Virtuel Reality handler ikke kun om syn, men også om hørelse. I et forskningssamarbejde mellem DTU og Rigshospitalet udvikles nye teknologier til patienter, som er døve eller har stærkt nedsat hørelse for at forbedre den måde, signaler fra deres høreimplantat omsættes af hjernen. Projektet er et eksempel på, hvordan co-creation eller samskabelse på tværs af sektorer og faggrænser bidrager til at udvikle teknologier, og at ingeniører bidrager til udvikling og forskning i nye behandlings- og analysemetoder.
Med virtuelle oplevelser vil forskerne blandet andet simulere den måde lyde fremstår på og blander sig med hinanden i virkeligheden.
Der er flere eksempler på, at Danmark klarer sig godt på teknologiområder, hvor industri, forskning og politik har spillet konstruktivt sammen. Det gælder f.eks. inden for vindteknologi, bioteknologi, medicin- og sundhedsteknologi – herunder høreapparater. Ingeniører skaber løsninger.
”Ingeniører er afgørende for udviklingen af nuværende og fremtidig teknologi,” siger Mads Klokker, der er ledende overlæge og associeret professor samt leder af Center for Hørelse og Balance (CHBC) på Rigshospitalet. Behandling og forskning i høre- og balancesygdomme bygger her på et samarbejde mellem DTU, KU, patientforeninger og Region Hovedstaden. DTU er blandt andet med til at udvikle 3D-printede modeller til træning af tindingebenskirurgi.
"Udviklingen af sundhedsteknologi er helt afhængig af ingeniører, der forstår de sundhedsfaglige udfordringer og kan indgå i den kliniske forskning"
Mads Klokker
Centeret er et eksempel på, hvordan co-creation eller samskabelse på tværs af sektorer og faggrænser bidrager til at udvikle teknologier i verdensklasse. Det er også et eksempel på, at ingeniører spiller en fremtrædende rolle for udvikling og forskning i nye behandlings- og analysemetoder.
”Her bygger vi bro mellem den kliniske behandling i hospitalsverdenen og verdensførende medikoteknisk forskning. Klinikerne på CHBC har et langvarigt samarbejde med forskere og ingeniører fra DTU Hearing Systems,” siger Mads Klokker.
Virtuel genoptræning af hørelsen
En af de første forskere, der blev ansat, da centeret blev etableret, var Abigail Anne Kressner, der er PhD fra Georgia Institute of Technology og adjunkt på DTU. Stillingen er nu delt 50-50 mellem Rigshospitalet og DTU.
I sit seneste projekt har Abigail Anne Kressner fokus på genoptræning af patienter med cochlear implantat (CI), et avanceret høreapparat til svært hørehæmmede.
”Cochlear-implantatet sender lyden direkte ind til hørenerven og omgår derved den del af øret, der ikke fungerer normalt,” forklarer Abigail Anne Kressner. ”Det er derfor hjernen får en ny slags signal, som den skal lære at opfatte og tolke som lyd. Det kræver træning. Og der er stor forskel på opfattelsen af lyd under kontrollerede forhold i et laboratorium eller en klinik, og sådan som lyde fremstår og blander sig med hinanden i virkeligheden. Derfor vil vi opbygge virtuelle oplevelser, der minder om der, hvor den enkelte færdes.”
Det er en særlig udfordring for mennesker med høreapparat eller implantat at lokalisere lyde i støjende omgivelser, så læger, audiologer og ingeniører samarbejder dels om at udvikle testfaciliteter, som skaber mulighed for en bedre forståelse af hørelse i omgivelserne, og dels med at finde anvendelige løsninger. Løsninger kan i denne sammenhæg være nye værktøjer til bedre genoptræning eller metoder til at give bedre individualiseret tilpasning til rumlig opfattelse.
Innovativt samarbejde med industrien
”Det er også helt unikt, at vi kan samarbejde med de store producenter af høreapparater i Danmark, Demant, GN og Widex, som både er blandt de bedste i verden, men som også er hinandens konkurrenter – og alligevel nyder vi alles tillid. Dermed har vi etableret det, man kalder triple helix - altså et innovativt samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og sundhedssektoren. Men det er jo en balancegang, for vi vil heller ikke være gift med producenterne,” siger Mads Klokker.
Ud over at være økonomisk støttet af Region Hovedstaden, Rigshospitalet og privat fond (dvs. William Demant Fonden), er CHBC også støttet af DTU.
”Vi er meget privilegerede med det tætte samarbejde med DTU, som både er uvildige og meget engagerede. Udviklingen af sundhedsteknologi er helt afhængig af ingeniører, der forstår de sundhedsfaglige udfordringer og kan indgå i den kliniske forskning,” siger Mads Klokker.
Siden Abigail Anne Kressner blev ansat er antallet af tilknyttede forskere fra DTU steget til 6-8 som led i samarbejdet mellem Rigshospitalet og den prisvindende professor Torsten Dau, der også er sektionsleder på DTU. Centeret samarbejder desuden med forskere og universiteter fra andre dele af verden.
”Vi udgør nok en af fem stor hubs – eller væsentlige knudepunkter – i verden. Det er konstellationen af at have dygtige læger, audiologopæder, ingeniører og faciliteter, der gør det muligt. Og så er Nordfløjen på Rigshospitalet, hvor CHBC har til huse, lige kåret som verdens bedste sundhedsbyggeri,” fortæller Mads Klokker.
Se også: DTU-forskere lytter til patienterne - DTU Sundhedsteknologi