MgO-plader blev brugt som vindspærre i byggeriet fra 2010 til 2015, indtil det viste sig, at pladerne havde en hårrejsende evne til at suge fugt. Følg opklaringsarbejdet om byggeskandalen her.
Klassiske skrækhistorier starter ofte på en mørk og blæsende novemberaften. Denne historie, der udvikler sig til en sand gyser, og som i pressen omtales som en af landets største byggeskandaler nogensinde, starter også i november. Året er 2014. Om det var mørkt og blæsende, er uvist, men til gengæld var det ifølge DMI en meget fugtig november. Så fugtig, at en række nyere byggerier begynder at opføre sig mærkeligt: Væggene græder. Vand trænger ud gennem overfladerne og opdages, når fugten formørker fundamentet under facaderne eller begynder at glide ned over vinduer, hvor den efterlader en besynderlig fedtet hinde. For ligesom rigtige tårer er dråberne, der pibler ud af bygningerne, salte.
På DTU Byg modtager både professor Carsten Rode og lektor Kurt Kielsgaard Hansen et telefonopkald fra en undrende arkitekt i Jylland, som fortæller om det foruroligende syn.
”På dette tidspunkt har ingen hverken opdaget eller omtalt MgO-pladernes evne til at suge fugten ud af den omgivende luft for derefter at afgive den igen som dråber, når luftfugtigheden når et særlig højt niveau,” siger Carsten Rode.
I Danmark bliver MgO-plader på det tidspunkt først og fremmest brugt til vindspærre på vægydersider i både nybyggerier og renoveringer, hvor pladerne ofte sidder bag en facadebeklædning, så fugtproblemerne er ikke direkte synlige. Pladerne er produceret i Kina og blev introduceret på det danske marked i 2010, hvor de i løbet af en femårig periode bliver den dominerende løsning til vindspærre, fordi de har en række gode egenskaber; bl.a. har de gode brandegenskaber, de er nemme at håndtere, og de er billigere end tidligere anvendte produkter.
Data skal verificeres
I november 2014 i Vedbæk modtager Tommy Bunch-Nielsen, indehaver af rådgivervirksomheden Bunch Bygningsfysik, ligeledes et opkald, denne gang fra en entreprenør, der også beskriver besynderlige fugtproblemer fra et byggeri et andet sted i landet. Bunch Bygningsfysik har i mange år arbejdet sammen med DTU Byg, og nu bliver et tæt samarbejde atter nødvendigt. For da mistanken hurtigt rettes mod MgO-pladerne, skal data være i orden, forklarer Tommy Bunch- Nielsen:
”Vi lavede selv de indledende undersøgelser af MgO-pladerne, men for at få lavet præcise analyser tog vi kontakt til DTU Byg, hvor man har det helt rigtige udstyr. Da det samtidig så ud til at blive en stor sag, var det vigtigt for os, at DTU var med, så vi var sikre på, at vores data fra undersøgelserne af pladerne var helt korrekte, før vi konkluderede noget.”
På vegne af Byggeskadefonden går Bunch Bygningsfysik i gang med at afdække byggerier med MgO-plader i det almennyttige byggeri.
Forbløffede forskere
"Man tror ikke sine egne øjne. Vi tjekkede, om vi havde målt forkert, eller om der var en anden fejl ved udstyret eller forsøget. Men der var ikke tale om nogen fejl."
Kurt Kielsgaard Hansen, lektor, DTU Byg
Bunch Bygningsfysik får nu testet fire prøver af MgO-plader fra forskellige byggerier på DTU. Testene sker i såkaldte klimakamre. Et klimakammer er på størrelse med et lille køleskab, hvor man kan styre temperatur og fugtighed og samtidig måle fugtoptagelsen i materialet. Klimakamrene kører ved forskellige fugtniveauer, så pladernes opførsel kan afdækkes.
Data fra målingerne viser, at MgO-pladerne er i stand til at suge så meget fugt fra luften, at de øger deres vægt med hele 160 procent. Til sammenligning øger et byggemateriale som træ typisk sin vægt med kun 30 procent, når det opsuger fugt fra luften, når den relative luftfugtighed er højere end 95 procent, forklarer Kurt Kielsgaard Hansen. Selvom forskerne havde mistanke om, at MgO-pladerne ville suge godt, forbløffer målingerne alligevel:
”Man tror ikke sine egne øjne. Vi tjekkede, om vi havde målt forkert, eller om der var en anden fejl ved udstyret eller forsøget. Men der var ikke tale om nogen fejl.”
Efter en måned i klimakammeret begynder pladerne pludselig at tabe lidt i vægt. Men årsagen er desværre ikke en god nyhed.
”Der begynder at gro skimmelsvamp på pladerne, og det forårsager vægttabet,” siger Kurt Kielsgaard Hansen.
Derfor græder pladerne
En tredje forsker på DTU Byg, Wolfgang Kunther, går nu i gang med at studere pladernes materialesammensætning gennem elektronmikroskopi, hvor man helt ned på atomniveau kan definere indholdet. De kinesiske plader er nemlig ikke leveret med en fyldig produktinformation. At MgO-pladerne er så effektive til at suge fugt fra luften, skyldes, at de indeholder flere salte, hvor det mest dominerende er magnesiumklorid.
”Magnesiumkloridet er dog bundet i pladernes indhold af magnesiumoxid, som er den komponent, der lægger navn til pladerne (MgO). Det er formentlig derfor, ingen umiddelbart er opmærksomme på, at pladerne indeholder ganske meget salt,” siger Carsten Rode.
Det er netop indholdet af salte, som skaber problemerne. Saltet optager luftens fugt, og når luftfugtigheden når et vist punkt – det såkaldte grædepunkt, som er 84 procent for visse af MgO-pladerne – sker der en kemisk reaktion inde i pladerne, så fugten begynder at trænge ud i dråbeform: Pladerne græder. Og netop i november 2014 nåede luftfugtigheden i Danmark over de 84 procent de fleste dage.
Figurtekst: Når luftfugtigheden er højere end 84 procent, begynder visse MgO-plader at afgive salte dråber. Det kaldes for grædepunktet og vises som den røde streg i figuren. I november 2014 var luftfugtigheden i Danmark de fleste dage højere end grædepunktet. Kilde: DMI og Carsten Rode.
Når først de salte dråber er trængt ud, spreder de ødelæggelse. I de konstruktioner, hvor MgO-pladerne er omgivet af metal og fastgjort med skruer, begynder metaldelene at korrodere, og det skaber risiko for nedstyrtning. De steder, hvor pladerne er omgivet af træ, inficeres træet med saltene, hvilket igen næsten tredobler træets evne til at suge fugt. Det skaber risiko for skimmelvækst i konstruktionen. Efter længere tid i fugtig luft begynder pladerne selv en egentlig nedbrydning.
Viden skal hurtigt ud
Da data er indsamlet og verificeret på DTU Byg, går det stærkt med at få resultaterne ud til byggebranchen så hurtigt som muligt. Sammen med Bunch Bygningsfysik udsender Byggeskadefonden i marts 2015 en advarsel mod brugen af MgO-pladerne. Både DTU og Bunch Bygningsfysik modtager stadig henvendelser om grædende vægge – nu mest fra udlandet.
”Jeg vurderer, at de fleste sager er afdækket i Danmark, men der er flere lande, som er begyndt at få de samme problemer. Jeg har fået en del henvendelser fra England, for de har opdaget, at vi her i Danmark ved en hel del om pladerne. Vi er blevet en slags internationalt førende eksperter inden for MgO-plader,” siger Tommy Bunch-Nielsen om sin og DTU-kollegernes viden.
Nye materialer bør testes
Både Tommy Bunch-Nielsens og Carsten Rodes viden bliver desuden brugt som grundlag i retssager, hvor det skal afgøres, hvem der skal betale for såvel udskiftning af MgO-pladerne som for eventuelle udbedringer af skader forårsaget af pladerne. Bunch Bygningsfysik anslår, at der er anvendt omkring en mio. kvadratmeter MgO-plader her i landet, og at udskiftninger og udbedringer vil løbe op i ca. to mia. kr.
”Det er første gang, den danske byggebranche har oplevet en så stor skade i forbindelse med et enkelt materiale. Det koster et kæmpe beløb at udskifte alle MgO-pladerne, og det er et stort tab for branchens virksomheder og samfundet,” siger Tommy Bunch-Nielsen.
Og måske kunne det have været undgået, mener han.
”Når et nyt materiale på den måde breder sig i hele markedet, burde man få en neutral part som f.eks. DTU til at vurdere, om det er det rigtige materiale fra et rent videnskabeligt synspunkt.”
Institutdirektør for DTU Byg Niels-Jørgen Aagaard er enig og påpeger, at DTU de senere år har investeret massivt i nye laboratorie- og testfaciliteter, der kan bidrage med viden om nye byggematerialer:
”Vi har viden og faciliteter til at teste og analysere byggematerialer. Vi kan være med til at sikre et videnbaseret grundlag for valg af nye materialer eller for ny anvendelse af kendte materialer, så vi fremover kan undgå sager som MgO. Det kan medvirke til, at innovative produkter finder vej til byggebranchen, uden at man gambler med branchens økonomi eller folks helbred.”