COP26 starter i weekenden i Glasgow, og UNEP’s årlige Emission Gap Report er som vanligt udkommet umiddelbart før COP’en. Rapporten opsummerer, hvordan det står til med verdens CO2-emissioner, og opgør forskellen mellem verdens forventede fremtidige udledninger af drivhusgasser og så de udledninger, der skal til for at opnå de internationale klimamål.
Rapporten peger først og fremmest på, at den globale indsats halter alvorligt efter målsætningerne fra Paris-aftalen, og at vi på baggrund af de nuværende klimaløfter er på vej mod en temperaturstigning på 2,7 grader i dette århundrede. Men den understreger også, at vi stadig har mulighed for at begrænse både den globale opvarmning og skadesvirkningerne, hvis vi handler nu.
Nedenfor kan du læse fem bud på bæredygtige teknologier, som DTU udvikler og forsker i, og som kan hjælpe med at nedbringe emissionerne:
Vindenergi
Med den stigende elektrificering kommer verden til at hente en stadig større mængde energi fra el-nettet. Og globalt er under en tredjedel af el-forbruget dækket af vedvarende energi.
Der er med andre ord brug for at øge produktionskapaciteten af vedvarende el-energi ganske væsentligt, da der desuden skal produceres energi til Power-to-X, som kan erstatte fossile brændstoffer. I Danmark og mange andre lande spiller vindenergi en central rolle i den sammenhæng.
DTU arbejder på løsninger til at integrere Power-to-X direkte i vindmøller, optimere flydende vindmøller og på design af vindmøller, der er skræddersyet til den konkrete opgave og placering (Design4X).
Alle dele vil komme i spil, når DTU er med til at udvikle Energiøer i Nordsøen, hvor visionen er at øge antallet af havvindmøller og forbinde dem til såkaldte energi-hubs, f.eks. i form af kunstige øer.
Læs mere her
Smarte energisystemer
Bæredygtige energikilder som vind- og solenergi er i sin natur ustabile. For at balancere produktion og forbrug, er der derfor brug for at tænke energisystemer sammen i ét smart energisystem, så el-, fjernvarme- og gassystemerne ikke fungerer som isolerede siloer, men er tæt sammenkoblede.
Samtidig inddrager det smarte energisystem energi, der hidtil er gået tabt, f.eks. overskudsvarme fra processerne i virksomheder, datacentre eller kølemontrer i supermarkederne.
DTU er med i et projekt, der skal udvikle fremtidens smarte el-system gennem brug af digitalisering, big data, kunstig intelligens, cloud computing og IoT-løsninger - og demonstrere løsningerne i living labs fordelt over hele Danmark.
Målet er at designe energisystemer, der er så fleksible, at de kan fungere alene med brug af vedvarende energi, fordi den vedvarende energi enten bliver brugt, når den bliver produceret, eller lagret og derefter brugt til at fylde hullerne i produktionen.
Læs mere her
Læs mere her
Næste generation af batterier
Der er behov for mere effektive og mere bæredygtige batteriteknologier, hvis elektrisk energi fra vedvarende energikilder som sol og vind skal integreres i alle sektorer i fuld skala.
I den forbindelse er det en udfordring, at batteriudvikling, bl.a. fordi det er baseret på fysiske materialetests, tager lang tid. Det tog således 20 år at udvikle Litium-ion batteriet og med næste generation, skal det gerne gå meget hurtigere.
DTU leder bl.a. et forskningsprojekt, der kombinerer brugen af kunstig intelligens med computersimuleringer, avancerede fysiske modeller og autonome synteserobotter, for langt hurtigere at kunne forudsige hvilke materialesammensætninger der har den ønskede effekt, og designe bedre batterier.
Den nye måde at udvikle batterier på giver grund til at tro, at næste generations batterier kan være på markedet inden for fem til ti år.
Læs mere her
Eller se kort video om projektet BIG-MAP her
CO2-fangst
Teknologier til CO2-fangst er ikke særligt udbredt i stor skala i dag. Men det kan ændre sig over de kommende år, ikke mindst fordi FN’s klimapanel har meldt ud, at CO2-fangst bliver afgørende, hvis vi skal begrænse global opvarmning.
På DTU arbejder forskerne blandt andet med disse to typer af teknologier og løsninger:
CO2-fangst ved hjælp af kemiske teknikker indfanger CO2 fra punktkilder som skorstene i industri, forbrændingsanlæg mv., og som regnes for at være moden til opskalering. Læs mere her
CO2-fangst hvor man via biokemiske teknikker trækker CO2 direkte ud af luften, og som på én gang indeholder et stort potentiale, men også er i en tidligere udviklingsfase. Læs mere her
DTU forsker desuden i, hvordan den indfangede CO2 kan udnyttes f.eks. til brændstoffer. Læs mere her
Grønt Internet
Internettet står i dag for ca. 10 pct. af verdens samlede elforbrug og udleder lige så meget CO2 som flyindustrien, og i takt med den stigende globale digitalisering kan internettets energiforbrug vokse til det dobbelte allerede i 2030.
Samtidig er digitalisering og dermed vækst i mængden af internet-data centralt for den grønne omstilling. Verdensøkonomisk Forum (WEF) vurderer f.eks., at digitale teknologier alene kan nedbringe udledningen af CO2 med 15 procent gennem digitalisering af transport, landbrug, byggeri, energi- og fremstillingsindustrien og smart cities.
Det er derfor ikke en god idé at reducere det globale brug af internet for at gøre det grønnere. Der er i stedet brug for teknologi og løsninger, der radikalt reducerer internettets energiforbrug pr. kommunikeret dataenhed.
DTU forsker bl.a. i ny optisk teknologi, der gør det muligt at sende data over store afstand med langt mindre energiforbrug.
Læs mere her
----------
Læs mere om Bæredygtighed og DTU her