Klonede grise er ofte lige så forskellige som naturligt avlede grise, viser forskning ved DTU Veterinærinstituttet. Forskere skal derfor være påpasselige, når de bruger klonede dyr i deres forsøg
Klonede dyr anses normalt for at være mere ens end dyr, der er undfanget på naturlig vis, da de er kopier af hinanden, præcis ligesom enæggede tvillinger. Men forskere ved DTU Veterinærinstituttet har nu påvist, at klonede grise slet ikke er så ens, som de fleste tror.
”Grise-kloner viser sig ofte at være meget forskellige og reagere anderledes end den gris, de er klonet fra, hvilket går imod teorien,” fortæller professor ved DTU Veterinærinstituttet Peter M. H. Heegaard og fortsætter:
”I løbet af de sidste ti år har flere forskergrupper på verdensplan påvist samme tendenser; bl.a. at der er lige så stor variation i udtrykket af visse gener og blodmarkører hos klonede grise som hos almindeligt avlede grise. Derudover er det vist, at klonede grise ofte får forhøjet blodtryk og vejrtrækningssygdomme, selv om moderdyret ikke har disse sygdomme.”
Mange forskere antager ellers, at klonede dyr er særlig nyttige til dyreforsøg, da de vurderer, at de behøver færre individer for at opnå pålidelige resultater, fordi variationen mellem dyrene er mindre. Dette er især en fordel, når der er tale om ekstra omkostningskrævende dyr som for eksempel svin eller andre større dyr.
”Der er brug for yderligere studier af forskellen mellem kloner, og hvad denne forskel skyldes, men vi kan allerede nu sige, at man som forsker skal være påpasselig med at bruge klonede dyr i sammenligningsstudier i den tro, at de er ens. kloning er dog stadig en meget vigtig teknik, når man skal lave transgene dyr, det vil sige dyr, der har fået genetisk materiale fra en anden art,“ siger Peter M. H. Heegaard.
Læs hele artiklen fra DTU Avisen på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside