Genetiske analyser kan løfte dynen for vandloppers sexliv og afsløre, om hun-vandlopper har en evolutionsmæssig gevinst af at have mange elskere.
Ph.d.-studerende Mie Hylstofte Sichlau, DTU Aqua, sender snart en række mikroskopiske dna-prøver fra vandlopper til analyse i Tyskland og hos DTU Aqua i Silkeborg. Projektet udspringer af en undren over, at man i laboratoriet ser vandloppe-hunner, som svømmer rundt med en enorm samling af spermsække efter at have parret sig op til 70 gange.
"I teorien burde én parring være nok til at befrugte alle æg. Samtidig ser vi, at hannen typisk forhindrer andre hanner i at befrugte hunnen ved at spærre for yderligere inseminering – efterlade en slags kyskhedsbælte over hunnens kønsdele, kort forklaret. Så hvorfor de multiple parringer, når hver parring betyder en øget risiko for at blive spist, mens man hænger der sammen i vandsøjlen?" siger Mie Hylstofte Sichlau, DTU Aqua.
I laboratoriet ser man vandloppehunner, som svømmer rundt med et stort antal spermsække fastgjort til bagkroppen efter at have parret sig op mod 70 gange. Ved hver parring udsætter vandlopperne sig for en ekstra risiko for at blive spist, så de mange parringer undrer forskerne.
Foto: Mie Hylstofte Sichlau
Evolutionsmæssig fordel
Hannens succes med at sætte afkom i verden er formodentlig direkte relateret til antallet af hunner, som han har parret sig med, men det ubesvarede spørgsmål er, om hunnen også har en evolutionsmæssig gevinst af at parre sig mere end én gang.
"Måske har hannen slet ikke succes med at montere et kyskhedsbælte, så andre hanner har en chance for, at hun bruger deres sæd? Eller måske kan hunnen vælge sæden fra den bedste han efter parringen eller måske bruge sperm fra forskellige hanner, som man fx ser det hos bladskærermyren?" spørger den ph.d.-studerende.
Viden om, hvilke individer der bidrager til reproduktion, er vigtig for forståelse af både, hvordan populationer udvikler sig, og hvordan evolutionen foregår.
Udbredt i danske farvande
Ph.d.-projektet bevæger sig ind på et helt nyt forskningsterritorium, da det er første gang, nogen udvikler mikrosatellitter for vandloppen Temora longicornis, som ellers er meget udbredt i danske farvande. På trods af at vandlopper er de mest almindelige flercellede dyr i havet og derfor er en meget vigtig fødekilde for mange fiskearter, har kun ganske få på verdensplan arbejdet med genetiske analyser på de små væsener.
Genetiske analyser baseret på mikrosatellitter udnytter små gentagelser i genet, som udviser arveligt betinget variation. Dermed kan de fx bruges til at afsløre, hvilke hanner som har haft succes med at få sat afkom i verden.
Forskningsprojektet bliver udført i samarbejde med professor, dr. Torsten Reusch og hans forskningsgruppe på Leibniz Institute of Marine Sciences, IFM-GEOMAR, Christian-Albrechts-Universität zu Kiel og med professor Einar Eg Nielsen og kolleger ved Sektion for Populationsøkologi og -genetik, DTU Aqua i Silkeborg. Professor Thomas Kiørboe, Sektion for Havøkologi og klima, DTU Aqua i Charlottenlund er vejleder.
Skrevet af Line Reeh