To DTU-studerende løste et irriterende materialeproblem med sølvbelagte bolte under et kursus for masterstuderende i korrosionsteknologi.
Det blev en opgave ud over det sædvanlige, da de to masterstuderende Christian Warm og Fabian Barrientos skulle i gang med ’svendestykket’ på et kursus i korrosionsteknologi på Institut på Mekanisk Teknologi. Gennem Big Science Sekretariatet og Lars Pleth Nielsen, Teknologisk Instituts Tribologicenter, havde det europæiske center for forskning i partikelfysik, CERN, nemlig bedt om hjælp til et materialeproblem med de sølvbelagte bolte, der spænder supermagneterne sammen på den 26 km lange acceleratorring.
Problemet var, at de sølvcoatede bolte ikke kunne holde til at blive spændt og løsnet flere gange uden at danne partikler, øget friktion og forøget risiko for rivninger. I begyndelsen troede de studerende, at problemet skyldtes en dårlig vedhæftning. Men det viste sig, at det var mere komplekst og skyldtes en kombination af slid og korrosion. Derfor måtte de både trække på deres viden om overfladeteknologi og procesteknologi for at løse opgaven.
"Opgaven har lært os at forvandle kompleks teori til operationel viden og finde en reel løsning på et problem, som CERN ikke selv havde kompetencer til at løse."
Christian Warm, DTU-studerende
CERN's sølvbelagte bolte tålte ikke at blive spændt af og på. Foto: Mikal Schlosser
Tværfagligt problem
”Problemet med boltene viste sig, at være tværfagligt og række langt ud over at handle om korrosion. Opgaven har lært os at forvandle kompleks teori til operationel viden og finde en reel løsning på et problem, som CERN ikke selv havde kompetencer til at løse,” fortæller Christian Warm.
Korrosionskurset kører netop på den måde, at de studerende skal lære at sætte den viden, som de tilegner sig ind i en kontekst uden for DTU i samme stil som på universiteterne MIT og Caltech i USA. På korrosionskurset lærer de studerende at stille relevante fundamentale spørgsmål til, hvorfor den valgte løsning fejler. Derved bliver de ekstremt skarpe til at tænke ud af boksen og stille de rigtige spørgsmål til observationerne og de valgte materialeteknologiske løsninger. På den måde har de studerende på korrosionskurset gennem de seneste 15 år løst opgaver inden for materialenedbrydning for bl.a. Siemens’ forskningsenhed i Berlin, finske Nokia, svenske Saab, Danfoss, Vestas, Rigshospitalet, Panum Instituttet og Den Kgl. Mønt.
De rigtige værktøjer
”Der er for mig ingen tvivl om, at vi uddanner de bedste studerende, når rigtige problemstillinger bringes ind i undervisningen, og de studerende derigennem får mulighed for at prøve kræfter med virkeligheden. Det er en meget stor oplevelse for de studerende, at de kan forstå og løse opgaver, hvor andre rent faktisk er gået i stå bare ved at skulle anvende det gennemgåede pensum,” siger professor Per Møller, der underviser på kurset.
Fabian Barrientos er sikker på, at erfaringen vil hjælpe dem med at løse ingeniørmæssige problemer i fremtiden på en effektiv og innovativ måde:
”Det er vigtigt at lære at bruge de rette analyseværktøjer og tænke ud af boksen. Der er masser af komplekse problemer derude, men med de rigtige værktøjer og evnen til at stille de rigtige spørgsmål, kan problemerne løses.”