Et dansk forskerhold har udviklet en metode, der kan kombinere tekst fra elektroniske patientjournaler med systembiologisk viden om proteinnetværk eller dna-sekvenser. Metoden vækker opsigt i videnskabelige kredse, fordi den åbner helt nye muligheder for sygdomsforskningen og baner vejen for bedre diagnosticering og behandling af en række sygdomme.
At patientjournaler indeholder værdifuld medicinsk information, er nok ikke så overraskende. Hidtil har det dog været et problem, at den meget værdifulde information, der findes i den fritekst, hospitalspersonalet producerer, ikke umiddelbart har kunnet anvendes til forskning:
"Fritekst fra patientjournaler er en guldgrube af data, der dog er forholdsvis uudnyttet, fordi informationerne simpelthen har været for rodede til at kunne anvendes til systematisk sygdomsforskning," forklarer professor Søren Brunak fra DTU Systembiologi. Sådan er det ikke længere takket være et frugtbart forskningssamarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, Rigshospitalet og Skt. Hans Hospital.
Læs hele historien på DTU Systembiologis hjemmeside