Danmark indtager en trist førsteplads i Scandinavien, når det kommer til skidt indeklima i skolerne. Lektor Jørn Toftum har de seneste år forsket i årsagerne og betydningen for helbred og indlæring. (Foto: Ditte Valente)
Danske børn kan groft sagt ikke trække vejret i skolerne og daginstitutionerne. Det kan gå ud over indlæring og helbred, for indeklimaet i mange børns hverdag er alvorligt udfordret. DTU-undersøgelser gennemført på danske folkeskoler viser, at danske skoleelever bliver udsat for et indeklima, som kan give koncentrationsbesvær, sundhedsproblemer og dårlig indlæring – og det er også galt for de helt små børn i daginstitutionerne.
”Vi er faktisk der, hvor man kan tale om, at en dansk gennemsnits-elev mister et års skolegang i løbet af de år, barnet går i folkeskole. Derudover er der en risiko for, at dårligt indeklima i bolig eller institution medvirker til, at barnet kan udvikle allergilignende sygdomme i de tidligste leveår,” siger lektor Jørn Toftum fra DTU Bygs center for indeklima. Han og centeret har gennemført vel nok danmarkshistoriens største feltstudier i indeklima på daginstitutioner og i folkeskoler, hvor forskerne har undersøgt en lang række faktorer i danske børns indeklima og samtidig undersøgt, hvilken betydning det kan have på børnenes indlæring og sundhed generelt. Det er krasse sager, der er kommet ud af de studier.
Træk vejret, knægt!
Det er i dag en almindelig læresætning hos forskere og Arbejdstilsynet, at CO2-indholdet i et rum ikke bør overskride 1000 parts per million (ppm). Gør det det, vil mange få sværere ved at koncentrere sig. I sidste ende udsætter man sig for sundhedsmæssige farer, når CO2-niveauet overstiger cirka 2500 ppm.
Af de foreløbig 172 klasselokaler, indeklimaforskerne har undersøgt, var CO2-koncentrationen over 1200 ppm, som er bygningsreglementets anbefalede maksimum for klasselokaler, i knap halvdelen af tilfældene. Den højst målte værdi i de undersøgte klasser var 3960 ppm, hvilket er langt over den grænse, hvor man siger, at der kan være risiko for alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
”Det er det, der gør, at jeg synes, vi kan kalde det en katastrofe for børnene. Nej. Skolebørnene falder ikke døde om på grund af manglende ilt i lokalet eller som følge af CO2-ophobninger i kroppen. Men vores undersøgelser viser, at eleverne kan være udsat for op til tre til fire gange højere CO2-niveauer, end det er anbefalet. Det betyder, at det går ud over deres evne til at modtage undervisning,” fastslår Jørn.
Er danske børn dumme børn?
I alt er der godt 800.000 personer, der enten er elev eller ansat på en af landets folkeskoler. Det svarer til 14 % af Danmarks befolkning. Det ville være en uoverstigelig opgave for forskerne at analysere til bunds på hver eneste af landets 1540 skoler, men Jørn har en stærk faglig formodning om status på landets folkeskoler.
”Selvfølgelig er der en lang række parametre, der har betydning for indeklimaet på den enkelte skole, men hvis jeg tillader mig at være lidt generaliserende, så vil billedet fra vores undersøgelser kunne overføres til mange andre steder i landet,” siger Jørn, der peger på en undersøgelse, DTU stod i spidsen for under Dansk Naturvidenskabsfestival sidste år. Her kunne skolelever fra hele landet selv måle deres klasserums CO2-niveau efter en almindelig lektion, og resultatet viste, at mere end halvdelen var over de 1000 ppm.
Lignende eksperimenter blev også gennemført i Sverige og Norge, og der viste sig en klar forskel mellem de tre lande, hvor Danmark sikrede sig en solid sidsteplads.
”Luftkvaliteten i de to andre lande er væsentligt bedre, og det skyldes simpelthen bedre ventilation i klasselokalerne hos vores nabolande,” forklarer Jørn og fortsætter: ”Jeg vil ikke sidde her og sige, at det alene er grunden til, at vi ligger under Sverige på PISA for læsning og naturvidenskab. Men man kunne godt have en mistanke om, at det kunne være en forstærkende faktor for det, for vi hjælper ikke børnene med at få en god start i livet, når de ikke kan trække vejret ordentligt i skolens lokaler.”
En af grundene til, at de danske skolers indeklima er, som det er, skal findes i bygningernes beskaffenhed. Undersøgelserne fra DTU viste nemlig, at langt hovedparten af de analyserede folkeskoler benytter det, der kaldes naturlig ventilation. Den betegnelse dækker over det, vi andre vil kalde ”at åbne vinduet” og indbyggede lufthuller i bygningens mure.
Jørn forklarer, at undersøgelserne fra DTU viser, at det som sådan ikke nødvendigvis er et problem i forhold til CO2-koncentrationen, så længe man husker at lufte grundigt ud – men at det til gengæld kan give problemer med et par af de andre hovedsyndere i et ringe indeklima: temperaturen og trækgenerne, her i vinterhalvåret i hvert fald. Men det er et valg, den enkelte skole må træffe: Åbn vinduerne, og risiker diskomfort pga. temperatur og træk – eller lad CO2-koncentrationen stige. En tredje mulighed er at installere mekanisk ventilation på skolen, hvilket dog ikke er en nagelfast garanti for indeklimaet. De kræver fortløbende vedligehold for at virke efter hensigten.
”Et af problemerne i forhold til ventilationen på de skoler, der til gengæld benytter mekanisk ventilation, er, at systemerne er temmelig gamle efterhånden. Og hvis man fra skolens side ikke prioriterer at vedligeholde systemerne, så kan det groft sagt sammenlignes med, at eleverne trækker vejret gennem en beskidt støvsugerpose. Selvfølgelig er det ikke en kold kalkule fra skolernes side, at det er sådan – men nye lærebøger eller vikarbudgettet vil nok have højere prioritet,” forklarer Jørn.
En mulig helbredsbombe?
Men aspekterne i centerets undersøgelser standser ikke ved dårlig indlæring hos skoleeleverne. For det har vist sig, at skolebørnenes helbred allerede kan være kompromitteret, før de starter i folkeskolen. Dårligt indeklima med høje CO2 koncentrationer, fugt- og mugpletter på vinduer og lofter er nemlig at finde i dagligdagen for mange børn i daginstitutioner.
I 2008 gennemførte centeret sammen med Odense Universitetshospital en omfattende undersøgelse af daginstitutioner på Fyn. Man udsendte 17.500 spørgeskemaer til fynske børnefamilier og fik godt 11.000 svar retur. Herefter udvalgtes 500 børn og omtrent 150 daginstitutioner i Odense Kommune til videre undersøgelser, der viste, at mere end halvdelen af børnene i de fynske institutioner opholdt sig i rum, hvor indeklimaet er uacceptabelt. 52,4 procent af børnene var udsat for en CO2-koncentration på over 2000 ppm i mindst 20 minutter dagligt. Børnene mellem tre og fem år er altså udsat for en CO2-koncentration, der er dobbelt så høj som standarden. Noget tilsvarende kan formentlig genfindes i mange andre af landets kommuner. Men hvor man kunne analysere på skoleelevernes produktivitet og indlæring i skolerne, valgte man at se på sygefravær hos de helt små.
Konkret hvilken betydning det har for børnenes generelle sundhedstilstand, kan indeklimaforskeren endnu ikke forklare. Datamængden er ganske betragtelig og kræver yderligere analyse, før der kan laves en endelig konklusion. Men der er dog indikatorer. Målingerne af indeklimaet i de fynske børnehaver viser først og fremmest, at det går den forkerte vej. Undersøgelsen kan nemlig sammenlignes med en undersøgelse, som pædagogernes fagorganisation, BUPL, gennemførte i 1998. Dengang havde 46 procent af børnehaverne en for høj CO2-koncentration. Nu er tallet som nævnt over 50 %. Det er et dunkelt billede, som forskerne på DTU Bygs Center for Indeklima og Energi kan male af børnenes dagligdag.
”Børnene kommer skidt fra start i institutionen og bliver siden udsat for et meget problematisk indeklima i folkeskolen. Det giver jo stof til eftertanke. Især i forhold til den voldsomme forøgelse af astma og allergi, vi har set i vores del af verden de sidste årtier. Her er indeklimaet bestemt en faktor. En god løsning på dette samfundsproblem kunne være, at man installerede mekanisk ventilation overalt, hvor børnene har deres daglige gang – men etableringsomkostningerne ville blive gigantiske, hvis man valgte den løsning set på samfundsmæssigt plan,” forklarer Jørn.
Ryk tilbage til start
Der er dog en stigende bevidsthed i samfundet. Blandt andet er rygning ikke længere tilladt, hvor børnene færdes i løbet af deres ”arbejdsdag”, og de risikofyldte plastblødgørere er også efterhånden udfaset. Alligevel er undersøgelserne fra DTU så nye, at man ikke kan regne med, at det er nok med den ændrede opførsel, og der er i høj grad stadig grund til at øge bevidstheden blandt de nærmeste til at hjælpe børnene: de voksne.
”Her og nu er det vigtigste, at man udviser opmærksomhed på udfordringerne, og sørger for at minimere de forskellige påvirkninger i børnenes hverdag. Det vil helt lavpraktisk sige, at de voksne omkring dem sørger for grundig rengøring, at man bl.a. ikke bruger indretning med plastblødgørere, sørger for udluftning og hensigtsmæssig brug af bygningernes forskellige rum – og så for øvrigt sørger for, at børnene kommer ud i den friske luft i løbet af dagen.”
- Rasmus Rørbæk