Christopher Holm-Hansen fra DTU Design og Innovation er i finalen i Electrolux’s Design Lab 2012-konkurrence. Han har designet en elektronisk grydeske, der kan hjælpe med at gøre middagsmaden mere alsidig. Vinderen af konkurrencen bliver kåret i aften i Milano.
Den ligner noget fra en science fiction-film. Strømlinet og med blå lysdioder. Tastee er navnet på Christopher Holm-Hansens intelligente grydeske, der ved hjælp af smagssensorer, bluetooth og en app fortæller dig, hvad din ret mangler af krydderier.
Læs mere om Christopher Holm-Hansens opfindelse her.
