På DTU's nye uddannelse i farmateknologi vil de studerende komme til at arbejde tæt sammen med en række virksomheder - til gavn for begge parter.
Foto: Mikkel Adsbøl
Tabletter, dråber, injektioner, salve, plaster eller måske tyggegummi?
Lægemidler varierer i form, farve, genevirkning og underholdningsværdi, og når man behandler hovedpine med piller og diabetes med insulinpenne, beror det ikke på tilfældigheder. Dispenseringsformen – hvilken form medicinen findes i – afhænger af, hvordan man bedst maksimerer medicinens effekt og minimerer gener for patienten. Efter man har fundet frem til indholdsstofferne i et nyt lægemiddel, er det en opgave for sig at finde ud af, hvordan man kan få lægemidlet til også at virke i patientens krop.
Virkeligheden bringes ind i uddannelsen
Det er sådan en type opgaver, som de studerende på DTU’s nye kandidatuddannelse i farmateknologi bl.a. vil blive præsenteret for i slutningen af 2. semester. Og vel at mærke ikke opgaver, som DTU’s undervisere har formuleret til lejligheden, men ”real life cases” leveret af virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, ALK Abelló og LEO Pharma. De har ligesom en række andre virksomheder givet tilsagn om at præsentere cases for de kommende farmaingeniører og efterfølgende agere sparringspartnere for dem, når problemstillingerne skal præciseres, og det videre arbejde med dem skal planlægges. Det nære virksomhedssamarbejde og den særlige ingeniørmæssige tilgang til lægemiddelområdet, som kommer til at præge uddannelsen, betyder, at farmaingeniørerne har erfaring med at forholde sig til konkrete problemstillinger fra lægemiddelindustrien, allerede når de får deres eksamensbevis i hånden.
Den ingeniørmæssige tilgang til området består i den særlige måde at løse problemer på:
”Farmaingeniørens indgangsvinkel til området tager udgangspunkt i den klassiske ’ingeniørdyd’, som er syntese-kompetencen. Ved at bruge kvantitative metoder fremskaffer ingeniøren den relevante viden og sammenfatter de forskellige dele til helhedsløsninger,” forklarer dekan Martin P. Bendsøe, der har været formand for den arbejdsgruppe, der har udviklet uddannelsen.
Den særlige DTU-tilgang til lægemiddelområdet betyder, at det ikke er på landets apoteker, de fremtidige kandidater skal gøre sig gældende:
”Farmaingeniørerne vil være specialister inden for de processer, der finder sted i industrien, når lægemidler til mennesker og dyr skal identificeres, udvikles og produceres. Her har DTU en unik ekspertise, som nu omsættes til en fokuseret og målrettet uddannelse. Under uddannelsen vil de studerende opbygge specialviden inden for et delområde, samtidig med at de samarbejder på tværs om den samlede industrielle proces fra design til produktion,” siger Martin Bendsøe om den nye generation af ingeniører til medicinalindustrien, inden han fastslår, at uddannelsen vil stille store krav til de studerende, fagligt såvel som personligt.
Forskellighed gør stærk
De store krav til de studerende skyldes bl.a., at arbejdet med virksomhedernes cases kommer til at foregå i projektgrupper, hvor studerende med forskellige faglige baggrunde skal samarbejde om et projekt, som dækker forskellige faser i udviklingen af et lægemiddel. Idéen er, at de studerende afhængigt at deres uddannelsesmæssige baggrund skal byde ind på de dele af projektet, hvor deres kompetencer ligger. Adgangskravet for at blive optaget på uddannelsen er en bacheloruddannelse med beståede kurser inden for almen kemi (analytisk og fysisk kemi), organisk kemi, matematik, biokemi og molekylærbiologi, og det betyder at studerende med mange forskellige bacheloruddannelser har mulighed for at møde hinanden på uddannelsen. Af samme grund finder projektarbejdet først sted i slutningen af 2. semester, efter de studerende har fået et fælles fagligt fundament og så at sige er begyndt at tale samme sprog, så de kan få det fulde udbytte af forløbet:
”Når de studerende arbejder tæt sammen med studerende, der har en anden faglig baggrund, end de selv har, vil det give dem en helt anden forståelse for de forskellige dele af processen. Samtidig vil de studerende kunne supplere hinanden og få erfaring i at samarbejde tværfagligt. Det gør, at de vil skille sig ud fra kandidater fra andre beslægtede uddannelser,” siger studieleder på farmateknologi-uddannelsen, Peter Heegaard, professor ved DTU Veterinærinstituttet.
Samtidig med at de studerende får kendskab til de forskellige faser i et lægemiddels udvikling – fra idé over design og produktion til lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med produktion og distribution af lægemidler – bygger de videre på den faglige profil, de har fra deres bacheloruddannelse, og opnår en spidskompetence inden for et delområde.
”Det kunne fx være en kemiker, der typisk vil beskæftige sig med forskning eller udvikling, der også får kendskab til andre dele af processen, der varetages af andre faggrupper, fx patentansøgning og klinisk afprøvning,” forklarer Peter Heegaard og pointerer:
”Overblikket over helheden har betydning for, hvordan man tænker inden for sit eget område.”
Oplagte til mellemlederstillinger
Peter Heegaard spår gode fremtidsmuligheder for de kommende farmaingeniører, der efter hans vurdering bl.a. vil være oplagte kandidater til mellemlederstillinger i medicinalvirksomheder.
”Farmaingeniørens kombination af traditionelle og nye ingeniørkompetencer betyder, at de kan binde de forskellige led i udviklingen og produktionen af lægemidler sammen. Med deres overblik over helheden vil de være meget effektive,” forklarer Peter Heegaard, der også peger på, at DTU’s nye uddannelse er udviklet på tværs af nye og gamle institutter og dermed udnytter de nye kompetencer inden for bl.a. medicinal- og biotekområdet, som DTU har fået tilført med universitetsfusionen. Også i lægemiddelindustrien sker der udvikling på tværs af faggrænser, og det giver muligheder for de fremtidige kandidater:
”Der er et stigende element af life science involveret i farmaindustriel udvikling, og de nye ingeniører fra uddannelsen vil være unikt kvalificerede til at arbejde inden for denne del af industrien,” siger Martin Bendsøe.
En uddannelse målrettet arbejdsmarkedet
Og der er grund til at tro, at DTU’s nye generation af ingeniører er lige præcis, hvad arbejdsmarkedet har brug for. DTU’s aftagerpanel, som består af en lang række repræsentanter fra dansk erhvervsliv, har nemlig været med til at udvikle uddannelsen. Det samme kan man sige, at 1946 DTU-dimittender har været. De svarede i efteråret 2008 på, hvordan DTU bedre kan ruste sine studerende til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet blev stillet i forbindelse med DTU’s dimittendundersøgelse, og blandt de svarmuligheder, flest dimittender kunne tilslutte sig, var inddragelse af flere konkrete cases i undervisningen, flere gæsteundervisere fra erhvervslivet og mere viden om virksomhedernes behov. Det bliver nu realiseret med DTU’s kandidatuddannelse i farmateknologi.