K-vitaminets hemmeligheder

K-vitamin er ikke kun K1-vitamin, men også K2-vitamin, som tilsyneladende har en helt selvstændig biologisk funktion. Forskerne har imidlertid langt fra afdækket alle K-vitaminets hemmeligheder. Det fremgik af den første internationale vitaminkonference, som DTU Fødevareinstituttet var hovedarrangør af.

”Forskere i hele verden er i fuld gang med at afdække, hvilken betydning K2-vitamin har for vores sundhed. For vi kender faktisk ikke meget til vitaminets rolle for kroppens funktioner endnu,” fortæller seniorforsker Jette Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet, som var primusmotor for vitaminkonferencen. Her fik K-vitamin særlig stor opmærksomhed.

 

Konferencens oplæg fremhævede også, at K1-vitamin og K2-vitamin er forskellige i den måde, de bliver produceret og indtaget på.

 

Vitamin K blev opdaget i 1930’erne af Henrik Dam, som var professor på DTU. I forbindelse med studier af kyllinger viste Henrik Dam, at kyllinger på et fedtfrit foder udviklede blødninger på grund af koagulationsforstyrrelser, og at det kunne behandles med et fedtopløseligt stof fra grønne blade. Han isolerede stoffet og kaldte det vitamin K efter ”koagulation”. Det var en opdagelse, han modtag Nobelprisen for i 1943.

 

Læs mere i en pressemeddelelse fra DTU Fødevareinstituttet.