelse af projektet
Mandskabsplanlægning er ofte et komplekst problem. Overenskomster, national og international lovgivning samt individuelle præferencer fra personalet kan ofte være medvirkende til, at det bliver svært at finde en tilfredsstillende plan, der samtidig minimerer omkostningerne. Flyindustrien, sundheds- og transportsektoren er eksempler på brancher, hvor god mandskabsplanlægning er essentiel.
Læs mere om Anders Dohn Hansen’s forskning. Klik her.
Ph.d. Anders Astrup Larsen, Institut for Matematik
Optimering af svejsemetoden ’friction stir welding’
Fagområde: Anvendt matematik
Kort beskrivelse af projektet
Projektet omhandler optimering af en svejsemetode kaldet ’friction stir welding’ (FSW). I sammenligning med konventionelle metoder har FSW den fordel, at materialet ikke smeltes. Svejsningen foregår i stedet ved, at et roterende værktøj bevæges langs svejsesømmen, hvorved materialet opvarmes, blødgøres og slutteligt ’æltes’ sammen for derved at danne en svejsning. Metoden er særligt velegnet til aluminiumssvejsning og er derfor interessant for eksempelvis marine-, bil- og flyindustrien. Formålet med projektet er at optimere bestemte egenskaber i forbindelse med FSW-svejsningen, f.eks. temperaturfeltet eller spændinger i materialet, ved at finde optimale værdier for eksempelvis svejsehastighed.
Læs mere om Anders Astrup Larsen’s forskning. Klik her.
Ph.d. Anders Christer Raffalt, Institut for Kemi
Udvikling af analytiske metoder til undersøgelse af knogleskørhed
Fagområde: Analytisk kemi
Kort beskrivelse af projektet
Knogleskørhed er den mest almindelige knoglesygdom hos mennesker, og alene i Danmark skønnes op mod 400.000 personer at lide af sygdommen. Projektet bliver udført i samarbejde med firmaet Osteologix A/S, der er i færd med at teste et nyt farmaceutisk produkt til behandling af knogleskørhed.
Læs mere om Anders Christer Raffalt’s forskning. Klik her
Det Frie Forskningsråd's Ung Eliteforskerpris:
Lektor Ulrik Lund Andersen, Institut for Fysik
Korrektion af fejl i kvantekommunikation.
Fagområde: Kvanteoptik og kvanteinformatik
Kort beskrivelse af projektet
Kvantekommunikation er en kommunikationsform, som tillader 100 pct. fortrolig dataoverførsel ifølge kvantemekaniske fundamentale love. De selv samme naturlove gør det muligt at opbygge en ny type computer – kvantecomputeren, som er i stand til at udføre udregninger ekstremt meget hurtigere end konventionelle computere. Der er dog et stort problem ved implementeringen af sådanne kvantesystemer: De informationsbærende kvantetilstande (f.eks. svage lyspulser eller enkelt fotoner) er uhyre skrøbelige, hvorved fejl nemt opstår under udførelsen af proceduren. I dette projekt vil jeg undersøge, teoretisk og eksperimentelt, en ny og relativ simpel ’kvantefejlskorrektionsmetode’, som minimerer eller i bedste fald eliminerer fejl i en kvantekommunikationsprotokol. Metoden, som vil blive afprøvet, beror på simpel lineær optik, såkaldte sammenfiltrede lysbølger (’entanglement’) samt optiske målinger, der inducerer den ønskede korrektionseffekt.
Læs mere om Ulrik Lund Andersen’s forskning. Klik her
Adjunkt Alexandra Boltasseva, Institut for Fotonik
Optisk visualisering på nanometerskala
Fagområde: Nanoteknologi, optik
Kort beskrivelse af projektet
Formålet er at opnå optisk visualisering med en spaltning, der er bedre end bølgelængden på lysende lys. Dette er ikke muligt med konventionelle, optiske linser, og i dag kan dette udelukkende realiseres vha. teknikker, hvor en skanningsundersøgelse er placeret meget, meget nær ved objektet. Disse teknikker er ikke velegnede til visualisering af biologiske prøver – en udfordring for visualisering, som projektet vil arbejde med ved at benytte såkaldte superlinser. Superlinser er komplekse strukturer baseret på metal-dielektriske komponenter i nanometerskala, og subbølgelængde-spaltningen opnås gennem superlinsens evne til at forstærke særlige lyskomponenter, når den er placeret meget tæt på objektet. Jeg tror, at projektet kan bidrage til udviklingen af nye teknikker for små, såkaldte non-invasive visualiseringer, hvor man kan lave tredimensionelle billeder af indersiden af biologiske molekyler.
Læs mere om Alexandra Boltasseva’s forskning. Klik her
Thomas Lundin Christiansen, DTU Mekanik
Spændingers indflydelse på metallegeringer.
Fagområde: Materialeteknologi (metallurgi)
Kort beskrivelse af projektet
Spændinger i materialer kan opstå under fremstilling eller kan introduceres ad kemisk vej, f.eks. ved overfladehærdning.
Spændinger kan bidrage til et materiales gode egenskaber f.eks. udmattelsesegenskaber, men kan også være med til at forringe egenskaberne af et materiale. Det er derfor vigtigt at have et præcist kendskab til spændingstilstanden i et materiale for at kunne forudsige dets opførsel.
Transport af atomer i materialer sker under indflydelse af spændinger, og hvis der er store spændinger til stede, så kan denne effekt blive meget markant. Dette kan have store konsekvenser for design af materialer og materialeprocesser - i værste fald kan det give anledning til havari.
Læs mere om Thomas Lundin Christiansen’s forskning. Klik her
Niels Asger Mortensen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi
Optik til lab-on-a-chip systemer
Fagområde: Nanoteknologi, optik, bioteknologi
Kort beskrivelse af projektet
Mikrofluide lab-on-a-chip systemer muliggør bl.a. kemiske studier af meget begrænsede prøvemængder (ned til 1 picoliter = 0,000000000001 liter) indeholdende meget lave koncentrationer af f.eks. biomolekyler.
Lysstudier (som f.eks. absorption) har altid været vidt anvendte inden for analytisk kemi, men implementeringen af optiske metoder i lab-on-a-chip systemer er fortsat en stor forskningsmæssig udfordring.
I et mikrosystem har lyspartiklerne – lidt forenklet – alt for kort tid til at vekselvirke effektivt med biomolekylerne, der dermed giver anledning til kun meget svage optiske signaturer. Formålet med forskningsprojektet er at studere potentialet af f.eks. langsomt lys i fotoniske krystaller til at forstærke de optiske signaturer af biomolekyler.
Læs mere om Niels Asger Mortensen’s forskning. Klik her