Drikkevand fra hanen er snart en truet dyreart. At skaffe rent vand er en af de helt store globale udfordringer i fremtiden – og ikke kun i udviklingslande, men også i de industrialiserede lande. For ilandene handler det i høj grad om vandkvaliteten, der skal forbedres, og om at der skal renses ud i skadelige stoffer i vandet. Blandt de farligste stoffer, der findes i vores vand nu, er sprøjtegifte, de aktive stoffer i p-piller og andre lægemidler samt kemikalier fra plastindustrien. Nogle mistænkes for at være kræftfremkaldende, mens andre forstyrrer mennesker og dyrs hormonsystemer.
Under kraftig beskydning
Både hormoner og lægemidler bliver for en stor del udskilt af den menneskelige organisme gennem urinen og ender derfor i spildevandet. Andre kommer direkte fra industrien til spildevandet. De kan skade livet i vandmiljøet og potentielt vende tilbage i den menneskelige organisme med drikkevandet.
Toksikologerne ved endnu ikke helt, hvordan alle disse stoffer påvirker den menneskelige organisme, men hvis man vil være på den sikre side, er det bedst at fjerne alle kemikalierne fuldstændigt fra drikkevandet, eller – når det er muligt – allerede fra spildevandet.
Desværre bliver mange af stofferne ikke nedbrudt i konventionelle biologiske rensningsanlæg, og de ender derfor i miljøet. Hvis man vil dem til livs, må man derfor tage skrappere midler i brug.
Et lysende samarbejde, der holder vand
En mulig løsning kan findes i Advanced Oxidation Processes, også kaldet AOP. Det er en rensningsteknik, hvor stærke uv-lamper starter en aggressiv oxidation, som spalter de farlige stoffer ned til uskadelige brudstykker. Der findes allerede nu renseteknologier på markedet, som nedbryder kemikalier i vand ved oxidation, men selvom de er virkningsfulde, så har de et enormt strømforbrug og er derfor nok rensende, men til gengæld urentable.
Lektor Henrik Rasmus Andersen fra DTU Miljø har forsket i AOP-teknikker og mikroforureningsstoffer i flere år og er i stand til at påvise spor efter endokrine stoffer og antibiotika i mikrogram-koncentrationer. Netop derfor er DTU Miljø og Siemens Water Technologies gået sammen om at udvikle et nyt anlæg, som er væsentligt mere energibesparende og økonomisk end de eksisterende anlæg.
Hvor meget mere rentabel teknikken er – eller hvordan den helt eksakt virker – vil forskerne endnu ikke afsløre. Til gengæld vil samarbejdsparterne meget gerne fortælle om et ganske unikt forhold til hinanden inden for denne verden af kommerciel forskning og udvikling. Nemlig et, der er baseret på venskab og tillid snarere end på hemmeligheder og lukkede døre.
Det tætte forhold fornægter sig heller ikke, når der skal tages et gruppebillede. Dieter Wegener (nr. 2 fra venstre) besøger den danske forskningsenhed sammen med Henrik Søndergaard (nr. 2 fra højre).
Tætte relationer giver resultater
Det tætte samarbejde mellem en forskningsinstitution som DTU og en virksomhed som Siemens kan nemlig ses som et opgør mod tidligere tiders tendens til at holde kortene tæt ind til kroppen. Når man samarbejder med andre universiteter eller virksomheder får man tilgang til mange nye ideer og impulser, som styrker innovationsprocessen – det er det, man kalder open innovation. For en virksomhed som Siemens er det, ifølge Dieter Wegener, Chief Technology Officer hos Siemens Industry Solutions, en nødvendighed:
”Hvis man har ambitioner om at gøre radikale innovative kvantespring, er man simpelthen nødt til at inddrage ekspertisen på universiteterne.”
Siemens er en af de vigtigste globale aktører inden for udvikling af grønne teknologier. Med over 32.000 forskere i 30 lande, 55.000 patenter og milliardinvesteringer i forskning og udvikling er det også en af verdens mest innovative virksomheder. For at få adgang til nogle af verdens mest innovative forskere har Siemens etableret en række Centers for Knowledge Interchange (CKI’s) på førende universiteter i verden. I 2006 blev Nordic CKI Siemens etableret på DTU som det første CKI uden for Tyskland. Det er det samarbejde, der nu udmønter sig i det nye projekt på DTU Miljø. Det er, som Dieter Wegener siger:
”… en win-win-situation for begge parter. Universitetet får tilført eksterne midler til forskning, men mindst lige så vigtigt er den inspiration og det gensidige faglige og personlige netværk, der opstår mellem de studerende, forskerne og Siemens. Vores virksomhed får til gengæld adgang til avanceret laboratorieudstyr og forskningsfaciliteter, som vi ikke selv råder over. For slet ikke at tale om, at vi kommer i kontakt med engagerede eksperter, som vi samarbejder godt med.”
Netop den menneskelige faktor spiller en afgørende rolle og er i høj grad med til at få Nordic CKI Siemens til at vokse sig stærkere. Efter fire år – og omkring 40 projekter inden for energi-, miljø-, transport- og sundhedsområdet – er de personlige bånd nu blevet så tætte, at:
”… vi mødes med eksperterne fra Siemens flere gange om året. Her arbejder vi på at udvikle et fælles forskningsbaseret roadmap, hvor vi identificerer relevante teknologiske områder og projekter. Det tætte samarbejde med en global koncern som Siemens skaber ikke blot værdi for den enkelte forsker, universitetet og virksomheden, men er med til positionere DTU som en international aktør, der er i stand til at levere innovative løsninger og teknologier til glæde for det globale samfund,” siger Henrik Søndergaard, der er manager for Nordic CKI Siemens-samarbejdet på DTU.
Af Vibeke Hempler