Håndbog hjælper med at prioritere grundrensningen

I Danmark er der kortlagt omkring 27.000 grunde, som potentielt kan forurene grundvandet. I de kommende år forventes dette tal at stige til 50.000, i takt med at flere forurenede grunde bliver kortlagt.

Det er regionerne, der har ansvaret for at oprense de grunde, som udgør en risiko for, at grundvandet bliver forurenet. Det anslås, at det vil tage 40-50 år at løse denne enorme opgave – under forudsætning af at der er de samme økonomiske ressourcer til rådighed, som der er i dag.

Der er derfor al mulig grund til nøje at prioritere, hvilke grunde der skal renses op først, for at sikre at vores drikkevandsressourcer ikke ødelægges. Der er nu udkommet en håndbog, der skal hjælpe regionerne med at prioritere oprensningsarbejdet. Den er udarbejdet af Region Hovedstaden, rådgivningsfirmaet Orbicon og DTU Miljø.

Arbejdet handler ikke kun om at identificere de forurenede grunde og vurdere, hvilke der udgør den største trussel for grundvandet. Det handler også om at vurdere grundene i forhold til hinanden, da den samme grundvandsressource kan være påvirket af flere forureninger. I disse tilfælde vil man måske vælge også at oprense grunde, som ellers i den indledende risikovurdering udgør en mindre risiko, for at få den fulde effekt af oprensningerne af de andre, mere forurenede grunde – netop for at få ’mest miljø for pengene’.

Kortlagte grunde med risiko for forurening af grundvandet. De forskellige farver afspejler ikke graden af forurening, men derimod det videnniveau, grundene er kortlagt på. De mange røde områder angiver således, at vi her har stor viden om grundene. Den blå farve viser, hvor der er områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Kortet viser alle typer af kortlagte ejendomme, ca. halvdelen af sagerne er grundvandsrettede. Kortgrundlag fra Miljøstyrelsen.

Risikovurdering i flere faser
Enhedschef i Region Hovedstaden John Flyvbjerg fortæller, at udredningsarbejdet forløber i flere faser:

Først finder man gennem blandt andet arkivoplysninger og gamle telefonbøger de grunde, som potentielt kan indeholde forureninger. Det kan f.eks. være 100 grunde, hvor man ved, at der tidligere har ligget en auto- eller møbellakerer, et renseri, et gasværk eller kemisk industri. Så ved man også, at disse grunde højst sandsynligt er steder, man skal undersøge nærmere.

I denne fase ser man særligt efter de grunde, hvor der har været anvendt klorerede opløsningsmidler, visse typer tungmetaller, MTBE (et tilsætningsstof, der tidligere blev anvendt i benzin) og i nogle tilfælde pesticider. Disse stoffer nedbrydes meget langsomt eller slet ikke i miljøet, mens for eksempel olie- og benzinforureninger forholdsvis hurtigt bliver omsat af mikroorganismer. Man frasorterer i denne fase omkring 60 grunde, hvor en nærmere gennemgang af arkivoplysninger m.v. viser, at der alligevel ikke har været forurenende aktiviteter.

”Derefter laver vi indledende undersøgelser for at se, om der rent faktisk er forurenet på de grunde, hvor vi vurderede, at der var en reel risiko. Man tager prøver strategiske steder, hvor der f.eks. har været kar med opløsningsmidler eller en olietank. Og når vi ved, hvor der er forurenet, ser vi på, hvilke grunde der er de værste,” fortæller John Flyvbjerg. I løbet af disse faser udgår måske yderligere 20 grunde, som ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. Så er der 20 tilbage.

Herefter følger yderligere undersøgelser og derefter en vurdering af, om de pågældende forureninger kræver en oprydning. Igen frasorteres en række grunde, så man står tilbage med 1-4 grunde, som der skal ryddes op på.

Et katalog over værktøjer
Medforfatter Philip Binning, DTU Miljø, forklarer formålet med håndbogen:

”Regionerne har behov for et katalog over værktøjer, som kan bruges til at prioritere mellem de 27.000 lokaliteter. Det er rigtig dyrt at undersøge og oprense forurenede grunde, så man skal have gode metoder til at kunne sortere dem fra, som ikke udgør en risiko, så ressourcerne kan anvendes på de problematiske sager.”

De begrænsede økonomiske ressourcer betyder, at udredning og prioritering er nødvendigt, forklarer Niels Døssing, der er projektleder hos Orbicon:

”Hvis man havde alle penge i verden, kunne man gå frem efter en liste og undersøge alle mistænkelige grunde og rydde op på dem, hvis der var en risiko. Men sådan er det jo ikke. Der er et begrænset budget, og med de nuværende budgetter ville det tage 40-50 år, inden man kom det hele igennem. Så vi skal finde frem til de steder, hvor vi får mest miljø for pengene, når nu vi ikke kan nå det hele i år,” siger han.

Grundene skal prioriteres
Men det er ikke gjort med risikovurdering af grundene alene. Billedet kompliceres yderligere af, at der ofte kan ligge flere forurenede grunde inden for det samme grundvandsopland, og det har store konsekvenser for, hvordan man skal prioritere oprydningen. ”Det er ikke altid nok bare at tage de værste grunde,” siger John Flyvbjerg fra Region Hovedstaden og fortsætter:

”Der er også behov for at se på grundene som del af et opland, hvor grundvandet strømmer hen til en drikkevandsboring. Hvis vi går ud og laver en kæmpe indsats på et meget forurenet område, skal vi også se på, hvordan de mindre forureninger i området vil påvirke grundvandet. De kan gøre nok skade, til at de penge, vi bruger på den store forurening, vil være spildt, fordi vandet stadig bliver ødelagt.”

Håndbogen indeholder derfor værktøjer til at foretage en systematisk risikovurdering i stor skala, så den dækker hele oplandet til grundvandsressourcen. Disse værktøjer stammer fra DTU Miljø, der har lavet en udvaskningsmodel, som viser, hvor meget forurening der strømmer fra en kilde, og hvordan den forurening vil udvikle sig.

Niels Døssing fra Orbicon fortæller:

”Vi har arbejdet sammen med DTU Miljø i en årrække, og formålet med håndbogen har bl.a. været at samle op på de erfaringer, vi har gjort os, og udarbejde retningslinjer ud fra de erfaringer. Når vi har DTU med, er vi sikre på, at vi har mulighed for at indarbejde den nyeste forskning på området. Det er helt uvurderligt og betyder, at regionerne kan være trygge ved at bruge de anbefalede metoder,” siger han og fortæller, at også Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland er interesserede i at implementere håndbogens anbefalinger.

Dynamisk værktøj til regionerne
Håndbogen indeholder to tilgange til at risikovurdere og prioritere grundene. Med den ene danner man sig et overblik over hele regionen; hvilke forureningskilder der er, og hvordan de eventuelt bidrager til at forurene grundvandet. Der er her tale om en overordnet prioritering, hvor fokus er på en hensigtsmæssig afvikling af regionens ’fødekæde’ fra indledende undersøgelser til oprydning. Her tager man ikke hensyn til, hvordan forureningerne er fordelt mellem forskellige grundvandsoplande. I den anden tilgang ser man på lokaliteterne inden for et konkret grundvandsopland, f.eks. oplandet til en truet drikkevandsindvinding. Ved hjælp af blandt andet DTU Miljøs udvaskningsmodeller ser man på, hvor de forskellige kilder bidrager til forureningen af grundvandet. Derved kan man sikre sig, at man gør en indsats over for alle de væsentlige kilder,der måtte være til forurening af en grundvandsressource.

Og det er her, det kan blive nødvendigt at oprense en grund, som ellers i de indledende undersøgelser blev vurderet til at udgøre en lav risiko for grundvandet.

Mere anvendelig risikovurdering
Jens Aabling fra Miljøstyrelsen, som har finansieret udarbejdelsen af håndbogen, forklarer:

”Regionerne kan med håndbogen få skabt det nødvendige overblik over alle de grundvandstruende jordforureninger inden for et opland til for eksempel et vandforsyningsanlæg. Det vil give en bedre prioriteringsmulighed, så man i undersøgelses- og afværgeindsatsen undgår at hoppe fra jordforurening til jordforurening, men bedre kan redde den ressource, der er i spil. Samlet set betyder det, at man får oprenset de værste forureninger først og dermed opnår størst gevinst for vores drikkevand,” siger han og fortsætter:

”Selvom arbejdet med forurenede grunde har kørt i mange år, og man har opbygget en rigtig god erfaring, har DTU Miljø og Orbicon her bidraget med at gøre risikovurdering mere anvendeligt i forhold til undersøgelsesstudier og udvaskningsmodeller.”

Niels Døssing fra Orbicon forklarer, at de oplysninger, som indsamles, samtidig vil betyde, at man hele tiden kan se tilbage på de oprensede grunde og vurdere, om der er brug for yderligere oprydninger andre steder i samme opland, før man er sikker på, at grundvandsressourcen er sikret.

”Når man har brugt systemet til at prioritere f.eks. yderligere undersøgelser eller oprydning på en ejendom, kan man opdatere det med de nye oplysninger, og se, om man kom i mål, eller om der er andre lokaliteter, man skal tage fat i, før man er tilstrækkeligt sikker. På den måde øges overblikket hele tiden, og det kan være med til at afsløre forureninger, som man ellers havde overset,” siger han.