DTU Veterinærinstituttet fandt smittekilde til engelsk mund- og klovesyge.
Hemmeligt, effektivt og prestigefyldt. De ord karakteriserer otte dage i august, hvor DTU Veterinærinstituttet som uvildigt laboratorium skulle hjælpe de engelske myndigheder med at finde ud af, om et sikret laboratorium var skyld i udbrud af mund- og klovesyge, da England i efteråret blev ramt af mund- og klovesyge.
Resultaterne viste, at virus stammede fra et af de to laboratorier, der ligger tæt på de gårde, hvor der først udbrød mund- og klovesyge. En husdyrsygdom som straks lukkede for hele den engelske eksport af oksekød og andre animalske produkter.
„Normalt er det ikke hemmeligt, hvad vi som offentligt laboratorium beskæftiger os med, men i forbindelse med denne opgave gjorde vi alt for at holde sagerne fortrolige, så der kunne skabes ro, indtil efterforskningen var afsluttet, og bekæmpelsen af sygdommen i England forhåbentligt under kontrol,“ siger forskningsprofessor Søren Alexandersen fra Veterinærinstituttets mund- og klovesygelaboratorium på Lindholm.
Smitte med posten
Arbejdet begyndte en tidlig tirsdag morgen, hvor prøver med fire forskellige vira ankom til Lindholm med posten som farligt gods. Tre af prøverne stammede fra de to laboratorier, en var fra de smittede køer. Rna blev ekstraheret fra prøverne, oversat til dnastrenge, som blev opformeret, og al virus ødelagt.
Herefter bestemte DTU Veterinærinstituttets afdeling på Frederiksberg råsekvensen af det fundne dna, og sendte resultatet tilbage til Lindholm. Den højeste kvalitet af dnastrenge for mund- og klovesygevirus findes inden for et område på cirka 7600 nukleotider ud af virus-genomets totale længde på 8200-8600 nukleotider, derfor blev sekvensen bestemt i mindre stykker og samlet til en hel virussekvens ved hjælp af et computerprogram.
Til sidst kunne de forskellige viras dna sammenlignes. Allerede tirsdag ugen efter sendte laboratoriet en rapport med resultaterne til de engelske myndigheder. Heri kunne man læse, at dna-sekvenserne for virus fra de smittede køer havde meget stor lighed med to af de vira, der stammede fra laboratorierne.
Tilfredshed med dansk indsats
Smitten i det engelske landbrug stammede derfor højst sandsynligt fra et af de to laboratorier. Et ultimativt bevis ville være virus med identiske dnastrenge, men forskerne har lavet andre undersøgelser, der viser, at virus ændrer sig en smule, når den skifter miljø. Præcis som i dette tilfælde, hvor virus kom fra en cellekultur til en ko.
„Vi blev valgt som uvildigt laboratorium, fordi vi har stor erfaring i at arbejde med mund- og klovesyge, og de engelske myndigheder var meget tilfredse med rapporten fra os. Samtidig viste opgaven, at det veterinære beredskab er yderst velfungerende, når det gælder om hurtigt at kortlægge de molekylære detaljer af vira fra forskellige udbrud inden for ganske kort tid,“ forklarer Søren Alexandersen.
Nu har de engelske myndigheder selv offentliggjort en række rapporter om udbruddet af mund- og klovesyge, og det er ikke længere en hemmelighed, at DTU Veterinærinstituttet var med i opklaringsarbejdet.