Siden sidste istid har man set en afsmeltning fra den grønlandske indlandsis. Tidligere vurderinger er gået på, at den smeltede is har bidraget med omkring 3,2 meter i global vandstandsstigning. Men de har været forkerte.
”Indlandsisen har mistet is svarende til 4,6 meters vandstandsstigning i havene gennem de sidste 23.000 år. Til sammenligning udgør den is, der ligger tilbage, omkring syv meter. Og det vel at mærke i en tid, hvor afsmeltningen accelererer kraftigt og er nået op på ca. 300 gigaton om året, svarende til omkring en halv millimeter,” forklarer lektor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space, der er hovedforfatter på det nye studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
Det er første gang, det er lykkedes forskere at gå så langt tilbage i tid, og studiet dokumenterer, at den afsmeltning, vi ser, ikke er udtryk for en anomali. Det er tværtimod en proces, der har været i gang mange tusind år, og som ikke viser nogen tegn på at stoppe inden for de næste århundreder.
”Der er meget fokus på afsmeltningen fra indlandsisen gennem de sidste 20 år, og vi har masser af pålidelige data fra satellitter, der kan give os de tal. Men hvis vi skal komme med bud på, hvad der kommer til at ske i fremtiden, er vi nødt til at gå meget længere tilbage,” forklarer professor Kurt Henrik Kjær fra Statens Naturhistoriske Museum, som er medforfatter på det nye studie.
"Afsmeltningen accelererer kraftigt og er nået op på ca. 300 gigaton om året, svarende til omkring en halv millimeter i global vandstandsstigning"
Shfaqat Abbas Khan, DTU Space
Sammen med kolleger fra andre lande har de to forskere sporet afsmeltningen af indlandsisen gennem de sidste 23.000 år og fundet ud af, at de tidligere vurderinger har været helt forkerte.
”Grunden til at vurderingerne har været forkerte, er, at man har baseret dem på geologiske målinger, der kun dækker dele af Grønland. I store områder af Nordvest- og Sydøstgrønland har man ikke haft målinger. Men via nye geologiske undersøgelser og et netværk af GPS-stationer har vi nu kortlagt afsmeltningen af de sidste dele, og de viser os, at ganske få gletsjere i de områder har bidraget med omkring halvanden meter mere i global vandstandsstigning, end man regnede med,” siger Shfaqat Abbas Khan.
Varmt under isen
Nordvest- og Sydøstgrønland er netop de områder af indlandsisen, hvor man ser den største afsmeltning – en afsmeltning, der er accelereret meget kraftigt de sidste ti år. Gletsjerne i disse områder bidrager for tiden med omkring 70 procent af den samlede afsmeltning fra indlandsisen. Stigninger i temperaturer og vandstand er medvirkende faktorer i afsmeltningen, men klimaforandringer alene kan ikke forklare, hvorfor afsmeltningen er så stor netop i de områder. Derfor har forskerne undersøgt, hvad der også ligger bag.
Svaret skal findes mange millioner år tilbage, da det varme område, vi i dag kender som Island, lå under Grønland. Området bevægede sig i sydøstlig retning, indtil det nåede et område ca. 200 kilometer fra det nuværende Grønlands kyst, hvor vulkanudbrud dannede Island. Det hotspot kan stadig spores langt ind under indlandsisen, og her er der stadig lommer af varmt materiale tæt på jordens overflade – og tæt på isen, som derfor smelter hurtigere.
”Et af de områder, som er ramt af en kraftigt accelererende afsmeltning, er Østgrønlands største gletsjer, Kangerlussuaq, der ligger lige over hot spottet. Så der er en masse varmt materiale under isen, som genererer en yderligere acceleration. Vi er endnu ikke helt sikre på, hvor det varme bælte slutter, men et bud kunne være Nordøstgrønland, hvor isen flyder enormt hurtigt, selv inde fra midten af indlandsisen,” siger Shfaqat Abbas Khan.
Grundfjeldet hæver sig
Ud over stigningen i vandstand medfører det enorme tab af is fra indlandsisen, at Grønland hæver sig. I geologisk målestok er hastigheden nogle steder meget høj – op til 12 mm om året omkring Kangerlussuaq-gletsjeren i Sydøstgrønland, men typisk omkring 3-8 mm.
”Jordoverfladen er elastisk med flydende, varmt materiale nedenunder. Når der ligger en iskappe ovenpå, bliver det varme materiale presset ned og ud til siderne, men efterhånden som isen smelter, kommer det tilbage, og grundfjeldet hæver sig,” siger Kurt Henrik Kjær og fortsætter:
”Med baggrund i den viden, vi nu har om, hvordan indlandsisen er smeltet i løbet af de sidste 23.000 år, kan vi samtidig sige, at det er en tendens, der vil fortsætte. Der tales om, at afsmeltningen kan skyldes en anomali eller en impuls af varme, og at det måske stopper om ti eller tyve år. Men det gør det ikke. Afsmeltningen bliver ved, den accelererer, og det vil den blive ved med i mange hundrede år fremover.”